Kattesygdomme – symptomer og beskyttelse

Enhver kæledyrsejer – uanset om det drejer sig om en kat, en hund eller guldfisk – ønsker sit dyr det bedste. Det kan dog være svært altid at opdage sygdomstegn, da mange dyr er gode til at skjule deres ubehag i lang tid -et levn fra før tæmningen. Derfor er det vigtigt at holde øje med sine dyr, så man forhåbentlig kan påbegynde behandling i tide. Hvis ændringer såsom glansløs pels eller afvisning af foder også opstår, er dyret sandsynligvis ved at blive sygt . Hold godt øje med din kat, så du opdager selv de mindste signaler.

Indhold

Hvordan kan jeg se, at katten er syg?

Mange tegn på dyrets ubehag kan du allerede se bare ved at observere dyret og undersøge dyrets krop overfladisk. Herudover har du i dagligdagen mulighed for at kontrollere kattens sundhed, så du hurtigt ser de første tegn på, hvilken kattesygdom der er tale om. Når du aer og nusser katten, kan du diskret kontrollere huden og kroppen for hævelser, bylder, skel og ektoparasitter, og samtidig kan du undersøge, om kroppen er hævet eller trykfølsom. Bindehinder, tandkød og læber skal være rosa.

Herudover er en glansløs, pjusket pels, væske fra næsen og tilklæbede øjne sikre tegn på en sygdom. Også vægt- eller adfærdsændringer, herunder pludselig aggressivitet eller overdreven trang til at putte hos dig, skal få alarmklokkerne til at ringe. Tydelige ændringer i foder- og vandforbruget er også mistænkeligt: Hvis katten drikker usædvanligt meget, nægter at spise sit foder eller – lige modsat – har en øget appetit men taber sig, så er dette tydelige alarmsignaler. Vær desuden opmærksom på ændrede og eventuelt ubehagelige lugte fra din kat. Hvis katten taber sig, selvom appetitten er den samme, skal du ligeledes opsøge en dyrlæge.

Katten hos dyrlægen

Katte kan være enerådige patienter. Det er ikke altid nemt at få dem til at tage med til dyrlægen, samarbejde under en behandling eller give dem medikamenter. Herudover fører enhver form for tvang hos et dyr, der i forvejen er sygt eller har smerter, til stress. Derfor kan du tage en række forebyggende tiltag, for at gøre det nemmere at få din kat med til dyrlægen på en rolig måde.

Begynd så tidligt som muligt med at forberede din kat på besøg hos dyrlægen. Hvis det er muligt, skal du vænne din kat til at blive berørt på alle kropsdele, allerede når den er en killing eller under legen. Katten skal heller ikke nødvendigvis kun kende transportboksen fra besøgene hos dyrlægen. Lad boksen stå fremme og lad den være en del af en leg eller gem af og til en godbid i den. Selvom katten ikke har akutte problemer, hjælper regelmæssige, forebyggende undersøgelser hos dyrlægen med at opretholde kattens sundhed og begrænse eventuelle følgeskader fra sygdomme: Efter grundvaccinationerne skal katten gå til kontrol én gang om året. Fra en alder på otte år anbefales det at gå til kontrol med katten hver sjette måned.

Har du allerede en kat der har det meget svært med dyrlægebesøg, findes der præparater der kan virke stressdæmpende, og der er dyrlæger der foretager hjemmebesøg.

Parasitbeskyttelse og vaccinationer til katte: At forebygge er bedre end at helbrede!

Som katteejer kan du i visse tilfælde forebygge sygdomme såsom diabetes og allergi ved hjælp af kontrolleret fodring.

Her beskytter medicinsk forebyggelse:
Ormekure er receptpligtige i Danmark. De sælges derfor ikke i håndkøb, og de fleste dyrlæger vil bede om en fæcesprøve, eller om at se katten, hvis du ønsker at få udleveret en ormekur. Kattepelsen kan beskyttes mod ektoparasitter, såsom lopper og lus, ved hjælp af bekæmpelsesmidler, og løsgående katte skal regelmæssigt kontrolleres for flåter. Flåter kan fjernes med en flåttang. Der findes vaccinationsserummer mod de fleste kattetypiske infektionssygdomme. Det er vigtigt, at grundvaccinationerne allerede foretages, når katten stadig er en killing. Der er tale om vaccinationer med et kombi-præparat, og derudover kan man anvende en frivillig vaccination mod rabies. Vaccination mod rabies er specielt relevant hvis du fx skal rejse udenlands med din kat. Herefter bliver vaccinationerne opfrisket i henhold til en vaccinationsplan. Ved hjælp af disse vaccinationer beskytter du din kat godt mod sygdomme såsom kattesyge eller FIV, som ellers kan være dødelige. Som katteejer skal du altid være klar over, at en infektionssygdom kan føre til mange forskellige følgeskader, som kan blive til nogle store dyrlægeregninger.

Her beskytter medicinsk forebyggelse:

Ormekure er receptpligtige i Danmark. De sælges derfor ikke i håndkøb, og de fleste dyrlæger vil bede om en fæcesprøve, eller om at se katten, hvis du ønsker at få udleveret en ormekur.
Kattepelsen kan beskyttes mod ektoparasitter, såsom lopper og lus, ved hjælp af bekæmpelsesmidler, og løsgående katte skal regelmæssigt kontrolleres for flåter. Flåter kan fjernes med en flåttang.
Der findes vaccinationsserummer mod de fleste kattetypiske infektionssygdomme. Det er vigtigt, at grundvaccinationerne allerede foretages, når katten stadig er en killing. Der er tale om vaccinationer med et kombi-præparat, og derudover kan man anvende en frivillig vaccination mod rabies. Vaccination mod rabies er specielt relevant hvis du fx skal rejse udenlands med din kat.
Herefter bliver vaccinationerne opfrisket i henhold til en vaccinationsplan. Ved hjælp af disse vaccinationer beskytter du din kat godt mod sygdomme såsom kattesyge eller FIV, som ellers kan være dødelige. Som katteejer skal du altid være klar over, at en infektionssygdom kan føre til mange forskellige følgeskader, som kan blive til nogle store dyrlægeregninger.

Hvilke kattesygdomme findes der?

Sår: Når katten leger, løber rundt, kæmper med andre dyr eller kommer ud for et uheld, kan dette føre til større eller mindre kvæstelser og sår, der skal behandles. God sårhygiejne er yderst vigtig.

Organsygdomme: De indre organer kan være beskadigede på forskellige måder. Nyreinsufficiens, en overfunktion i skjoldbruskkirtlen og hjertefejl er typiske kattesygdomme.

Diabetes: Også katte kan få sukkersyge, som kræver konstant kontrol og indtagelse af medicin.

Infektionssygdomme: Fra katteaids (FIV), katteleukæmi og katteforkølelse til kattesyge: Mange kattesygdomme overføres via virusser eller bakterier.

Knogler, led og tænder: Katte kan udvikle forskellige knoglesygdomme lige fra ledproblemer og arthritis til tand- og kæbeforskydninger. Tandkødsbetændelse forekommer hyppigt.

Parasitter: Katte, specielt udekatte, bliver hyppigt ramt af parasitangreb. Man skelner mellem ektoparasitter, såsom lopper, flåter og mider, og indre, såkaldte endoparasitter, som for det meste er orme.

Allergier: Ligesom mennesker kan katte være intolerante over for bestemte stoffer i fødevarer eller i de daglige omgivelser – fx rengøringsmidler.

Kræft: Kræft forekommer desværre også hos katte.

Hudsygdomme: Hudsygdomme opstår som regel i forbindelse med en allergi eller et parasitangreb, men i sjældne tilfælde er det selve organet, der har en sygdom.