KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

Mød Mathilde Denning - telepatør og healer

Telepati og healing af dyr - en hilsen fra vores ekspert Mathilde Denning

Telepatisk kommunikation med dyr - er det overhovedet muligt?

Mit navn er Mathilde Denning, og jeg er en kæmpe dyreelsker! Det har jeg været hele livet, og jeg har så tit tænk: ”hvis bare dyr kunne tale”, eller ”hvis jeg bare kunne spørge mine dyr” så.. Men aldrig troet at det var en mulighed. Men på et tidspunkt blev jeg meget fortabt med min pony, og selvom jeg havde søgt hjælp hos mange trænere, var der ingen, der forstod hende – indtil jeg fik fat på en telepatør!

Det ændrede alting for mig, og jeg lærte selv telepati i årene efter. Den alternative verden med dyrene fascinerede mig, og jeg har nu en del alternative uddannelser bag mig, både som healer, behandler af heste, brug af æteriske olier mm.

I dialog med dit dyr

Det jeg elsker ved telepatien er, at få et klart indblik i præcis, hvordan dyrene har det og hvordan de oplever alting – uden vores menneskelige forståelse eller filter lagt på. I en telepatisk kommunikation forbinder jeg mig sjæleligt med dit dyr, og bruger min veltrænede intuition til at samle information omkring konkrete spørgsmål, du har til dit dyr (ikke anderledes end de fornemmelser du selv har, når du træder ind i et rum med en særlig stemning, eller når du møder et andet menneske, du enten med det samme er tiltrukket eller frastødt af).

Det er ikke så mystisk, som mange gør det til – vi modtager alle indtryk fra andre mennesker, vores omgivelser og dyrene omkring os hele tiden – og jeg har blot træne denne evne.

Jeg fører på den måde en dialog med dyret, hvor vi udveksler information i form af mentale billeder, ord i hovedet, sanseindtryk, følelser eller fysiske tilstande i kroppen. Den eneste begrænsning for telepati er, hvad dit dyr har lyst til at fortælle mig (eller dyrets egen viden om sig selv og sin situation). Derfor bruger jeg som regel god tid til at lære dit dyr at kende, så vi opbygger en relation, hvor dyret har tillid til mig i samtalen.

Chat med mig på Facebook

Når jeg sidder i Maxi Zoo's chat på Facebook har jeg kun kort tid til hvert dyr – og jeg vælger derfor intuitivt hvilke dyr, der tiltaler mig, og som jeg let kan connecte med. Jeg besvarer blot et enkelt spørgsmål per dyr, og når nok ikke alle dyr, da det også er meget energikrævende. Men har man lyst til at få en fuld samtale med sit dyr, og få svar på alle sine spørgsmål, kan man altid booke en session. Du får 10% rabat som medlem af Poteklubben.

Det er en spændende udfordring at sidde i Maxi Zoo's ekspertpanel, og jeg glæder mig til at dele artikler, videoer og fortællinger fra mit arbejde – og selvfølgelig besvare jeres spørgsmål i chatten. Du kan se eksempler på noget af mit indhold herunder.


Se Mathildes nye Vlog og få råd til hvordan du skaber kontakt til dit kæledyr

Jeg har oprettet en ny Vlog, som jeg kalder Telepatørens tips til hverdagen med dyr. Hver anden søndag udkommer der en ny Vlog, og jeg glæder mig inderligt, til at inspirere med måder, som du kan bruge telepatien i hverdagen og give dig en masse redskaber til at skabe mere harmoni i din hverdag med dyrene!

I Vloggen vil jeg bl.a. give nogle tips til, hvordan du kan GØRE DIG MERE FORSTÅELIG FOR DIT DYR - og vise dig, hvordan du kan opnå en helt fin, subtil og mild kontakt til dit dyr, når I træner. Hvem siger, vi skal bruge store signaler, hvis vi kan lære at snakke på dyrenes sprog - med intention og energi som første prioritet.

Hvis du har nogle ideer til emner, du gerne vil have jeg tager op, kan du skrive til mig på mathilde.denning@hotmail.com.



Vil du vide mere om personlighedstyper hos dyr?

Jeg har lavet nogle videoer om de forskellige personlighedstyper hos dyr, find linksene herunder.


Vil du vide mere om hvordan du kan heale dine egne kæledyr?

Se mine videoer om hjemmehealing af dit dyr, så kan du let komme mere i kontakt med dit dyr.