- Du står her :
- Til forsiden >
- Podcast - Kærlighed til kæledyr
Maxi Zoo podcast - Kærlighed til kæledyr
Hvordan lærer du din hund, at den ikke må hoppe op af gæsterne? Hvordan kan man se, om en kanin trives? Og kan man få sin kat til at stoppe med at kradse i sofaen? I sæson to af Kærlighed til Kæledyr svarer Maxi Zoos eksperter på kæledyrsejernes egne spørgsmål. Send dit spørgsmål om dit kæledyr til podcast@maxizoo.dk
Podcasten Kærlighed Til Kæledyr er produceret for Maxi Zoo af Bauer Media. Vært: Tina Hejbøl.
Lyt til de nyeste afsnit her
Brevkasse for kæledyrsejere - Kæledyr & julestress
Stress er ikke kun noget der rammer mennesker, også vores kæledyr kan blive stressede. Men hvordan kan man se at et dyr er stresset, og hvordan forebygger vi stress hos dyrene? Også henover julen og nytåret, hvor fester, masser af mennesker, larm, nytårskrudt og anderledes dage kan stresse vores kæledyr.
Malene Jonassen, der er professionel hundetræner og kundeserviceansvarlig hos MaxiZoo, hjælper os til at få en rar og stressfri jul for både mennesker og kæledyr.
Afsnit: December, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Malene Jonasson, professionel hundetræner og kundeserviceansvarlig i Maxi Zoo
Brevkasse for kæledyrsejere - Vinterpleje af pels og poter
Det er blevet koldt udenfor, og der bliver saltet på veje og fortove. Hvad betyder for det for vores kæledyr, og hvordan beskytter vi deres pels og poter bedst muligt i vinterhalvåret? Det handler det om i denne episode af Kærlighed til Kæledyr, hvor Maria Rønde Jakobsen, der er internatchef og adfærdsrådgiver hos Dyreværnet, øser af sin viden.
Afsnit: November, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Maria Rønde Jakobsen, internatchef og adfærdsrådgiver i Dyreværnet
Brevkasse for kæledyrsejere - Fugle i haven
Mange drømmer om en have med et rigt fugleliv – også henover vinteren. Men hvordan giver vi de vilde fugle de bedste betingelser i vores haver? Skal vi fodre? Og hvordan? Og hvordan indretter vi bedst muligt haven, så fuglene har lyst til at kigge forbi? Det gør biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse os klogere på i dette afsnit af Kærlighed til Kæledyr
Afsnit: Oktober, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse
Brevkasse for kæledyrsejere - Kaniner og gnavere
I dette afsnit af Kærlighed til Kæledyr, sætter vi fokus på, hvad det kræver at holde kaniner og gnavere. Hvad kræver de f.eks. af plads, foder og aktivering? Og er kaniner og gnavere egentlig det ”nemme” alternativ til f.eks. en hund? Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen giver dig og vært Tina Hejbøl alle svarene.
Afsnit: September, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse
Brevkasse for kæledyrsejere - Stuefugle
Skal dit nye kæledyr være en stuefugl, som en undulat eller en papegøje? Så start her. I denne episode af Kærlighed til Kæledyr klæder vi dig på til et godt liv med stuefugle som kæledyr. Hvad skal man vide inden man får fugle, og hvad er vigtigt at vide om pasning og pleje, når du har fået fuglene hjem?
Afsnit: August, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Sanne Rørmose Sandgård, forfatter til flere artikler om stuefugle, og som har Fugleinternatet i Odsherred.
Brevkasse for kæledyrsejere - Når kæledyret går bort
Også for vores elskede kæledyr slutter livet før eller siden, det kan være pga. sygdom, alderdom eller andet.
Hvornår ved vi at enden er nær, hvad sker der helt konkret hvis dyret skal aflives, og hvordan kommer vi over tabet?
I dette afsnit af Kærlighed til Kæledyr handler det om når kæledyret går bort. I studiet er vært Tina Hejbøl og Malene Jonasson, der udover at være kundeserviceansvarlig i MaxiZoo, også er professionel instruktør for hunde.
Afsnit: Juli, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Malene Jonasson, professionel hundetræner og kundeserviceansvarlig i Maxi Zoo
Brevkasse for kæledyrsejere - Ferie med Kæledyr
Skal vi tage hunden eller katten med når vi tager på sommerferie? Hvornår er det en god ide, hvornår er det ikke? Og hvordan forbereder vi os bedst muligt, både når vi tager kæledyret med på ferie, og når det skal passes derhjemme? Bliv ferieklar med dette afsnit af Kærlighed til kæledyr. I studiet har vært Tina Hejbøl selskab af Malene Jonasson, der er professionel instruktør for hunde samt kundeserviceansvarlig i MaxiZoo.
Afsnit: Juni, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Malene Jonasson, professionel hundetræner og kundeserviceansvarlig i Maxi Zoo
Brevkasse for kæledyrsejere - om at være førstegangsejer
Hvordan forbereder man sig bedst når man har besluttet sig for at få et kæledyr? Hvad kræver det af udstyr? Må en lille hvalp få et tyggeben? Kan man lære en kat at blive inde i ens egen have? Der er mange spørgsmål der melder sig når man er førstegangsejer af et kæledyr. Få svar på dem i denne episode af Kærlighed til Kæledyr, hvor Tina Hejbøl har besøg af de to eksperter Malene Jonasson, der er professionel instruktør for hunde og kundeserviceansvarlig i MaxiZoo og Katrine Brausen, der er salgstræner i MaxiZoo.
Afsnit: Maj, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Katrine Brausen, salgstræner i Maxi Zoo, og Malene Jonasson, professionel hundetræner og kundeserviceansvarlig i Maxi Zoo
Brevkasse for kæledyrsejere - om økonomi
Kæledyr er skønne, men de koster også – ofte mange - penge. Hvad koster det at anskaffe sig og ikke mindst at have et kæledyr – nu og i måske mange år fremover? I dette afsnit af Kærlighed til Kæledyr taler vi om hvilke økonomiske overvejelser, der er vigtigt at gøre sig, inden man tilføjer et dyr til familien. Eksperten med det store økonomiske overblik er Malene Jonasson, der er kundeserviceansvarlig i MaxiZoo og professionel hundetræner.
Afsnit: April, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Malene Jonasson, professionel hundetræner og kundeserviceansvarlig i Maxi Zoo
Brevkasse for kæledyrsejere - om aktivering
Det er vigtigt at sørge for at aktivere sit kæledyr. Men hvordan gør man det bedst? Man kan aktivere sit dyr for lidt, men kan det også blive for meget, og hvordan kender man forskel? Bliv klogere på hvad dit dyr har brug for, og få gode tips og tricks i dette afsnit af Kærlighed til Kæledyr, hvor du blandt andet får forklaringen på, hvorfor den gode gamle kaste-bold-leg ikke nødvendigvis er så god endda. Eksperten er MaxiZoos egen Malene Jonasson, der også er professionel hundetræner.
Afsnit: April, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Malene Jonasson, professionel hundetræner og kundeserviceansvarlig i Maxi Zoo
Brevkasse for kæledyrsejere - om krybdyr og padder
Hvad skal man tænke på, hvis man gerne vil anskaffe sig en slange? Hvordan skal terrariet indrettes, og hvad skal den have at spise. Det er noget af det, du kan få svar på i dette afsnit af Kærlighed til Kæledyr, hvor vi har fokus på krybdyr og padder. Christian Hansen fra hjemmesiden reptilia.dk øser af sin viden og forklarer blandt andet, hvorfor denne type dyr bør kaldes hobbydyr frem for kæledyr.
Afsnit: Marts, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Christian Hansen fra reptilia.dk
Brevkasse for kæledyrsejere - om børn og kæledyr
Mange børn ønsker sig et dyr, men hvordan forbereder man sig bedst hvis man ønsker at udvide børnefamilien med et kæledyr? Er der racer der passer bedre til børn end andre? Skal børnene have pligter i forbindelse med pasning og pleje af dyret? Og Hvordan tackler man det, når det elskede kæledyr går bort? Få svarene på alt det og meget mere i dette afsnit af Kærlighed til Kæledyr, hvor Malene Jonasson svarer på spørgsmål om børn og kæledyr.
Afsnit: Marts, 2023
Vært: Tina Hejbøl
Medvirkende: Malene Jonasson, professionel hundetræner og kundeserviceansvarlig i Maxi Zoo