KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

Handelsbetingelser

Produktinformation:

På maxizoo.dk oplyses varens væsentlige egenskaber. For yderligere oplysninger, eller spørgsmål til eksisterende oplysninger, kan der sendes en mail til kundeservice på kundeservice@maxizoo.dk

Priser:

Alle priser er dagspriser og kun gældende indeværendedag. Priserne ændres løbende - og ofte fra dag til dag.

Prismatch:

Maxi Zoo tilbyder prismatch på hele vores sortiment. Læs mere her om vores til enhver tid gældende vilkår.

Smagsgaranti:

Maxi Zoo tilbyder smagsgaranti, hvis dit kæledyr ikke kan lide foderet. Læs mere her.

Betaling:

Maxi Zoo A/S opkræver ikke betalingskortgebyrer, hverken når du handler online på vores webshop eller i vores butikker. Du kan betale med følgende korttyper:

  • Dankort
  • Visa
  • Visa Electron
  • MasterCard
  • MasterCard Debit
  • Diners
  • American Express

Når en ordre lægges online, reserveres ordrebeløbet på den konto der er tilknyttet det valgte betalingskort, for at sikre dækning til købesummen.

Ophør af reservation

Når ordren afsluttes og er afsendt, trækkes ordrebeløbet og reservationen ophører således.

Hvis en ordre annulleres, ophører reservationen så snart vi behandler annulleringen og dermed sletter betalingen i vores betalingssystem. Dette sker indenfor højst 5 hverdage. Hvis reservationen stadig fremgår 5 hverdage efter du har annulleret din ordre, henviser vi til din aftale med din kortudsteder og du bedes derfor tage kontakt til dem.

Prisfejl:

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Minimumskøb:

Når du handler online på www.maxizoo.dk er minimumskøbet 100 DKK.

Levering:

Vores priser for levering er dynamiske - derfor fremgår den præcise angivelse af leveringsomkostninger af selve ordren. Læs mere om fragt og levering her.

Fortrydelsesret:

Som kunde har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores webshop maxizoo.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Efter du har meddelt at du vil gøre brug af fortrydelsesretten, har du 14 dage til at returnere varen til Maxi Zoo. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Du kan returnere varen på følgende måder:

1. Retur i butik

Du kan altid returnere varen i din lokale Maxi Zoo butik. Medbring varerne i ubrudt emballage og din ordrebekræftelse, du fik tilsendt på mail, da du bestilte.

2. Retur til webshop

Ønsker du at sende varer retur, skal du udfylde returformularen, som du finder her: maxizoo.dk/retur

Print, udfyld og vedlæg returformularen når du sender varerne retur. Bemærk at Maxi Zoo ikke dækker returomkostningerne.

Risikoen for at transportere varen sikkert og forsvarligt retur til Maxi Zoo hviler på dig som kunde.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Fortrydelsesret i fysiske butikker

Når du handler i en af vores butikker, har du 14 dages fortrydelsesret på dine varer. Ønsker du at returnere, skal du medbringe varen i samme stand, som da du købte den, dvs. at den ikke må være taget i brug. Herudover skal den stadig være i emballage/bære mærkerne, der sad på, da du købte den. Det er ligeledes vigtigt, at du har din kvittering med, da det er din dokumentation for købet. Varer købt i butikken, skal returneres i en fysisk Maxi Zoo butik.

Ingen fortrydelsesret

Bemærk! Der er ingen returret på veterinære flåt- og loppemidler.

Varer som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt:

Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Der er ingen fortrydelsesret ved køb af levende dyr.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Fortrydelsesret i erhvervskøb

Disse returregler gælder IKKE varer solgt til virksomheder!

Når du handler hos Maxi Zoo har du altid 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af alm. slitage, fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Reklamation skal ske indenfor rimelig tid efter varens modtagelse, og vi opfordrer derfor køber til at undersøge varen snarest muligt efter modtagelsen.

Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, anses reklamationen som værende rettidig.

Vi foretrækker at du reklamerer ved personligt fremmøde i en af vores butikker. Husk altid at have kvittering for varen med.

Reklamationsret ved køb af levende dyr

Reklamationsretten gælder levende dyr, som har en beviselig medfødt fysiologisk defekt.

Der er reklamationsret ved køb af små pattedyr, da disse hører under købeloven.
Det vil sige, at du har to års reklamationsret på medfødte lidelser og sygdomme som var til stede, da du fik dyret udleveret. Du skal som kunde kunne påvise, at en lidelse eller sygdom er medfødt, og dette gøres i form af en dyrlægeerklæring. Hvis det bliver konstateret, at dyret har en medfødt lidelse eller sygdom ved udlevering, dækker Maxi Zoo 50% af udgiften til dyrlæge for at få konstateret denne medfødte lidelse eller sygdom, dog max kr. 2.000 kr.

Ved reklamation skal du kontakte den Maxi Zoo butik, hvor du har købt dit kæledyr, så snart du konstaterer, at der er noget galt med dit kæledyr, eller du har konstateret, at dyret har en medfødt lidelse. Afhængig af hvad der er galt med dyret, kan kompensation i form af forholdsmæssigt afslag i prisen, pengene tilbage eller bytte til nyt kæledyr komme på tale.

Din mulighed for at få ret i en reklamation kan dog ophøre, før reklamationsfristen er udløbet, hvis dyrets naturlige levealder er under eller omkring to år – da lidelser eller død kan være forårsaget af alderdom.

Ansvarsfraskrivelse og garanti:

maxizoo.dk har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre hjemmesider igennem links. Disse hjemmesider er uden for maxizoo.dk's kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.

Cookies

På www.maxizoo.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på www.maxizoo.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere www.maxizoo.dk

Hjemmesiden www.maxizoo.dk drives af selskabet:

Maxi Zoo Denmark A/S
Industriparken 21A, 3. Sal
2750 Ballerup
CVR nr: 10 11 72 24

Telefon kundeservice: 70 25 21 07

TELEFONTID:
ALLE HVERDAGE: KL. 10.00 - 15.00
(TLF. LUKKET 12.00-13.00)

Persondatapolitik:

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Maxi Zoo Denmark A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige er Maxi Zoo Denmark A/S

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kundeservice på e-mail kundeservice@maxizoo.dk eller tlf. 70 25 21 07. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - https://ec.europa.eu/odr

Nyttige links:

Forbrugerombudsmanden www.forbrugerombudsmanden.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen www.forbrug.dk

Lægemiddelstyrelsen www.laegemiddelstyrelsen.dk

Forbud mod videresalg:

Ved køb af varer på Maxizoo.dk bekræfter du, at du ikke køber med henblik på videresalg.

Dette forbud gælder både i B2B forhold og i B2C.

Handler du som erhvervsdrivende vil der altid være en mængdebegrænsning svarende til hvad vi kan levere.

Forbehold for ændringer:

Dette indhold er sidst opdateret d. 10.06.2022 og Maxi Zoo Denmark A/S forbeholder sig altid retten til at ændre samt opdatere de vilkår, regler og betingelser, der gælder. Det er derfor dit eget ansvar, at du løbende holder dig orienteret om eventuelle ændringer.

Standardfortrydelsesformular:

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Klik her for at se formularen