KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

gå tur i mørket med hund

Sikkerhed i mørke for dig og din hund

Om efteråret og vinteren finder gåturen med hunden ofte sted i mørke, når den foretages morgen, eftermiddag og aften. Den mørke tid stiller lidt ekstra krav til påklædning og fokus på sikkerhed. Vi giver dig gode råd til hvordan I holder jer sikre i mørket, når I skal ud på gåturen.


Synlighed i mørket - reflekser og lys

For bilister er det tit svært at se personer og dyr langs vejkanten og bremse i god tid. Det er især farligt, når bilisten bliver blændet af de modkørendes lys. Når mennesker er klædt i mørkt tøj og hunden har mørk pels, så er de endnu sværere at se.

Modeindustrien hjælper desværre ikke ret meget i forbindelse med sikkerhed: Både efterårs- og vinterbeklædningerne er ofte i mørke farver. Gå imod strømmen ved at tage en lys eller markant farve på, når du går tur med hunden. Lad den mørkebrune frakke blive i skabet, og gå efter en vinterjakke i pangfarver i sportsbutikken. Farvepaletten indenfor skijakker er ikke blot større, de har i visse tilfælde også reflekser. Alternativt kan du også sætte et refleksbånd på din jakke eller tage en refleksvest ud over jakken. Tag også altid en lommelygte eller en pandelampe med på turen. Med lidt lys kan du bedre se, hvor du går, og du kan i nødstilfælde også gøre opmærksom på dig selv.

Find samtidig en refleksjakke eller reflekssele til din hund, så det ikke kun er dig der lyser op i mørket, når bilerne kører forbi. Der findes hundejakker, seler, halsbånd og liner, med refleks, som alle kan hjælpe til at gøre jer mere synlige. Reflekser kan kombineres med lygter og lys på din hund. Hos Maxi Zoo har vi også et udvalg af forskellige typer lygter og lyshalsbånd til hunde, så du hele tiden kan se hvor den er. Lysende fås i forskellige farver og kan ofte fastgøres i halsbåndet eller på selen. Du kan også få lygter som blinker, for at skabe ekstra meget opmærksomhed.

Adfærd i mørket

Hvis I går tur langs vejen er det vigtigt at I går mod bilernes kørselsretning, så I kan se bilerne når de kommer kørende mod jer og kan gøre opmærksom på jer selv. Når du går med din hund i mørke, anbefaler vi at den altid holdes i snor, så du ikke risikerer at den pludselig løber væk eller ud på vejen. Hvis din hund får færten af et vildt dyr, kan den være væk på et øjeblik, før du har mulighed for at nå at reagere. Vær også opmærksom på cyklister, som til tider har meget fart på, men kan være svære at høre sammenlignet med en bil.

Vær opmærksom på så vidt muligt altid at gå hvor der er et fortov, så dig og din hund ikke skal ud og gå på vejbanen. Derudover kan du vælge ruter, som er oplyst med gadelygter i et mindre eller større omfang. Det vil gøre gåturen til en mere tryg oplevelse, både for dig og din hund.


Det rigtige udstyr til at holde dig sikker i mørket


sikkerhedslygte til hund

Sikkerhedslygte

refleksjakke til hund

Refleksjakke

Hundblink til hundehalsbånd

Blinki lygte

Reflekssele til hund

Reflekssele

LED løbeline

Løbeline LED



Gode råd til sikkerhed i mørket
  • Tag en farvestrålende jakke på
  • Tag en refleksvest eller reflekser på
  • Medbring altid pandelampe eller lommelygte, så du kan gøre opmærksom på dig selv med lys
  • Giv din hund refleksjakke, refleks sele eller reflekshalsbånd på
  • Giv din hund lys på
  • Gå mod kørselsretningen
  • Undgå steder hvor du er tvunget til at gå ude på kørebanen
  • Gå steder hvor der er gadelygter og lys
  • Gå ikke med din hund løs i mørke

Lyst til at vide mere?

Sikker kørsel med hund

Sikker kørsel med hund - sådan kører du sikkert i trafikken

Løb med hund

Løb med hund - sådan bliver I et sporty team