- Du står her :
- Til forsiden >
- Podcast - Kærlighed til kæledyr >
- Podcast 2020
Podcast - Kærlighed til kæledyr
Her finder du kun afsnit fra 2020 - vil du høre de nyeste afsnit, kan du finde dem her.
Hvordan lærer du din hund, at den ikke må hoppe op af gæsterne? Hvordan kan man se, om en kanin trives? Og kan man få sin kat til at stoppe med at kradse i sofaen? I podcasten Kærlighed til Kæledyr svarer Maxi Zoos eksperter på kæledyrsejernes egne spørgsmål. Send dit spørgsmål om dit kæledyr til podcast@maxizoo.dk
Podcasten Kærlighed Til Kæledyr er produceret for Maxi Zoo af Bauer Media. Vært: Tina Hejbøl.
Børn og kæledyr
At børn elsker dyr er sikkert og vist. At de plager deres forældre om et pelset kræ er mindst lige så sikkert. Men hvad får de egentlig ud af at vokse op side om side med et kæledyr? Det taler Tina Hejbøl i denne episode med Rikke Christensen-Lee fra Dyreværnet om. Lyt med, hvis du er i tvivl, om du skal give efter for plagerierne. Og pas på: Det kan ende med at omvende dig.
Hvad for en fisk?
Hvis man ikke er til de mere pelsede kæledyr, kan man f.eks. vælge at anskaffe sig et akvarie i stedet. Men hvordan griber man det an, hvis man gerne vil have et, og hvad skal man være opmærksom på, når man skal starte helt fra scratch? Hvilke fisk skal man gå efter og er det rigtigt, at et akvarie (næsten) kan erstatte fjernsynet? Tina har i dette afsnit talt med Lars Brøndum, butikschef i Maxi Zoo i Valby, og ekspert i akvarier og akvariefisk.
Fugle i bur
I dette afsnit skal det handle om at have fugle i bur. Hvad skal man tænke på, inden man anskaffer sig en fugl? Hvordan gør man dem tamme? Og hvordan passer og plejer man dem? Tina Hejbøl har besøg af Bent Hansen, der selv har hundrede kvadratmeter overdækket areal med 75 fugle af forskellig art. Han er formand i landsorganisationen Danske Fugleforeninger, dommer ved udstillinger og kåringsskuer og holder foredrag om sin store passion. Lyt med og bliv klogere på, hvordan man kan have fugle som kæledyr.
Godt at vide om kaniner
I Danmark er et af de mest populære kæledyr kaninen. De er nuttede, har lange ører og elsker gulerødder, men hvad er de egentlig ellers for nogen? Og hvordan passer man dem ordentligt? Det får du svar på i dette afsnit.
Kæledyr gennem historien
Hvornår begyndte vi egentlig at have kæledyr? Hvor kommer skikken fra? Hvorfor havde gamle grækere fugle, og hvorfor blev katte i mange år forbundet med hekse og dæmoner? I denne episode dykker Tina ned i kæledyrenes historie. Til at gøre os klogere på emnet har hun besøg af professor og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, Peter Sandøe.
Katte og hundenavne. Hvad siger de om ejeren?
Findus, Pjuske, Nimbus eller Charlie? Det kan være svært at finde på navnet til kæledyr. Hør blandt andet om hvorfor der er meget stor forskel på hvad vi kalder hunde og katte. Og hvad siger de navne vi giver vores dyr om os selv?
Claudia Rex: Dyrene giver mig ro
Claudia Rex Hebsgaard har diagnosen OCD. En psykisk lidelse, som i perioder har fyldt næsten al hendes vågne tid. I denne episode kan du høre hende fortælle om, hvordan kæledyr er med til at give hende mental ro og holde hende i balance. Du kan også høre om hendes store kærlighed til norske skovkatte, og om de sammenbragte hundebørn James Brown og Mulle.
Det bør du vide om hundens mad
Hvor ofte skal vovse spise? Må man pynte det tørre foder med leverpostej? Og hvad er den gode godbid? Alt det og meget mere får du svar på i dette afsnit, hvor Lotte Evers, hundeopdrætter og ansat i Agria dyreforsikring er gæst hos Tina Hejbøl. Det handler om det måske allervigtigste i en hunds liv – nemlig dens mad.
Det bør du vide om kattens mad
I dette afsnit skal det handle om alt det, katte putter i munden, men også om det de NÆGTER at indtage. Vi skal have tips og tricks til at få en kat i trivsel, og vi skal have nogle af de mange myter om kattes mad under lup: For er det nu også en god idé at give sin kat fløde? Og elsker alle katte fisk? Fagveterinærsygeplejerske Karina Dillon er gæst hos Tina Hejbøl.
Hvordan får jeg en lydig hund?
I dette afsnit har vi besøg af hundeadfærdsekspert, Christina Højgaard. Vi tager en snak om træning, trivsel og lydighed.
Klar til et kæledyr
I dette afsnit taler vi med Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse. Vi taler om, hvad du skal være opmærksomme på når du anskaffer dig et kæledyr.
Linses hjerteblod
I dette afsnit har vi taget snak med Linse Kessler og hendes forhold til dyr, og hvorfor hundene betyder så meget i hendes liv.
Kan du ikke få nok?
Hør alle vores nyeste afsnit af podcasten Kærlighed til kæledyr lige her.