KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

hund, der blir undersøgt ved dyrlægen

Sådan opdager du de hyppigste hundesygdomme, og sådan skal du reagere på dem

Ligesom mennesker kan vores firbenede venner få mange forskellige sygdomme. Nogle af dem er nemme at behandle, mens andre er svære og kan kræve et længere behandlingsforløb. I denne grundlæggende artikel kan du læse mere om, hvilke hundesygdomme forekommer hyppigst, hvilke symptomer du kan kende dem på, og hvad du kan gøre for at undgå dem.


Indhold


De hyppigste hundesygdomme og deres symptomer

Mange hundesygdomme ligner eller er identiske med menneskesygdomme. Disse indbefatter allergier, betændelsestilstande og tumorer. Andre sygdomme forekommer kun hos bestemte dyr eller er specifikke for hunde. I den efterfølgende tekst får du et overblik over de vigtigste hundesygdomme og deres symptomer.

Forebyggende undersøgelser af hunde

Ældre hunde er mere udsatte for sygdomme end unge, aktive dyr. Forebyggende undersøgelser hos dyrlægen kan hjælpe seniorerne med at have et godt liv, efterhånden som de bliver ældre. Gennem korrekt kost, aktiv livsstil og regelmæssige sundhedskontroller kan mange hunde nå en høj alder. Specielt små hunde bliver ofte lidt ældre end store hunde.

Sådan forbliver din hund sund: Regelmæssig, forebyggende kontrol derhjemme og hos dyrlægen

I forbindelse med vaccinationer skal du regelmæssigt til dyrlægen, men imellem disse besøg kan du selv udføre en hjemmekontrol, så du hurtigt får øje på ændringer og kan reagere på dem. Vægt, pels og spisemønster, afføring, luft og aktivitet er altid gode målestokke for din hunds velbefindende. Du skal helst udføre denne forebyggende undersøgelse i forbindelse med pelsplejen. Dette indbefatter at veje hunden og at kontrollere pels, hud, ører, øjne, tænder og ånde. Ørernes indvendige dele skal være lysrosa, lugtfri og rene, det hvide i øjnene skal være klart, den indre øjenkrog skal være ren, og pupillerne skal have en normal størrelse og være lysfølsomme. Når du trykker på det rosafarvede tandkød, må et hvidt fingeraftryk kun kunne ses et kort øjeblik. Tandsten, bløde og misfarvede belægninger eller dårlig ånde er alarmsignaler. Til sidst skal du undersøge din hund over det hele – også rundt om hovedet – for at lede efter påfaldende buler, sår, snitsår, fremmedlegemer eller bare pletter.

Hvis du mærker eller ser noget usædvanligt, hvor din hund f.eks.ændrer adfærd, er det vigtigt at du kontakter din dyrlæge og spørger vedkommende til råds. Husk at være opmærksom på symptomer og skriv dem evt. ned, så du kan huske dem og lettere kan beskrive dem for dyrlægen.

Akutte problemer, såsom bidsår, eller praktiske behandlinger – for eksempel en opfriskning af en vaccine – kræver et besøg hos din foretrukne dyrlæge. Det er en god idé at kombinere den regelmæssige tid til vaccination med den forebyggende undersøgelse hos dyrlægen for at undgå og forebygge sygdomme.


Et overblik over hundesygdomme

Dette upassende navn får mange til at tro, at det kun er hunde, der bor på en kennel, der kan få denne sygdom. Navnet kennelhoste kommer dog af, at sygdommen er meget smitsom. Overalt, hvor hunde mødes, er der fare for at blive smittet: Hundeskoler, pensionater og dyreinternater. Men alle hunde kan blive smittet med parainfluenza, som er den korrekte, medicinske betegnelse. Sygdommen smitter via en dråbeinfektion.

Symptomerne er:

  • En tør og ru hoste, der næsten lyder som en hund, der gør
  • Feber
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Næse- og øjenvæske
  • Slim i halsen

Kennelhoste skal behandles af en dyrlæge, da alvorlige tilfælde kan føre til lungebetændelse. Som regel giver lægen penicillin, et slimløsende middel og et febersænkende middel. Der findes en vaccine, som kan hjælpe til forebyggelse mod kennelhoste, læs mere her.

Skab er en yderst smitsom hudsygdom, som kan overføres til mennesker. Den overføres gennem forskellige midetyper. Hårsækmider, som er særligt udprægede hos hunde, er egentlig ikke at betegne som skab.

Symptomerne er:

  • Kraftig kløe (allergisk reaktion på midespyt)
  • Rødme
  • Ru, tørre og bulede hudområder (knopper, sårskorper, skæl, fortykkelse)
  • Hårtab
  • Træthed, vægttab

Hele hundemiljøet skal rengøres grundigt. Alle hunde og andre dyr, der bor sammen, skal behandles. Skab skal behandles af en dyrlæge! I Danmark har man pligt til at indberette tilfælde af skab.

Mavedrejning er af de mest frygtede hundesygdomme overhovedet, eftersom en ubehandlet (dvs. ikke-opereret) mavedrejning kan føre til, at dyret dør. Sygdommen opstår hyppigst hos store hunderacer med dybtliggende bryst, men i sjældne tilfælde kan den også opstå hos små dyr. Maven drejer sig simpelthen én omgang. Dette kan medføre, at tarmindgangen, spiserøret og blodkarrene kan blive lukket helt til. Der findes ingen førstehjælpsmetoder, der kan hjælpe på et tilfælde af mavedrejning.

I tilfælde af følgende symptomer skal du omgående opsøge en dyrlæge eller helst et dyrehospital:

  • Oppustet mave
  • Uro
  • Nægter at spise
  • Overproduktion af spyt
  • Opkastning, kvalme uden mulighed for opkastning
  • På et senere tidspunkt en trommeagtig mave

For at undgå en mavedrejning giver det god mening at dele foderet op i mindre portioner i dagens løb – for eksempel tre eller fire portioner om dagen. Hunden skal vente mindst 30 minutter efter måltidet med at lege eller løbe rundt sammen med dig eller med andre hunde. I denne periode skal din hund slappe af og fordøje måltidet. En pålidelig profylakse findes desværre ikke: Man mener, at det kan dreje sig om en nerveforstyrrelse, der på trods af stor påpasselighed fører til en mavedrejning.

Hunde kan være allergiske på samme måde som mennesker. Udløseren kan være direkte eller indirekte allergener. Kontakt med en hundeshampoo er for eksempel et direkte allergen. En indirekte udløsning kan blandt andet være bestemte substanser i hundefoderet.

Allergisymptomer viser sig hyppigt først på hundens hud:

  • Kraftig kløe
  • Rødme
  • Blærer som følge af at kradse
  • Lokalt pelstab eller generelt tyndere pels
  • Hunden er tit meget urolig
  • Diarré og mave-tarm-problemer

I akutte tilfælde er et hurtigt indgreb hos dyrlægen, herunder anvendelse af antihistaminer og kortikoider, påkrævet. En konsekvent og permanent behandling kan ikke undgås. I den forbindelse skal du undgå alle allergiudløsende substanser, for eksempel via kosten eller ved at skifte til en anden shampoo.

Parvovirose er en virussygdom i tarmen, der hyppigt forekommer hos hvalpe.

Vær opmærksom på følgende symptomer:

  • Diarré
  • Blod i afføringen
  • Opkastninger
  • Dehydrering
  • Træthed

Den akutte behandling er en kombination af K-vitamin, væskeinfusioner og et middel mod diarré. Der findes en vaccine, som kan hjælpe til forebyggelse mod parvovirose, læs mere her.

Hepatitis er en smitsom leverbetændelse, som kan være livsfarlig. Denne sygdom forekommer både hos mennesker og hunde. Hepatitis contagiosacanis (HCC) er dog en speciel form, der kun forekommer hos hunde.

Sygdommen identificeres ved hjælp af følgende symptomer:

  • Appetitløshed
  • Øget temperatur
  • Træthed
  • Tørst
  • Senere diarré og opkastning
  • Smerter i maven

Man bliver som regel smittet gennem kontakt med afføring eller kropsvæsker, hvor virussen kan overleve i lang tid. Undgå derfor, at din hund kommer i kontakt med afføring eller kropsvæsker fra andre hunde. Hepatitis selv kan ikke behandles og medfører yderligere leverskader. Der findes dog en forebyggende vaccination mod HCC, som oftest gives i hvalpealderen, når hvalpene er ca. 8-12 uger.

Parasitangreb er en af de hyppigste sygdomme, som vores hunde døjer med. Man skelner mellem endo- og ektoparasitter.


Hundesygdomme hos ældre hunde

Seniorhunde får tit grå stær. Det betyder, at deres synsevne bliver nedsat betydeligt.

Symptomerne er:

  • Matte øjne
  • Et gråligt skær i øjnene
  • Nedsat syn

Sygdommen kan kun behandles via en operation - kontakt din dyrlæge.

De fleste tumorer hos hunde opstår i en høj alder. Som hos mennesker skelner man mellem godartede og ondartede tumorer. En tidlig identifikation af en tumor kan redde hundens liv.

Vær opmærksom på følgende symptomer:

  • Hævelser i huden og buler under huden
  • Vægttab på trods af øget fodermængde
  • Træthed
  • Appetitløshed
  • Eventuelt smerter ved berøring

Behandling afhænger af typen af tumor - kontakt din dyrlæge.


Lyst til at vide mere?

hund med allergi klør sig

Allergier hos hunde - det kan du gøre

hund, der blir undersøgt ved dyrlægen

Ørepleje for hunde - det kan du gøre