KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

70 25 21 07

Gi' Pote! Venskab forener

Den 1. november går startskuddet til Maxi Zoo’s årlige velgørenhedskampagne, ”Gi’ Pote!”, hvor du kan være med til at hjælpe hverdagens og dyrenes helte. Kampagnen er igen i år til fordel for Dyrenes Beskyttelse og deres arbejde for nødlidende dyr og dyrevelfærd. Som noget nyt i år er det et fint armbånd, som du kan købe - og du er meget velkommen til også at forære et til din familie eller dine venner.

 

En lille gestus til venner i nød 

For os dyreelskere er der intet mere vigtigt i verden end vores dyrevenners ve og vel. En veltilpas knurren og en venlig logren med halen gør os glade.

Desværre er det ikke alle dyr, der har mulighed for at nyde et trygt og kærligt hjem. Lige nu bor der omkring 1.200 dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, og 250 af dem er klar til at komme ud i nye hjem. Alle de frivillige og ansatte på internaterne er dedikerede til at gøre ventetiden så rar og komfortabel som muligt for de mange hunde, katte, gnavere, kaniner etc.

Vi ønsker at støtte dette vigtige arbejde - og sammen hjælpe dyr i nød med et lille bidrag.

 

Et armbånd der forener

Fra den 1. november kan du købe et venskabsarmbånd i din Maxi Zoo butik og erklære din solidaritet med dyr i nød. Armbåndet koster 20 kr. og 10 kr. går direkte til en god sag.

 

Dette støtter du med dit køb

Donationen på 10 kr. går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse og deres arbejde for nødlidende dyr og dyrevelfærd i Danmark. Dyrenes Beskyttelse har eksisteret siden 1875 og har 8 internater rundt omkring i landet, hvor der årligt bliver formidlet over 6.000 dyr.

Foruden det vigtige arbejde ude på internaterne, er Dyrenes Beskyttelse også med til at sikre god dyrevelfærd igennem oplysning og politisk arbejde.

 

Samarbejde

Maxi Zoo har været dedikeret til dyrevelfærd i mange år. Vi støtter bl.a. Dyrenes Beskyttelse, via indsamlingskampagner som denne, samt andre mindre organisationer med foder og udstyr i løbet af året.

  • Donering af foder og udstyr:
    Tænk ikke kun på dit eget dyr, når du handler, men også på de dyr, der trænger, og brug vores donationsboks, som står i butikken.
  • Støt Dyrenes Beskyttelse:
    Du kan støtte Dyrenes Beskyttelse via denne kampagne eller give et bidrag via sms: skriv Maxizoo til 1277 – så donerer du 50 kr. På den måde er du med til at redde dyr i nød og skabe bedre dyrevelfærd.
  • Et kærligt hjem:
    Giv et dyr i nød et nyt hjem. Dette kan du gøre ved at besøge et internat i nærheden af dig og adoptere et dyr. F.eks. finder du oversigt over de dyr, der er adoptionsklare hos Dyrenes Beskyttelse her


 

Vent venligst ...