KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

Diverse - Sundhed & Motion

Af Gitte Kamp. Ernæringsrådgiver - VNA – Vet. Nutrition Advisor - VSP – Aut. Vet. Sygeplejerske
www.foderjunglen.com – www.gittekamp.dk

Sundhed for vore firbenede afviger ikke væsentlig for den, der gør sig gældende for os tobenede. Den gode nyhed er at vi har mulighed for at øge sundheden sammen.

Hunden skal aktiveres fysisk, hvilket betyder, at vi i det ansvar, også selv får motion. Ikke alene på lufteturene, men for en stor del også som fritidsaktivitet. Mange dyrker lydighed og agility, eller andre former for træning, der både udfordrer krop og hjerne. Samtidig giver det os tid sammen med det firbenede væsen, vi har inviteret indenfor i vort liv, og en god tid sammen med andre ligesindede. 
Katte skal naturligvis også motioneres, og er de udelukkende inde katte, stiller det krav til os som ejere. 
Giv dem opgaver, som fordrer at de rører sig, og også meget gerne samtidig stimulerer dem mentalt.

Mental stimulation er væsentligt for alle. Det styrker selvværdet hos dyret, at kunne løse opgaver og mindsker i betragtelig grad de ellers uønskede adfærds mønstre, der viser sig hos dyr, der ikke bliver stimuleret. I dag findes der gode hjælpemidler på markedet. Aktivitetslegetøj i forskellige sværhedsgrader og til forskellige typer. Også her er det på sin plads, at vi er sammen om det. Lad dem løse opgaver for at få adgang til deres daglige foder, eller i hvert fald en del af det.

Det daglige foder og ernæring spiller en stor rolle i dyrenes sundhed. Kun gennem foderet får de tilført de byggesten, som holder kroppens mange funktioner optimale. Mere end 70% af immunforsvaret befinder sig i tarmen, så naturligvis er det væsentligt, hvad de indtager, både som foder og godbidder.

Der findes utallige gode fodertyper og godbidder på markedet. Hvad der vil være det mest optimale til netop dit dyr, afhænger af flere faktorer. Dyrets alder, aktivitetsniveau, evt. helbredsmæssige udfordringer såsom vægt, led problemer, allergi, vil alt sammen være noget der spiller en rolle. Ligeledes vil det have betydning, om dyret er neutraliseret, altså kastreret eller steriliseret, da dette nedsætter kroppens stofskifte (forbrænding)

Og når det kommer til forbrænding af de kalorier der indtages, er det jo på sin plads at tale om mængde.
Sørg for at det er afstemt, så dyret bevarer en sund vægt. Overvægt er forbundet med sundheds risici såsom belastning på led og kredsløb. Er din firbenede ven blevet lidt for tung, kan du iværksætte en slankekur. Dette fungerer ofte bedre end, at forsøge at slanke den ved at skrue mængden ned eller køre den på et light produkt. Du finder i sortimentet en slankekost fra Medica. Her skal du fodre til ca. et par kilo for hund og et enkelt kilo for kat under den nuværende vægt. Vej dyret ved opstart i din lokale Maxi Zoo. Noter vægten, og gentag vejningen min. hver 14. dag, og gerne ugentligt.  En veltilrettelagt slankekur betyder at dyret taber 1-2% af sin egen kropsvægt per uge.

Ex. En hund på 20 kg, som bør veje 16 kg optimalt.
Foder den til 18 kg. Vejning dag 1. 20,00 kg – Vejning dag 8. 19,7 kg Hunden har tabt sig 300 gr
Hunden vægttab burde ligge mellem 200-400 gram per uge – hvilket her er tilfældet. Har den tabt sig under de 200 gr efter 1 uge skal fodermængden reguleres ned. Har den tabt sig mere end 400 gr skal foder mængden reguleres lidt op.

Kører det som det skal, vil denne hund have tabt sine 4000 gr. (4 kg) på 10-20 uger.

Spis sundt, motioner og brug hovedet.