Privatlivspolitik
Denne privatlivspolitik gælder for besøgende på www.maxizoo.dk og tilmeldte til Maxi Zoos nyhedsbrev. Den er udarbejdet efter artikel 13, 14 og 21 i Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og § 3 i cookiebekendtgørelsen.
Hvis du er tilmeldt kundeklubben Poteklubben, gælder privatlivspolitikken for Poteklubben i tillæg hertil. Du kan finde den her: https://www.maxizoo.dk/privatlivspolitik-for-poteklubben-og-maxi-zoo-s-nyhedsbrev
Dataansvarlig
Dataansvarlig er MAXI ZOO DANMARK A/S, Industriparken 21A, 3. sal, 2750 Ballerup, CVR-nr. 10 11 72 24, tlf. nr. 70 25 21 07.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af personoplysninger eller ønsker at udnytte dine rettigheder, kan du rette henvendelse til Maxi Zoo Danmark A/S via https://www.maxizoo.dk/kundeservice/kontakt-os/ eller skrive en e-mail til kundeservice@maxizoo.dk.
Personoplysninger
Når du besøger hjemmesiden, registrerer og gemmer vi de oplysninger, du afgiver, når du bevæger dig rundt på siden, når du lægger produkter i indkøbskurven og køber produkter, hvis du udnytter din fortrydelsesret, når du bestiller tid i vores saloner, og når du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev.
Det drejer sig om navn, postadresse, e-mailadresse, telefonnummer, foretrukne varehus, bestillinger, køb, samtykke til markedsføring, om du efterfølgende har trukket samtykket tilbage og deltagelse i konkurrencer på hjemmesiden og modtagelse af præmier, hvis du vinder.
Vi kan se statistik på vores besøgende i forhold til køn, alder og geografi i statistikmodulet på hjemmesiden.
Samtidig registrerer vi din aktivitet ved brug vores e-mail nyhedsbreve, herunder IP-adresse (og dermed lokation), og om du f.eks. har klikket på et link til Maxi Zoos hjemmeside, og om nyhedsbrevet har resulteret i et salg. Det foregår ved brug af cookies og pixels, som bliver indlæst fra nyhedsbrevet og hjemmesiden, og som henter data fra din computer og/eller mobiltelefon/tablet.
En cookie er en lille fil, som bliver lagt på dit udstyr, og som bruges til at kunne genkende din computer eller mobiltelefon/tablet ved tilbagevendende besøg, og som sender os informationer om din aktivitet på vores hjemmeside, også på tværs af andre hjemmesider, du har besøgt. Se om sociale medier nedenfor. En pixel er en kode, som indlæses på vores hjemmeside via en URL fra udbyderen, f.eks. Google Analytics.
Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du blokere dem. Se vejledning her: https://minecookies.org/cookiehandtering/.
Formål
Vi bruger personoplysningerne til at håndtere bestillinger, køb og levering af produkter til dig og dine kæledyr samt at sikre tidsbestilling i vores saloner.
Vores kundeservice og kommunikation med dig er også et vigtigt formål for at sikre, at du får en god oplevelse hos os.
Vi bruger også oplysningerne for at holde dig opdateret om Maxi Zoos vilkår for hjemmesiden mv.
Vi udbyder også konkurrencer fra tid til anden.
På den tekniske side bruger vi oplysningerne til at få websitet og nyhedsbreve til at fungere, til at huske dine præferencer og adgangskoder, og vi analyserer trafikken for at finde ud af, om vi skal tilpasse markedsføringen, nyhedsbreve og hjemmesiden, f.eks. flowet i bestillings- og købsoplevelsen.
Vi bruger også trafikmålinger til at dokumentere, hvor mange der besøger vores hjemmeside, og hvor mange af et givent produkt der bliver solgt, og til at dokumentere sådan statistik over for vores leverandører og samarbejdspartnere.
Når vi bruger oplysninger om dine præferencer og sporing (cookies, pixels mv.) til at se, om du har læst nyhedsbrevene, og hvordan du bruger hjemmesiden samt oplysninger om køn, alder, geografi og interesser, anvender vi oplysningerne til personalisering af nyhedsbreve og websitet, herunder tilpasning og visning af tilbud, annoncer og indhold, så de matcher din profil og dine kæledyr. Det gør vi f.eks. for at sikre, at du kun får vist et tilbud eller en annonce et vist antal gange.
Links til og plugins fra sociale medier
Facebook og Instagram: Vores hjemmeside indeholder links (følg os på hjemmesiden) til Facebook og Instagram.
Vores hjemmeside har derudover et plugin til Facebook. Via Facebook-plugin kan du "Like" vores Facebook-side direkte fra vores hjemmeside.
Dataansvarlig for Facebook er Facebook Irland, 4 Grand Canal Square, Grand Canal Harbour, Dublin 2, Irland ("Facebook Irland").
Facebook-plugin'et etablerer en direkte forbindelse mellem din browser og Facebook Irland, hvis du er logget ind i samme browser med din Facebook-konto eller har en Facebook, Messenger eller Instagram app installeret på dit smart device. Plugin'et overfører oplysninger til Facebook Irland og integreres herfra på hjemmesiden. Vi er fælles dataansvarlige med Facebook Irland for denne behandling, hvilket du kan læse mere om her (du skal indstille sproget til dansk, hvis det ikke er dansk i forvejen): https://www.facebook.com/legal/terms/information_about_page_insights_data.
Hvis du trykker på ”Like”-knappen, overføres den pågældende information fra din browser direkte til Facebook Irland, også selvom du ikke har en profil på de pågældende medier.
Modtagere
Vi videregiver oplysninger om navn, adresse mv. til fragtselskaber i forbindelse med køb.
Vi overlader personoplysninger til vores databehandlere, herunder vores it-systemleverandører og vores leverandør til udsendelse af nyhedsbreve, p.t. APSIS fra Sverige.
Vi videregiver personoplysninger om dig til Facebook, Google og andre tredjeparter, som sætter cookies og sporer brugere af vores hjemmeside, når du besøger den og giver samtykke til brug af cookies og/eller videregivelse af personoplysninger mv.
Ved et eventuelt salg af Maxi Zoo kan dit medlemskab overdrages til en køber af virksomheden.
Hjemmel
Vores hjemmel til behandling af personoplysninger om dig er
- artikel 6(1)(a) i GDPR om samtykke til videregivelse til Google til brug for personalisering af reklamer
- artikel 6(1)(b) i GDPR om indgåelse af en aftale i forbindelse med dit køb på hjemmesiden, returnering af varer og reklamationer samt tidsbestilling i vores saloner
- artikel 6(1)(c) i GDPR om opfyldelse af lovkrav, hvis du udnytter dine rettigheder som anført nedenfor og for at overholde bogføringsloven
- artikel 6(1)(f) i GDPR om Maxi Zoos legitime interesser i at foretage (direkte) markedsføring over for dig ved at sende dig nyhedsbreve, som du giver samtykke til eller ikke fravælger, afhængig af opsætning på hjemmesiden, og til at udbyde konkurrencer, som du kan deltage i
- § 3 i cookiebekendtgørelsen om samtykke til cookies og andre sporingselementer vedr. f.eks. Facebook og Google Analytics på hjemmesiden og i nyhedsbreve
Opbevaringstid
Vi opbevarer personoplysninger om køb og fortrydelse af køb i indeværende kalenderår + fem år fra købstidspunktet for at overholde bogføringsloven.
I forhold til samtykker til databehandling, sporing og markedsføring opbevarer vi disse oplysninger, så længe det er nødvendigt for at dokumentere, at vi har overholdt artikel 6 i GDPR, § 10 i markedsføringsloven og § 3 i cookiebekendtgørelsen.
Hvis du deltager i en konkurrence, sletter vi dit svar og oplysninger om dig, når konkurrencen er slut. Hvis du har vundet, gemmer vi oplysninger til bogføringsformål, jf. bogføringsloven.
Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Sessions-cookies slettes, når du lukker browseren. Se mere om slettetidspunkter for de forskellige cookies i cookie-manageren på hjemmesiden.
Se vejledning til at slette cookies her: https://minecookies.org/cookiehandtering/.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og bede om at få dem rettet eller slettet, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. Du kan også altid få adgang til din profil og rette eller slette oplysninger via linket ”Ret profil” i bunden af vores e-mail nyhedsbrev. I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige slettefrist.
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk/.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger, herunder i forbindelse med profilering, når behandlingen er baseret på artikel 6, stk. 1, litra f om interesseafvejning.
Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Generelt
Denne privatlivspolitik erstatter tidligere versioner heraf på hjemmesiden.
Privatlivspolitikken træder i kraft den 30. marts 2021.