KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

Job i Maxi Zoo

Job i Maxi Zoo

I Maxi Zoo ved vi, at medarbejderne er den vigtigste ressource, og for os er det gode kollegaskab højt prioriteret. Vi har en stærk kultur, hvor sammenhold, samarbejde og et højt humør er i højsædet. Vi har travlt, og vi er der for hinanden. For os er sammenhold, faglig udvikling og arbejdsglæde nøglen til, at vi sammen kan gøre en forskel for kæledyrsejere og deres kæledyr.

Karrieremuligheder i Maxi Zoo

I Maxi Zoo er der mange muligheder for at gøre karriere. Med 70 butikker spredt over hele Danmark, er der muligheder for at arbejde i butik og få en spændende og varieret hverdag i tæt kontakt med vores kunder. I Ballerup ligger også vores hovedkontor, hvor der jævnligt er ledige stillinger indenfor forskellige områder som bogholderi, marketing, HR, indkøb, kundeservice, web, IT m.m. Ledige stillinger på hovedkontoret slås op sammen med alle andre ledige stillinger.

Fressnapf | Maxi Zoo

+1800 butikker i Europa

+12.000 ansatte i Europa

70 butikker i Danmark

+600 ansatte i Danmark

En hverdag med fokus på den gode kundeoplevelse

I vores butikker arbejder vores dedikerede medarbejdere hver dag for at skabe gode kundeoplevelser. De rådgiver vores kunder om alt indenfor kæledyr, bl.a. fodring, aktivering, legetøj, udstyr og meget mere. Vi gør vores absolut bedste for at klæde vores medarbejderne på til at vejlede om vores forskellige produkter, bl.a. gennem oplæring, intern træning og efteruddannelse.

I vores butikker har vi både fuldtidssalgsassistenter, deltidssalgsassistenter og ungarbejdere, samt tidsbegrænsede stillinger.

Hvis du synes at butiksdrift, service og kunderådgivning lyder som en spændende hverdag, kan du holde øje med vores ledige stillinger, som løbende bliver slået op.

Drømmer du om en butiksuddannelse?

I Maxi Zoo er det muligt at tage en to-årig salgsassistentuddannelse, hvor du veksler mellem skoleophold og praktik i en af vores butikker. Her er der stort fokus på rådgivning og betjening af butikkens mange kunder og deres kæledyr, samt varebestilling, vareopfyldning og rengøring. Du får den rette støtte undervejs, og du vil hurtigt få dine egne ansvarsområder og blive involveret i butikkens forskellige aktiviteter og salgsfremmende indsatser. Du får en personlig uddannelsesplan, så du kan følge med i dit uddannelsesforløb.

Hvem er vi?

Maxi Zoo Danmark er en del af den tyske Fressnapf-koncern, som har mere end 1800 butikker i Europa, og er dermed den største kæde af specialhandler inden for kæledyr. Vores koncept er et bredt sortiment, store forretninger med plads til mange varer, kvalitet for pengene og kompetent faglig rådgivning.

Du kan læse mere om Maxi Zoos historie og vores værdier.