Træning & Adfærd

Man stiller de 3 spring i lige række med ca. 1 meter mellem hvert spring. For enden af det sidste spring stiller du spanden med bunden opad.

Du må meget gerne benytte en hjælpende person, som står nede ved spanden og lægger en godbid oven på spanden. Godbidden skal placeres, mens du står sammen med hunden ved startspringet, og hvor hunden er opmærksom på hjælperen, der lægger godbidden. Når du skal til at sende hunden over de 3 spring, må man gerne opildne hunden til at skynde sig af sted. Du må gerne holde hunden i et halsbånd, da det ikke er en blivøvelse vi træner, men fart og glæde i denne øvelse. Når du slipper hunden må hjælperen gerne klappe lidt på spanden med godbiden.

Hvis din hund ikke er så begejstret for godbidder, må du gerne vende spanden (eller en opvaskebalje) rundt, så du kan lægge et trækketov eller en bold i snor ned i baljen. Det bliver hundens belønning, når du slipper hunden, så den løber hen over de 3 overlæggere. Hvis du benytter klikker så klik, når hunden er hen over sidste spring.

 

2. Agility trin for trin, del 2 – Opstart, bagbenskontrol

Af Lone Sommer

Denne øvelse kan foretages af hvalpe og unghunde. Det er nemlig vigtigt ikke at begynde med agility i et for tidligt stadie, idet hundenes knogler først skal være fuldt udviklet inden hård fysisk aktivitet.

Begynd med slutpositionerne

Hvis man vil starte rigtig op på agility og hvis man skal bruge det i konkurrenceøjemed, er det vigtigt at begynde med slutpositionerne. Det vil sige, at hvis man træner f.eks. balancebommen, så skal man starte med at træne feltet. Det vil sige, at hunden skal lære at stille sig op på balancefeltet med bagbenene (hunden skal ikke over hele balancen). Med tiden vil det så betyde, at hunden vil løbe hurtig fra den ene ende af balancebommen for at komme ned til feltet på den anden side, hvor den står med bagbenene på feltet. Det er derfor vigtigt, at hunden lærer bagbenskontrol allerede fra hvalpestadiet.

Træning af bagbenskontrol

Bagbenskontrol kan man lære ved hjælp af klikkertræning. Det er vigtigt, at hunden lærer, at bagben ikke bare er noget, som følger automatisk med, når man bevæger forbenene. Benyt en stor flad sten, f.eks. en lecasten, som bruges til byggeri eller benyt et ringbind til papirer. Før først hunden over stenen ved hjælp af lokning med godbid, og sørg for, at hunden kommer til at stå stille, når forbenene er i jorden og bagbenene er på stenen. Klik og beløn. Benyt kun føringsmetoden med godbid 4-5 gange, derefter er det tid for hunden til at tænke selv, da man gerne skal få hunden til at udføre det uden kommando.

Vær passiv i indlæringen

Du skal være helt passiv i indlæringen, det vil sige ingen hjælp med hænder, arme, kommando eller føring af godbidder. Når man har klikket kan man give en godbid på sådan en måde, så man trækker hunden af feltet. Derved bliver det let for hunden at skulle finde ud af, at den skal udføre noget for at få en ny godbid. Mange prøver nemlig fejlagtigt at klikke og belønne på selve feltet. Derefter skal føreren benytte en kommando for at trække hunden af feltet og dermed en ny kommando for at få hunden på feltet. Det bliver den bare forvirret af.

Derfor:
1. Hunden stiller bagbenene på feltet
2. Du klikker
3. Du giver en godbid ca. ½ meter fra feltet
4. Hunden vil derefter igen kunne indtage position med at stille bagben på feltet
Når hunden har lært at gå hen og stille sig med bagbenene på feltet, kan man begynde at øge tiden fra, at den berører feltet, til klikket falder. Dermed belønner man ikke kun, at den har stillet bagbenene korrekt, men også at den BLIVER stående på feltet.

Tilføj kommando

Og først når hunden har lært at blive stående på feltet i 2-3 sekunder kan du benytte en kommando. Jeg bruger ordet ”touch”, hvilket for mig og min hund betyder: sæt 2 bagben på feltet og 2 forben i græsset.

 

3. Agility trin for trin, del 3 – Opstart, fremadsendelse

Af Lone Sommer

Denne øvelse kan foretages af hvalpe og unghunde, hvis man ikke sætter springhøjde på springene, men blot benytter springstøtter og lader overlæggeren ligge i græsset.
Man skal have 3 spring og en lille spand eller dyb tallerken, der er vendt på hovedet.

Man stiller de 3 spring i lige række med ca. 1 meter mellem hvert spring. For enden af det sidste spring stiller du spanden med bunden opad.

Du må meget gerne benytte en hjælpende person, som står nede ved spanden og lægger en godbid oven på spanden. Godbidden skal placeres, mens du står sammen med hunden ved startspringet, og hvor hunden er opmærksom på hjælperen, der lægger godbidden. Når du skal til at sende hunden over de 3 spring, må man gerne opildne hunden til at skynde sig af sted. Du må gerne holde hunden i et halsbånd, da det ikke er en blivøvelse vi træner, men fart og glæde i denne øvelse. Når du slipper hunden må hjælperen gerne klappe lidt på spanden med godbiden.

Hvis din hund ikke er så begejstret for godbidder, må du gerne vende spanden (eller en opvaskebalje) rundt, så du kan lægge et trækketov eller en bold i snor ned i baljen. Det bliver hundens belønning, når du slipper hunden, så den løber hen over de 3 overlæggere. Hvis du benytter klikker så klik, når hunden er hen over sidste spring. 

 

4. Agility trin for trin, del 4 – Indlæring af tunnel

Af Lone Sommer

 
Nogle hunde kan være bange for lange mørke tunneler. Derfor er det vigtigt at starte med, at hunden lærer tunnelen på den rigtige måde – ingen frygt, men derimod glæde.

De fleste tunneler kan man gøre korte ved at presse dem sammen. Start med at gøre dette og få tunnelen til at blive kun 1 meter.

Du skal samtidige have en hjælper, som kan holde hunden ved den ene tunnelindgang. Derefter går du selv om til udgangen, sætter dig på hug ca. ½ meter fra udgangen. Det er vigtigt, at du ikke har hele kroppen inde i selve tunnelen, da det kan virke overvældende for hunden.

Hjælperen slipper hunden ved tunnelindgangen og hundeføreren sidder ved den anden ende og lokker med godbidder. Løber hunden uden om tunnelen må føreren ikke belønne med godbidder.

Når hunden har løbet igennem tunnelen et par gange uden at løbe udenom, så kan man forlænge tunnelen ved at hive den længere. Hunden vil efterhånden forbinde tunneludgangen med en godbid eller en ruskeleg i et stykke legetøj sammen med føreren.

Prøv at få hunden til selv at tage tunnelen (tunnelen skal være lige) uden at benytte en hjælper til at holde hunden.

Det er vigtigt, at du IKKE banker på tunnelen for at få hunden til at løbe igennem. Dette vil blot forskrække hunden.

Når hunden er meget glad for at tage tunnelen, når den ligger lige, så kan du prøve at forme tunnelen, så den får en lille bue – husk, at hunden stadig skal kunne se udgangen.

Ovennævnte kan du træne den aller første gang hunden prøver en tunnel.

Næste gang kan du prøve at lave buen mere og mere skarp, så hunden ikke kan se tunneludgangen. Beløn nu gerne kun med ruskelegetøj, da det vil opildne hunden til at tage tunnelen hurtigere og hurtigere.

Her er et billede af en hvalp igennem en lang tunnel første gang. Bemærk hjælperen i starten af tunnel og fører sidder med hænder og er klar med godbidder til den dygtige hvalp:

 

5. Agility trin for trin, del 5 – Indlæring af hjul

Af Lone Sommer

 
Hjulet er svært at lære sin hund at tage, men der er gode løsninger her:

Start med at købe en hulahopring. Så kan man nemlig starte op inde i stuen og altid lige tage en lille træningssekvens på et par minutter.

Lok hunden til at gå igennem hulahopringen ved hjælp af godbidder. Hulahopringen skal ikke være løftet op fra gulvet, men være helt nede på gulvet, så hunden lærer, at den skal igennem ringen. Først senere bliver det til en hopøvelse, men vigtigt er det, at den lærer at bevæge sig igennem en ring.

Beløn med godbidder hver gang hunden bevæger sig igennem ringen. Husk at ringen skal tages fra både den ene og den anden side.

Efterhånden kan du hæve hulahopringen mere fra gulvet (det må ikke være glat gulv) og hunden vil forstå, at det er en hop igennem ringen øvelse.

Man kan købe agilityudstyr herunder et hjul, som er noget let plasticudstyr, i Maxizoo. Dette kan man sætte op ude i haven og man kan have springhøjden efterhånden som hunden bliver mere og mere bevidst om, hvad øvelsen går ud på.

Husk, du må ikke træne spring med din hvalp. Først når den er færdig udvokset som ca. 1 årig, må du starte med at hæve springhøjden fra jorden.

 

6. Agility trin for trin, del 6 – Forberedelse, Hvor skal vi hen?

Af Lone Sommer

 
Forberedelse er nøglen til et hurtigt gennemløb.

Hvis man vil have hunden til at tage fx 3 spring i den rigtige rækkefølge, er det vigtigt, at hunden ved, hvor den skal hen før den tager en forhindring. Når den ved, hvor den skal hen, kan hunden koncentrere sig om at sætte rigtigt af før springet og så ved den, hvordan den skal lande, for at tage næste forhindring optimalt.

Derfor er man nødt til at tænke over, hvordan man selv placerer sig for at kunne vise hunden, hvor man vil hen.

Billedet ovenfor viser handling med både fødder, ben, arm og skulder. Der er ingen, der siger, at agility skal være nemt. Men for at Panik (på billedet) skal dreje skarpt rundt om vingen på springet er det vigtigt, at jeg som hundefører forbereder hende til, at når hun har taget springet, skal hun hurtigt om på den anden side og videre.

Kommando til næste forhindring kan ske både ved hjælp af kroppen og med stemmen. Bedste og hurtigste hund får man, hvis man fortæller hunden med sin krop, hvor man skal hen, da det forbereder hunden. Hvis man først fortæller hunden, hvor den skal hen EFTER en forhindring, får det hunden til at blive langsom og usikker.

Benene og fødderne fortæller, hvilken løberetning man skal have efter springet. Arme og hænder hjælper hunden over den forhindring, som den er ved at tage lige nu. Dermed ved hunden, hvordan den skal sætte af og lande efter springet.

Her er vist et billede af Panik, hvor hun lige har færdiggjort slalom. Hun kigger op på min skulder og hånd, for at se, hvor vi skal hen. Min løberetning fortæller også retningen.Hvis man løber stærkt og løber i den rigtige retning, så vil hunden normalt tage springene og følge en. Hvis man blot skal løbe ligeud og ikke dreje, er det ikke nødvendigt at forberede hunden med arme og skulder, da ens løberetning fortæller, hvor man skal hen.

 

7. Agility trin for trin, del 7 – Indlæring af Slalom

Af Lone Sommer

 
Slalom er den sværeste ting at lære hunden, og man må først starte med slalomindlæring, når hunden er færdigudvokset, da en hvalp eller unghund kan blive for belastet i knoglerne af denne agilityforhindring.

Der findes mange metoder i indlæring, men jeg har benyttet nedennævnte metode med stor succes på mine hunde.

En slalom skal altid tages, så 1. pind er på hundens venstre side.

En normal slalom er med 12 pinde, hvor der er 60 cm mellem hver pind. Indlæring kræver i starten kun 2 pinde og efter lidt tid sættes 4 pinde op.

Sæt 2 pinde på i haven (gerne hvide pinde, så hunden tydeligt kan se dem) så de danner en port, Lok hunden til at tage en port ved at føre den med en godbid i høre hånd, hvor din hånd er taget bagved pind nr. 2. I starten kan det ligefrem være smart, hvis man går baglæns, da man så har øjenkontakten med hunden of bedre kan styre sin hånd/arm med godbid.

Når hunden har lært at tage 2 pinde (en port), så sæt 4 pinde op. Man må aldrig sætte et ulige antal pinde op, da hunden ikke må lære at gå forkert ud af en slalom.

Når hunden er blevet god til at tage 4 pinde - ved hjælp af ført godbid - så er det tid til, at hunden selv skal søge den rigtige indgang og bevæge sig rundt i slalommen på egen hånd og tage den korrekt. Du følger selvfølgelig med og hjælper med håndtegn og måske også knæ. Som dagene går, bliver hunden forhåbentlig bedre og bedre til at tage de 3 porte korrekt, og du kan efterhånden tage både hånd og knæ væk som rettesnor. Husk at belønne hunden rigtig meget for de små trin, som den gør korrekt i denne svære øvelse.

Du må endelig ikke irettesætte hunden eller sige nej til den i denne øvelse, da det kan "dræbe" hundens lyst til at arbejde for dig og lære nye ting.

Efterhånden som hunden er blevet fortrolig med at tage 4 pinde korrekt, så sæt 2 mere på og med tiden kan man sætte 12 pinde op.

Det kan tage op til 1/2 år, før hunden er blevet rigtig god til slalom, så fortvivl ikke og gå ikke for hurtig frem. Det lønner sig, at hunden ved, hvordan den skal tage 4 pinde før du sætter fx 6 op.

 

8. Børn og Hunde

Børn har en som regel en meget umiddelbar tilgang til dyr. De fleste unger synes, at dyr er fantastiske og vil dem rigtig gerne. De har en dejlig pels, de slikker på hånden og vil lege. Man kan på mange måder sige, at børn og dyr er på samme bølgelængde.

Men vi som forældre og ansvarlige voksne er nødt til at bryde ind i denne perfekte verden af venskab og forståelse, men vi skal gøre det for vores børns og vores hundes skyld. Der er nemlig nogle helt klare spilleregler, når børn og hunde skal interagere med hinanden. I dette tema vil jeg tage fat på følgende problematikker:

1. At møde en fremmed hund på gaden – hvordan hilser man korrekt?

2. Hundes soveplads – der hvor hunden har ”helle”.

3. Baby og hund – flytter hunden ud, når baby flytter ind?

4. Børn og hundetræning – en god/dårlig kombi?

5. Barnets og hundens plads i familien – respekt og samarbejde.

Mødet med en fremmed hund

Ikke alle hunde er lige trygge ved børn. Nogle hunde kan godt blive tilbageholdende hvis børn er for frembrusende og pludselige i bevægelserne. Andre hunde er fløjtende ligeglade. For at sikre sig, at barnet og hunden mødes på lige vilkår, er vi nødt til at "oversætte" barnets begejstring for hunden til hundens eget sprog. I dette afsnit vil jeg demonstrere hvordan man bør møde den fremmede hund og hvad man absolut bør undgå.

Når vi skal lære vores børn at omgås og i særdeleshed at hilse på fremmede hunde, er vi nødt til at lade vores egne skrupler stå i baggrunden. Vi hjælper ikke vores børn, hvis vores egen frygt ved dette nye møder skinner i igennem.

Som tidligere beskrevet er børn meget umiddelbare. De er ikke født med angst for hunde. Har de angst, er den tillært og denne lærdom kommer tit fra forældre eller ældre søskende.

Det er et problem, når vi lærer vores børn, at hunde er farlige. Det er meget almindeligt at have hund i dag og i hver skoleklasse vil der statistisk set være to eller tre børn, der har hund. Er det ikke synd for de unger, der gerne vil lege hjemme hos en ven, der har hund, men ikke tør? Skal vi ikke hellere tage det i opløbet og lære børnene, hvordan de gør det rigtig, fornuftigt og sikkert.

Jeg kan en lille skrækhistorie - jeg kan faktisk mange. Desværre.
Denne her udspiller sig for en del år tilbage, hvor en pige på 6 år legede hos sine legekammerater inde hos naboen. Naboen havde en stor, dejlig bamse af en hund, som børnene altid legede med. Racen udelader vi lige, men det var ikke en race, der er kendt for at have et problematisk temperament i forhold til børn.
Pigen krammer sig fast om halsen på hunden. Hun er glad for ham og vil give ham et kram. Det er det man gør, når man er 6 år og glad for nogen. Hunden reagerer ved at knurre. Men hun kender ham godt, så hun overhøre hans advarsel. Han knurrer længe, men i pigens verden, er det ikke et problem. For det første kender hun ham godt, for det andet har hun hørt forældrene sige, at en hund ikke må knurre af børn. Nu gør han noget, han i pigens logik ikke må, så hun trækker sig ikke.

Her er det så desværre, at ulykken sker. Den store, dejlige bamse siger stop. Han vil ikke have, at hun hænger ham om halsen og hun lytter ikke, når han beder hende om at stoppe. Næste skridt for bamsen er, at bide fra sig. Det gør han og rammer den lille pige så uheldigt, at hun desværre ikke overlever sin leg med bamsen, som hun kendte så godt.

Hvis nu der havde været et bredere kendskab til fornuftig omgang med hunde, deres sprog og deres signaler dengang, så tror jeg ikke, at dette var sket. Historien ender ulykkeligt på alle måder. Hvad kan vi som forældre gøre for, at dette ikke sker igen?

Nedenstående billedserie viser, hvordan man korrekt møder en fremmed hund på gaden. Her er et par tips til, hvad man for alt i verden skal undgå.

Lad mig med det samme sige, at alle figuranter i denne billedserie kender hinanden godt. Olivia er vokset op med Javies (det er iøvrigt de to der ligger sammen på billedet i starten af artiklen), derfor har vi kunne bruge de to som eksempel. Altså ingen har lidt skade og alt er foregået under ansvar.

FORKERT!!!

Undgå at bukke dig ind over hunden. Det virker voldsomt, især for den skeptiske hund. Hundens umiddelbare reaktion her kan være at knurre og det skal respekteres.

RIGTIGT!

Ejer klikker hunden og giver den en god belønning for at holde sig i ro. Nogle hunde kan blive ivrige og springe op og barnet kan blive forskrækket - det kommer vi til.

FORKERT!!!

Lad være med at røre en hund, der ikke har set dig, hvor den ikke kan se dig. Den kan blive forskrækket og måske reagerer ved at snappe.

FORKERT!!!

Lad være med at kramme en hund, du ikke kender. Selvom ejer fortæller dig, at den er sød og elsker børn, så kender den dig ikke og du kender ikke den. Hunden kan se nok så sød og rar ud, men det er ikke alle, der bryder sig om, at blive krammet og holdt fast. To arme omkring halsen betyder opfordring til kamp på hundesprog. Det er provokerende og udfordrene. Hundens reaktion her kan være knurren, måske bid?

RIGTIGT!

Ejer giver Olivia nogle gode godbidder. På den måde skaber man en rigtig god forbindelse mellem barn og hund.

RIGTIGT!

Olivia sætter sig på hug med siden til hunden. Når man vender siden til hunde sender man det, der hedder et dæmpende signal. Man bruger faktisk hundens eget kropssprog til at signalerer, at man er venlig. Når man ikke "fronter" en hund, har man ikke direkte øjenkontakt - det er godt, hvis hunden er lidt skeptisk. 

RIGTIGT!

Nu kan Olivia klappe hunden. Den er rar og rolig og vil gerne snakke. Mødet har været udelukkende positivt for både hund og barn.

 

 Hvad gør jeg, hvis hunden hopper op?

Der er virkelig mange gode og mindre gode bud på, hvordan man afværger en hund, der springer op. Kreative forslag som knæ i brystet, træde hunden over bagpoterne, sparke bagbenene væk under hunden etc. er ikke bare voldsom (og forkert!!) opdragelse af hunden, det kan også være ret uheldigt, hvis hunden bliver vred.

Det er helt klart ejers ansvar at stoppe hunden, hvis den hopper op, men det kan vi ikke altid regne med.

Lær i stedet dit barn, at forholde sig roligt og træde væk fra hunden. Her er 2 scenarier - et rigtigt og et forkert:

Ejers ansvar!

Det er ejers pligt at træde til, når hunden springer op. Barnet bliver forskrækket og er man ikke vant til hunde, kan det virke meget voldsomt. Men regn ikke med, at alle ejere griber ind! 

FORKERT!!!

Når barnet reagerer pludseligt med armene i vejret, bliver det hele meget sjovere og hunden tror, at I leger. Dette vil ikke stoppe hunden i at springe op.

RIGTIGT!

Vend ryggen til og træd væk fra hunden. Når hunden igen har alle 4 poter på jorden, så kan I igen tale sammen.

 

Således og så enkelt kan vi hjælpe alle til en bedre forståelse for hinanden. Der skal faktisk ikke meget andet end kommunikation til. Selvom man ikke er hundeekspert, så kan man bruge sin sunde fornuft og hjælpe sine børn til et godt og fornuftigt samvær med hunde.
Børn og dyr har utrolig meget ud af hinanden. De leger anderledes og sjove lege, som vi voksne slet ikke kan følge med i. Fornægt ikke dit barn (eller din hund) at have sådan en ven. Det er en god ven. En ven for livet.

 

9. Delmål – den lette vej til korrekt indlæring

Af Malene Jonasson

 
Når jeg træner hunde, hvad enten det er Cooma, der skal være redningshund eller om det er naboens Fido, så arbejder jeg i små, tilgængelige delmål, der gør træningen nem at fordøje for hunden.

Hvis vi tager en øvelse som "gå bagom på plads", den er et godt eksempel på målindeling.

Forestil dig, at din træning er en trappe med eksempelvis 4 trin (trappen har forskelligt antal trin, alt efter hvilken øvelse du træner).
Du står for enden af trappen, det er punkt 0.
1 Du lokker hunden frem med en godbid og fører din højre hånd let ud til siden. Hunden er i bevægelse og følger med dig. Klik og beløn! Så står du allerede på trin 1.
2 Du gentager trin 1, til hunden følger med uden lokning. Herefter fører du hånden videre, om bag din ryg. Når hunden følger med, klikker du og belønner. Nu står I på andet trin.
3 Du "lokker" hunden om i position ved siden af dig. Når hunden står, hvor du gerne vil have den, klikker du og belønner. Så er vi på trin 3.
4 Sidste trin består af, at få hunden til at sætte sig ved siden af dig i positionen "plads". Klik og beløn, når hunden sidder.

Trappemodellen hedder succesiv approximation eller trinvis tilnærmelse. Vi nærmer os trinvist målet ved at færdigtræne delmålene.

Delmål kan også trænes separat. Hvis hunden er dygtig til alt andet end at sidde i positionen ved dit venstreben, hiver man dette moment ud af øvelsen og træner det færdig. Alt efter hvad man træner og på hvilket plan, er der krav til hvordan hunden skal sidde. Dette skal man ikke bekymre sig så meget om i denne del af indlæringen, da man altid kan finpudse en øvelse med shaping (formning).

Et andet eksempel på træning med delmål er apport. Denne øvelse består af så mange små elementer, at man er nødt til at have hvert enkelt delmål på plads, før man sætter dem sammen. Lige præcis sammensætningen af apport-øvelsen er interessant. Her sammensætter man nemlig bedst ved at kæde delmålene sammen baglæns (baglænskædning).

Apport består af:
1 Gribe om en genstand
2 Holde fast på en genstand indtil signalet "slip"
3 Aflevere genstanden til ejer på kommando
4 Korrekt opsamling af genstand
5 Hente en genstand ca. 10 meter fra træner
6 Gå bagom eller sidelæns ind på plads, med apporten i munden
7 Sidde på plads med apporten indtil signalet "slip" gives

Her skal hunden lære at gå på plads, før man træner selve apport-øvelsen. Alle disse delmål kædes så sammen en for en. Denne sammekædning giver en præcis og korrekt øvelse, når den er færdig.

Træning af et delmål

Når man bruger målindeling i sin træning, vil man opdage, at man hurtigere får succes med de kriterier, man sætter op. Der er heller ikke nogen af deltagerne i "Vild med dans", der har lært hver enkelt dans, ved at blive trukket igennem den hele på en gang!
Ikke alle hunde er interesserede i, at have noget i munden. Hunde som f.eks retrievere er lavet til at bære og hente ting (retrieve). Andre, som f.eks min egen hanhund, Javies, er absolut ikke særlig disponeret for at tage ting i munden, der ikke kan spises!
Sådan en hund skal man først lære at have lyst til at apporterer (Læs også "Apport-Problem?").

Når man træner hvert enkelt delmål, er der små delmål i delmålet! Lad os tage eksemplet med apport og delmålet "gribe om en genstand":

1. Præsenter din apportgenstand for din hund. Har du en hund, der ikke tager ting i munden af sig selv, skal den først lære, at det kan være en fordel at tage præcis denne ting i munden.
2. Beløn hunden for AL interesse rettet mod apporten. At den kigger, snuser, poter eller dutter.
3. Når hundens interesse er vakt, vil den ivrigt forsøge alt, hvad der før gav belønning. Her belønner man så primært for, at den dutter og snuder.

4. Nu kan man tilbageholde sit klik lidt og hunden vil førsøge mere ihærdigt, da den jo lige er blevet belønnet for ALT. Det er det, der hedder positiv frustration (Læs blog om træning med frustration). Her er det vigtigt, at man sørger for, at belønne de ihærdige forsøg.
5. Ihærdige forsøg fører tit til, at hunden vil begynde at åbne munden om genstanden eller bide forsigtigt i den. Beløn endelig for det!
6. Herefter bygger man faktisk bare på (inden for delmålet "gribe om..."!!). Man tilbageholder klik for forsigtigt bid i genstanden, der kommer mere ihærdighed osv.

Husk at delmålet "gribe om en genstand" er ikke andet end det. I dette delmål, skal hunden bare lære, at gribe om apporten. Holde fast, slippe på kommando og løbe med apporten munden, er helt andre delmål. At gribe om en genstand er, at åbne munden om en genstand og lukke munden kort omkring den. Ikke andet. Når hunden kan det, går man videre til næste delmål. De 6 trin beskrevet ovenfor, læres ikke på samme dag. Hunde, der lærer deres øvelser hu-hej og forhastet, lærer dem aldrig helt og ejer forstår ikke, at den ikke lystre. Delmål skal færdigtrænes, for at få det, der i fagsprog hedder stimuluskontrol (oversat: at hunden viser den korrekte øvelse på det korrekte signal. F.eks. saætter sig på lydsignalet "sit").

Ligegyldig hvilken øvelse du træner, så gør din hund og dig selv den tjeneste, at beslutte hvad du vil belønne og hvad du ikke vil belønne.
Jeg vil klikke for, at min hund dutter på apporten
Jeg vil ikke belønne for skrab med poterne
Dette er et klokkeklart kriterium og det er op til dig, at sørge for, at din hund har mest mulig succes med det, den gør.
Succesraten (de gange, det lykkes) og belønningsfrekvens (antallet af gange, hunden får belønning for sine forsøg) på et hvilket som helst delmål, der er nyt for hunden, skal være virkelig høj. Derfor må man sætte sine kriterier så lavt, at man er sikker på, at hunden forstår det. Man siger, at hunden har forstået en øvelse, når man har en succesrate på 80 %. Altså 8 ud af 10 gange - før skal man ikke hæve sine kriterier.

Rigtig god vind!

 

10. Hjemkald

Af Malene Jonasson

At komme når der bliver kaldt

Hjemkaldet er, ifølge rigtig mange hundeejere, essensen af det at have hund! 2 andre, man som træner støder på ligeså ofte er: Ikke trække i linen og ikke springe op.

Når vi starter indlæringen af hjemkald, skal vi, som med alle andre øvelser, selv have en forståelse for, hvad vi ønsker, at vores hund gør. Hvis ikke træner ved, hvad træner laver, hvordan i alverden skal vi så kunne formidle det videre til vores hund, der iøvrigt ikke taler dansk.

Planlægning lønner sig!

Det behøver ikke at være den store doktorafhandling man skriver, men man kan gøre sig selv (og Fido) den tjeneste, lige at gennemtænke scenariet før man starter. Del f.eks. din planlægning op som følger:
1 Hvordan ser den færdige øvelse ud?
2 Hvilke delmål skal den evt. sammensættes af?
3 Hvilke(t) delmål er det centrale? (læs "delmål, den lette vej til korrekt indlæring")
4 Hvor starter du?
Når du har styr på disse 4 punkter, så kan din endelige træning starte. Husk, at en hund ikke lærer en øvelse på én dags træning hjemme i stuen. Indlæring tager tid, gentagelse og massiv belønning. Det er vigtigt, at man ikke kun træner en øvelse ad gangen, men veksler lidt mellem andre småting, som hunden kan. Ellers vil den hurtigt kede sig og træningen kan blive til noget aversivt (ubehag).

Nu har vi planlagt vores øvelse og vi antager, at svarene på 4 spørgsmål ser således ud (dette er mit eget hjemkald, man kan forme forløbet som man vil):
1 Min hund skal komme til mig i høj fart, når jeg kalder: Cooma, kom!
2 Håndtarget, hastighed.
3 Det centrale er, at hundens fokus er på mig.
4 Jeg starter med, at indlærer mit håndtarget.

Praktisk indlæring af hjemkald

Nu har vi styr på den teoretiske del, nu starter vi på den praktiske.
Indlæringen af et target i forbindelse med hjemkald, er en effektiv motivator for hunden. Hunde kommunikerer primært med hinanden (og os!) via visuelle signaler. I hundens oprindelse, bruger de faktisk ikke meget lyd, medmindre det er absolut nødvendigt. De kan vi udnytte her.
Ved at indlærer et visuelt signal (synligt signal som håndtegn), kommunikerer vi med vores hund, der hvor den er stærkest.

Sådan gør du!

1 Placer din ene håndflade i hundens snudehøjde. Det er helt almindeligt, at hunde vil undersøge den hånd, der kommer ned til den. Så snart den viser interesse for din hånd, klik og beløn! Gentag, til din hund forstår hvad den skal.
2 Når hunden har forstået, at den bliver belønnet for at dutte på hånden, vil den gentage det. Herefter flytter du hånden længere og længere væk fra hundens snude, så den skal bevæge sig, for at kunne dutte.
3 Når din hund går helt målrettet efter hånden, så kan du sætte dit hjemkaldsignal på (ikke før!!). Når hunden er i fart hen mod hånden, så siger du: Fido, kom!. Beløn, beløn, beløn!
4 Du rykker dig nu gradvist længere og længere væk fra hunde. Husk, at helt ny indlæring ikke må forceres. 2 meter fra hunde er rigeligt til en start.
5 Du kan nu tilføje farten. Det gør du ved at løbe baglæns og sige: Fido kom!. Når Fido sætter efter og dutter på hånden, klikker du og løber med godbidden, så Fido skal løbe med dig for at få sin godbid. På denne måde giver du øvelsen energi og fart og hunden får sin belønning! Det er da en win-win situation!
Signalet til hjemkald med håndtarget bliver din håndflade rakt ud til siden. Hunden husker dette fra indlæringen og vil reagerer på det, hvis det er trænet grundigt og massivt belønnet.

Der er mange måder at lave et hjemkald på. Her er et par andre modeller:

1 Ved indkald skal hunden sætte sig foran mig og tage øjenkontakt.
2 Ved indkald skal hunden gå bagom mig og på plads.
3 Ved indkald skal hunden skal bare komme hen til.
Nr. 3 kræver ikke rigtig mere end at lære hunden et hånd target.
Ved nr. 1 er det centrale, at hunde kan sidde foran dig tage øjenkontakt.
I nr. 2 er det centrale, at hunden kan gå på plads og dette skal færdig trænes før det kædes på et hjemkald.

Husk, at lydsignalet sættes på, når hunden har forstået hvad den skal. Sætter vi signalet på ved øvelsens start, sætter vi rent faktisk signalet på mange forkerte forsøg, før hunden gør det rigtigt.

  

11. Hunden reagerer voldsomt overfor andre hunde

Jeg får rigtig mange henvendelser om hunde, der reagerer kraftigt på andre hunde. Hunde, der gør voldsomme udfald og det er ikke særlig rart at gå tur med sådan en hund. Dels fordi, at vi som ejere gerne vil have, at vores hund har det godt med andre hunde, dels fordi det begrænser vores luftemuligheder og i særdeleshed fordi det er pinligt og vi synes, at andre kigger skævt til os.

Hvad er det så lige, der får tricker hunden og får den til at "hænge sig i snoren" hver gang den møder en artsfælle? Er det angst? Er det aggression? Er det zoneforsvar?
Tjah, det kan være rigtig svært at vurdere, men uanset hvad det kommer af, bliver vi som ejere stemplet som "hende med den skøre hund" og det man bliver vred og ked af det, da hunden jo er en engel derhjemme.

Jeg har selv sådan en hund. Jeg har 2, der kan med alle og en, der kan med ingen (udover mine 2 andre hunde). Jeg ved grundlæggende hvad det kommer af hos ham, da han er gadehund og har levet minimum et år af sit liv på gaden. Men det er der ikke tid til at forklare folk, der passere os med hunde. De ser bare en kvinde med en usædvanlig hysterisk hund, der har printet "terror" i panden.

Nu har jeg kendt Javies i 6 år. Han er en fantastisk lækker hund med et godt sind. Han elsker børn og voksne, men mest af alt: Mad og mor (i den rækkefølge!). Han gør altid hvad han bliver bedt om, jeg kan have ham med alle vegne og han er rolig og harmonisk.....indtil han møder andre hunde!! Så forvandler han sig til et mangehovedet uhyre med tørre tæsk på agendaen! Så jeg ved, om nogen, hvad I gennemgår!

Javies er angst. Angst og aggressivitet hænger meget tæt sammen, da den ene affødes af det andet. Udfaldene gør, at han kan holde andre 3 skridt fra livet, uden at han behøver at få ørerne i maskinen. Hvorfor han er angst og for hvad, kan jeg gætte mig frem til fra nu af og til juleaften, men jeg kan i hvert fald komme med et kvalificeret bud på, hvad vi kan gøre for at dæmpe det.

Igen tager jeg udgangspunkt i klikkermetoden. I stedet for en klikker, kan du bruge F.eks. "dygtig", bare du holder dig til fremgangsmåden.

 

Du gør som følger:

1: Træn kontakt med hunden. Den skal have et solidt fokus, for at du kan arbejde med den i opkogte situationer.

2: Når I ser en fremmed hund på afstand, belønner du hunden for at holde sig i ro. Der er en såkaldt sikkerhedsafstand, hvor hunden har set den anden hund, men endnu ikke reagerer voldsomt. Find ud af, hvor mange meter Jeres sikkerhedsafstand er.

3: Hunden må kigge, rejse hale og ører alt det den vil, bare den holder sig i ro og ikke giver lyd. Beløn beløn beløn!

4: Når den fremmed hund nærmer sig, holder du godt øje med din hund - du kender din hund bedst og kan se, hvornår den skal til at koge over. Lige før den koger, "griber" du den og belønner - den forholder sig jo stadig i ro!

5: Bliv ved med at bevare din sikkerhedsafstand - der er ingen grund til, at hunden skal presses ud, hvor den gør udfald. I dag kunne i nærme Jer op til 20 meter fra en anden hund, i morgen kommer i måske 1 meter tættere på.

Det er meget vigtigt ikke at forcerer denne træning. Bliver du bare lidt for overmodig og bryder din sikkerhedsafstand, så kan du ødelægge hele din hunds gode oplevelse. For når din hund mister besindelsen, gør den udfald og får ingen belønning. Altså fiasko! Hunde lærer ikke af at fejle, men af at have så meget succes som overhovedet muligt.
Tag en dag ad gangen og vær glad og stolt, hver gang i kommer en meter tættere på. Alt, der er bedre end det var igår, er et fremskridt = succes!

Man kan også træne dette med figuranter, altså en anden hund med ejer. Her kan man gøre det nemt for sig selv, da man jo kan "flytte" på figuranten som man vil. Her er det bare en god ide at bruge en hund, der ikke reagerer voldsomt, selvom din hund gør det. Ellers tilspidser man hele situationen og det er ikke hensigtsmæssigt.

Sker det, at hunden når at gøre udfald, så er I for tæt på og så må du vende om og finde den præcise aftstand hvorpå hunden stadig føler sig sikker.

Lad være med at irettesætte en hund, der er angst. Det hjælper heller ikke, at jeg skælder dig ud, for at være bange for edderkopper eller mørke. Indlæringen ved angst og stress er lig 0, så du gør bare hele scenariet mere aversivt ved at skælde ud. Man må følge hunde tilbage dertil, hvor den havde det godt og starte forfra.

Denne træning er lang og sej og jeg kan ikke love dig, at din hund nogensinde vil kunne interagere med andre hunde. Men du kan dæmpe den aggressive adfærd og det er som udgangspunkt målet.

Jeg kan fortælle, at jeg startede med en hund, der havde en sikkerhedsafstand på 20 meter - i dag kan jeg bruge ham på hvalpehold til undervisning- UDEN SNOR! I det omfang han arbejder og jeg har godbidder i hånden, er han 100% på mig.
Han er blevet markant bedre, men han kommer aldrig til at lege med alle hunde. Det har taget mig lang tid og jeg har lagt meget arbejde i, men det kan lade sig gøre, hvis man er tålmodig.

Held og lykke og rigtig god træning!

 

12. Klikkertræning

Af Malene Jonasson

Pavlov hvem??

Klikkertræning må efterhånden betragtes som en af de mest populære måder at træne hund på, og heldigvis for det! Om man bruger en klikker eller et andet markørsignal (ja, fint, dygtig) er for den sags skyld lige meget, da fremgangsmetoden er den samme.

Klikkermetoden eller træning med operant indlæring, er egentlig en ældre overbevisning. Den bygger på et af Pavlovs forsøg (Ivan Petrovitj Pavlov, russisk videnskabsmand, 1900 tallet). En af hans teorier gik ud på, at vi, ganske af os selv, reagerer på udefrakommende stimuli. Altså, at vi har nogle autonome (selvstyrede) responser, der reagerer når vi præsenteres for bestemte påvirkninger.

•        Eks: Når man slår på knæet med en hammer, reagerer vores nervesystem ved, at knæet giver et spjæt. Hammeren er den udefrakommende stimulus og spjættet er vores respons på slaget.

Han lavede et forsøg med fodring af hunde. Han fodrede sin hund, som normalt, men ringede med en lille klokke hver gang maden blev serveret. På den måde lærte hunden at forbinde klokkens lyd med maden, og hunden begynder at savle bare ved lyden af klokken, uden at maden kunne ses eller lugtes.

Når vi træner hunden med en klikker, skal vi ”oversætte” klokkelyden til klikket. Når hunden hører lyden af klikkeren, ved den, at der er en godbid i farvandet. På samme måde som Pavlov lærte sin hund, at lyden af klokken betød mad, lærer vi vores, at klik betyder godbid.

1.      Find en klikker og nogle godbidder din hund er vild med. Små, bløde bidder, den ikke skal bruge lang tid på at tygge.

2.      Sæt dig ned et sted i huset, hvor I har fred og ro.

3.      Så klikker du og giver en godbid umiddelbart efter. Gentag dette en masse gange i træk, uden at forlange noget af din hund. Hvis den bevæger sig, eks. sætter sig, lægger sig eller står af sig selv, er det kun fint. Så lærer den også, at den ikke kun får godbid for at f.eks. sidde.

4.      Du skal ikke give kommandoer eller tale til hunden på dette tidspunkt af indlæringen. Ord er blah-blah i hovedet på hunden, der er i gang med at lærer noget nyt. Nøjes f.eks med at sige ”dygtig”, selvom din klikker faktisk gør det for dig.

Således betinger (indlærer) vi klikkeren hos hunden. Klikkeren kan sammenlignes lidt med et kamera. Når vi har det billede, vi ønsker, trykker vi på udløseren. Hvis man skal give selve klikket en sætning, vil det være: Det, du gjorde præcis nu, vil jeg gerne have mere af.

Kort fortalt, så klikker vi når hunden udviser ønsket adfærd og vi tilbageholder vores klik ved uønsket adfærd. Men dette er kun kort fortalt…..

Nu har vi lært vores hund, at klikket betyder, at der fluks kommer en godbid. Når hunden har forstået at kæde de to ting sammen, kan vi begynde at arbejde med de enkelte øvelser. Ligegyldig hvilken øvelse, vi ønsker at påbegynde, er det væsentligt, at vi gør os følgende ting helt klart:

1.      Hvad er det vi ønsker at lære vores hund?

2.      Hvad vil vi klikke for/ikke klikke for?

3.      Hvordan ser den færdige øvelse ud?

Svarene på disse punkter kunne se ud som følger (Coomas dæk):

1.      Jeg ønsker at lærer min hund ”dæk”.

2.      Jeg vil klikke for, at hunden følger mit håndsignal og lægger sig. Jeg vil ikke klikke for at min hund sætter sig eller gør ad mig.

3.      Min færdige øvelse er en ”løvedæk”. Hunden ligger lige med forpoterne strakt og bagbenene oppe under sig.

Ovenstående eksempel er fra min egen træning og absolut ikke en øvelse man laver med en hund, der ikke kender klikkeren ret godt. Men det er et godt eksempel på planlægningen af de øvelser man træner. De fleste øvelser består af delmål (læs også ”delmål, den lette vej til korrekt indlæring”) og dem skal man tage højde for i sin planlægning.

Klikkertræning har fået tilnavnet ”den straffrie træningsform”. Dette tilnavn har den sandsynligvis fået fordi, at vi i klikkertræning ikke dyrker straffen som en måde at opdrage på. I stedet for at straffe vores hunde for at gøre noget forkert, lærer vi dem at gøre det rigtige. En hund, der er trænet med brug af f.eks. fysisk afstraffelse (det foregår desværre stadig på visse træningspladser!) adlyder som regel kommandoen af frygt for straffen mere end af lyst til samarbejde.

Alle mine hunde er trænet med klikker, men jeg kan alligevel ikke lide tilnavnet ”den straffrie træningsform”. I mine ører lyder det nemlig som en form, der tillader alt og ikke kontrollerer træningen. Ordet straf, ringer i manges ører som noget negativt og det forstår jeg godt. Straf er et negativt ladet ord, ligegyldig hvilken forbindelse vi anvender det i. Bruger vi derimod ordet konsekvens, så er det en anden snak. Her skal man bare gøre sig klart, at ordet konsekvens egentlig bare betyder ”logisk følge af noget forudgående”. D.v.s at straf er konsekvensen af uønsket adfærd. Klik og godbid er konsekvensen af ønsket adfærd.

Vi kan altså ikke træne vores hunde helt uden brugen af straf – i klikkertræning er straffen bare hverken råben, fysisk afstraffelse eller kraftige ryk i linen. Vi tilbageholder vores klik og belønning, altså vores anerkendelse af hundens forsøg. Hunde arbejder for sig selv og ikke for os. Derfor lærer den hurtigt, at uønsket adfærd ikke giver godbid og på den måde kan man langsomt spore hunden i den rigtige retning.

Da jeg i sin tid startede med at klikke, var det en enorm øjenåbner for mig, at min hund var ivrig og virkelig ”på” i træningen. Jeg er opdraget med den gammeldags måde at træne hunde på, så det var virkelig revolutionerende i min verden.

I dag kunne jeg ikke forestille mig, at træne mine hunde ud fra andre grundprincipper. Jeg har kvikke, glade og samarbejdsvillige hunde og det kan jeg takke klikkertræningen for.

Rigtigt god fornøjelse.

 

Pleje & Sundhed

1. Pelspleje med mere…

Af Sussi Booth

Pelsplejen kan være af stor betydning for dit kæledyrs trivsel. Hvad enten det er en hund, kat eller en kanin eller et marsvin, har alle pelsdyr behov for en smule pleje. Det siger sig selv at jo længere pels, jo mere pleje vil den som regel kræve, dog skal man ikke glemme, at de hårløse kæledyr, også kræver en hel del pleje.

Men de langhårede typer har tit tendens til at få filter og knuder i pelsen, som kan være ganske smertefulde for dyrene at gå rundt med, og det kan i værste fald forhindre dyret i at færdes naturligt. Disse filterknuder findes oftest ved ørene, på bagpartiet og under maven samt i armhulerne.

Hunde har to tidspunkter om året, hvor de smider henholdsvis sommerpelsen og vinterpelsen, men de skifter pelsen løbende hele året, nogle mere end andre, og ganske få racer fælder slet ikke.

Der findes heldigvis gode støvsugere og en masse plejeprodukter, der kan hjælpe os med at holde hundenes pels og hjemmet.

Foderet spiller en vigtig rolle

For det første er alle Premium fodermærker udviklet til også at tage særligt hensyn til pelsen, idet de blandt andet indeholder tilstrækkelige mængder af Omega 3 og 6 fedtsyrer, som giver en blank og blød pels. Man kan også selv tilsætte disse fedtsyrer til foderet i form af lakseolie, der udover dets pelsplejende egenskaber, også er rigtig godt til at ”smøre” leddene.

Til børsterne…

Der findes specielle børster til de forskellige pelstyper. Furminatoren er idéel til at fjerne løs pels; den er lavet til at fjerne underuld, men er også særdeles god til korthårstyper. Den findes i forskellige udgaver til henholdsvis langt hår og kort hår til hund eller kat, og den findes også til gnavere.

Det er dog vigtigt, at man ikke bruger den for ofte. Fordi den er så effektiv til at fjerne løse hår, anbefales det, at man ikke bruger den mere end hver 14. dag, og i fælde perioden max en gang om ugen, men dette er også rigeligt, og der går ikke lang tid før, man kan mærke og se forskellen.

Tid til et bad

Der er også lavet shampoo, der er specialudviklet de forskellige pelstyper, og sågar til de forskellige pelsfarver. Du kan f.eks. få en særlig shampoo til sorthårede hunde, der går ind og understøtter og fremhæver den sorte farve i pelsen. Du kan få balsamspray, som især er god til langhårede racer, da det gør det lettere at børste filterne ud. Filtesakse kan ligeledes være yderst effektive ved de genstridige filter, som bare ikke vil ud.

Du kan også få tørshampoo, som f.eks. kan være god til katte, som jo oftest ikke syntes, at et bad er særlig tiltrængt.

Negle og ører

Udover at vores kæledyr har behov for pelspleje, har de også behov for at få klippet negle, renset ører, og nogle racer har hudfolder, der kræver særlig pleje. Negleklipning er nemmest hvis hunden lærer det helt fra den er hvalp, og det er oftest noget, man selv kan klare hjemme. Dog er det vigtigt at man bruger en neglesaks, der er lavet til hunde. Da deres negle er anderledes bygget op end vores, vil de flække og revne ved brug af f.eks. en almindelig 3-iener til mennesker.

Det er en fordel at holde neglene nede, da du bedre undgår at de flækker, og derved påfører dyret smerte.

Så uanset hvilket kæledyr du har, og uanset hvilken pels det har, glæder vi os til at se dig i din nærmeste Maxi Zoo, hvor vi står klar med gode råd og produkter til lige netop dit dyrs behov.

 

2. Sund mund

Af Sussi Booth

 
Sunde tænder er vigtige for din hunds trivsel. Dårlig ånde hos hunde, kender vi sikkert alle, men den dårlig ånde kan skyldes nogle ret så alvorlige problemer i hundens mund. Dårlig ånde kommer af dårlig mundhygiejne og kan skyldes tandsten og tandkødsbetændelse, som kan ende ud i store mundproblemer for hunden såsom tab af tænder og derved også vanskeligheder ved at spise, og nogle hunde har i den forbindelse også smerter.

Tandsten starter specielt på kind og hjørnetænderne, hvor man kan se dette som en gul / brun belægning på siderne af tænderne. Når hvalpen er 4 mdr. begynder den at få sine blivende tænder, og her er det en god ide at lære hvalpen, at man må tjekke dens mund, dette vil gøre det lettere for dig senere hen f.eks. ved dyrlægebesøg, og hvis du får brug for at tage noget ud af munden på hunden, som ellers ville kunne skade den.

Du kan hjælpe din hund til en sund mund allerede fra den er hvalp med at forbygge problemerne. Man kan med fordel vende hunden til at få børstet tænder. Mange griner af dette, og mener at det er unødvendigt at børste tænder på en hund. Det er det da også på nogle hunde, der er nemlig stor forskel på hvilken race man har; nogle er mere udsatte for at udvikle problemer med tandsten og tandkødsbetændelse end andre er, men fakta er at alle hunde kan få problemer med tænderne hvis ikke vi passer lidt på dem og hjælper dem, da vores hunde i dag ikke lever som de ville gøre det i naturen.

I naturen vil tænderne blive børstet naturligt når hunden spiser sener, muskler og ben og knogler på sit bytte. Så du bør hjælpe hunden med at holde tænderne rene, og det er kun sundt for hunden at få børstet tænderne, og blive vant til berøring i munden. Man kan købe et væld af forskellige tandbørster designet til hunden, og når man vælger tandbørste skal man se på sig selv og på hunden, og finde det man har det bedst med at bruge.

Jeg fortrækker den fingertandbørste som er lavet i stof; og da den sidder på fingeren er den nem at føre rundt i munden på hunden.

Vælger man at bruge tandpasta til børstningen, anbefaler vi at man vælger noget som er beregnet til dyr, da det ofte har en smag som hunden finder lækker, men også fordi det ikke indeholder fluor, og derved ingen fare hvis hunden skulle komme til at sluge det. Udover smagen, indeholder tandpasta til dyr også mere slibemiddel end mennesketandpasta. Man kan vælge, som rigtig mange gør, at give hunden et bomuldsreb; dette fungerer ganske godt som tandtråd, og hjælper med at rense der, hvor tandbørsten ikke kommer hen.

Man kan også forbygge problemerne med kvalitetshundefoder, da dette foder er bygget til at hjælpe hunden med at holde tænderne rene. Foderpillerne er beklædt med mineraler. Og efter foderpillen er knast og har hjulpet med til at skrabe aflejringer af tanden, sætter mineralerne sig fast på tanden og virker forbyggende mod tandstensdannende materialer, som gerne vil sætte sig fast på tanden. Denne tandrensende effekt ødelægger man dog hvis man bløder fodret op i f.eks. vand inden servering. Vi anbefaler i stedet at hunden har fri adgang til rent drikkevand. Man kan også supplere hundens foder med pulver, som drysses over fodret, dette har en rigtig god virkning mod tandsten og belægninger på tænderne.

Ønsker man ikke at børste tænder på hunden, kan man hjælpe hunden ved at give den en dental stik, og herved også udnytte hundens naturlige trang til at tygge. Mange hunde finder også ro og tryghed i at tygge, så dental stiks kan bruges til mere end bare at rense tænder. Når man vil købe dental stiks til sin hund, er det en god ide at se og gerne føle på produktet, og vælge noget som holder mere en to minutter. Da effekten af tandens ellers er meget lille. Dental stiks set forfra, ligner stjerner, og jo flere takker der er på ”stjernen” jo bedre renser den omkring tænderne, som bliver brugt til at tygge den med.

Hunden har 42 tænder, som gerne skulle holde hele hundens liv, og jo mere du hjælper din hund til rene tænder, jo flere penge vil du kunne spare i den sidste ende på tandrensninger hos dyrlægen.

 

3. Kom i form og tag Fido med

Af Malene Jonasson

Så burde vi alle være landet trygt og sikkert på den anden side. Den anden side af julen, af nytåret og al den fantastiske mad, der hører til. Måske sidder noget af det stadig fast på sidebenene og nu skal løbeskoene hives frem.

 Men hvad med din hund? Fik den dobbelt sul og rester fra julebordet? Så kan du vist lige så vel pudse Fidos løbesko som dine egne – han har nemlig heller ikke godt af det ekstra guf i madskålen.

 For virkelig mange mennesker er det et tegn på kærlighed, at Fidos madskål bugner af andefedt, afpuds fra stegen og rigelig med dejlig, fed sovs. ”den skal også vide, det er jul…”.

 Fido er sådan set buldrende ligeglad med, om vi mennesker fejrer en højtid, der har en eller anden religiøs eller traditionel betydning for os. Han er også ligeglad med træet, og har ikke de store skrupler med evt. lige at strinte op ad det for at sige ”Mit træ!”. Disneyshow, Gløgg og flettede hjerter i glanspapir har heller ikke hans store opmærksomhed.

 Dog står en enkel ting temmelig højt på listen over Fidos ”to-do” i julen… MAD! Og det får han i så rigelige mængder.

Av, min hundemave!

Hjemme hos os er alt, der kan sluges inden for et forholdsvis kort tidsperspektiv, i virkelig høj kurs. Vi sejler som regel julen ind i mundvand fra de to stakler, der står med store, forurettede øjne og følger hver en bevægelse i køkkenet. Et år tabte min bror sovsen ned ad sig selv og det tog flere måneder før Javies holdt op med at slikke hans bukser, når han var på besøg. Men det er også alt, der er at hente hos os. Vi fylder nemlig ikke skålene ekstra op eller hælder andefedtet fra til hundesuppe. Naturligvis får de lov at smage på lækkerierne, men det er som små, udskårne og fedtfattige bidder.

For det er nu ikke så kærlig en handling, som det er tanken. Vores julemad indeholder enorme mængder af fedt og det kan være rigtig hårdt for en hundemave at fordøje. Hvis du tænker rigtigt efter, så er det faktisk også enormt hårdt for din egen mave at kæmpe sig igennem julen. Samtidig med det, så er det en temmelig drastisk ændring af Fidos kost og resultatet heraf er ofte rigtig tynd og dårlig mave. Det byder vi os selv, for vi forstår konsekvensen. Det gør din hund ikke! Men den mærker, at den har ondt i maven og er skidt tilpas.

Følgerne af julens glæder sætter sig også på Fido. Det er en tanke, man må have med i sine overvejelser. De ekstra kilo gavner ham lige så lidt, som det gavner dig. Han bliver belastet ekstra på sine hofter og led så snart, der bliver mere vægt at slæbe på. Dette kan føre til ledproblemer, øget risiko for sukkersyge, for ikke at tale om hjertekarsygdomme, der i sidste ende kan være livstruende.

Hvad kan du gøre?

Spænd løbeskoene og tag Fido i poten. Nu skal I ud og se på ”the winter wonderland”. Der er nemlig intet i vejen for, at Fido kan holde dig med selskab på løbeturen, så længe du tager hensyn til de omstændigheder, der kan være med præcis din hund.

Vær opmærksom på følgende:

• At din hund er færdig udvokset. Man skal hverken løbe, cykle eller dyrke fysisk hundesport som f.eks. agility med en hund, der er under 12 måneder. Hvis hunden er af større race, som f.eks. schæfer, rottweiler og derover skal man vente til den er min. 18-24 mdr. 
• Er din hund ikke i form, så skal den ikke ”bare lige” præstere at løbe 10 km. Fido har brug for opvarmning og en langsom start, præcis som os andre.
• Din hund kan have racemæssige begrænsninger, der gør svært eller ligefrem umuligt at løbe. Brachycephale racer (dem med kort snude), som mops samt engelsk- og fransk bulldog, har dette medfødte syndrom, der har betydning for deres luftveje. Basset hounds og gravhunde, kan have rigtig svært ved at løbe i længere tid pga. kroppens bygning og de korte ben. Selvom de begge bruges til jagt er de dog ikke lavet til lange distancer og bakket terræn. Kigger man mod de større racer som skt. bernhard, new foundlænder og berner sennen, så bør man også have en skærpet opmærksomhed på racens størrelse vs. hvor langt og hvor meget man løber med dem.

Når man har disse ting på plads, så er der altså ikke noget i vejen for, at man tager Fido med på løbeturen. Som regel vil han sætte pris på, at komme en tur ud i det blå med sin bedste ven. Jeg har i hvert fald en tæve, der har en 6. sans i forhold til, hvornår hendes far står bag den lukkede dør for at skifte til løbetøj og hun gør sig straks klar med opvarmning i form af op til flere playbows (legebuk), fnysen og indtagelse af fast position foran hoveddøren, så ikke hun bliver glemt i farten!

Udover øget motion kan du hjælpe Fido tilbage til normalvægten, ved også at kigge på hans fodring.
Sørg for kun at give den mængde, der svarer til hans optimalvægt. Du skal således ikke fodre til hvad han vejer nu, men hvad han optimalt skal veje. Er han kastreret så husk at stofskiftet er nedsat. Vælg et foder til neutraliserede hunde, eller nedsæt den anbefalede mængde med ca. 15 %. Del gerne maden op i flere daglige rationer. På den måde aktiverer du hans stofskifte.

Rigtig god fornøjelse til Jer begge!

 

Diverse

1. Ferie med hund

Af Dorthe Odefey

Når det besluttes at familiens 4 benede ven skal med på årets sommerferie i bil, er der adskillige overvejelser, der bør gøres forinden.
Allerførst bør man vurdere, om det overhovedet ER den bedste løsning at ta´ hunden med i bilen – her tænkes på bilens og hundens størrelse, distancen, der skal tilbagelægges, evt. køresyge, samt temperaturer, hvis ingen aircondition. Muligvis ville det være bedre for hunden at blive passet i sit eget hjem, af noget familie eller nogle gode venner mens resten af familien er på tur.

Vigtige forberedelser

Har man vurderet, at det ok at ta´ hunden med i bilen, bør man forud for afrejsen kontrollere følgende punkter:

• Er hundens pas og sundhedsbog, herunder vaccinationer opdateret og retsmæssigt overholdt?

• Er der specielle indrejsekrav for hunde til destinationslandet?

• Er hunden lovmæssigt forsikret og dækker forsikringen i udlandet?

• Er hunden vant til at køre bil?

• Er bilen installeret med en lovlig hundesele, rummeligt bur eller en stor bagsmæk?

• Må hunden overhovedet komme med til destinationens mål (campingpladser, hoteller, lejligheder etc.)

Det kan være en god idé at kontakte dyrlægen for at få styr på de første punkter. De ved som regel alt om de gældende regler i de enkelte lande samt om kravene for hundens sundhedstilstand.

Ligesom vi mennesker kan opleve fænomenet ”feriemaver” kan hunden det også – husk derfor at medbringe hundens eget foder, samt naturligvis vand og vandskål til turen. Herudover kan det være en god ide at:

• Medbringe hundens eget tæppe/kurv samt legetøj.

• Medbringe evt. medicin – herunder et middel mod evt. køresyge + kvalme & ”dårlig mave”.

• Nødhjælpskassen til dyr med forbindinger, tægetang, desinfektionsvæske mm.

• Medbring sammenklappelig ”løbegård”. Det er næsten et ”must”!

Tips til Turen

Hunden har som det flokdyr det er, et stærkt behov for at være sammen med familien og det får den på bilferien næsten større mulighed for end normalt. Udnyt det og brug tiden i bilen til at kæle om hunden, tale med den, stryge den, massere den og evt. træne den f.eks. i mimiske udtryk via clicktræning.
Derudover bør man på turen tænke på følgende:

• Hold konstant øje med temperaturen i bilen.

• Hold konstant øje med hundens kropssprog – er den urolig, prøver den at dæmpe situationen, savler den eller hyperventilerer den?

• Sørg for at holde pauser jævnligt, så hunden kan få frisk luft og få besørget.

• Sørg for at hunden altid bærer sit halsbånd med hundetegnet i, selvom det ikke er et lovkrav i alle lande. Skulle uheldet være ude og hunden løber væk, er det langt lettere for folk at lokalisere ejeren via et tlf. nummer end via en chip og ikke alle lande er lige hurtige til at lokalisere ejere via chipning. Dette råd bør gælde under hele ferien!

• Sørg altid for at have hunden i snor på ukendt område. Hunde kan let blive forskrækket i nye miljøer og eller vælge at følge en ny og spændende duft.

• Træn og leg med hunden som normalt og gerne mere nu, hvor det er ferie. Husk på din hund vil elske det! Udnyt pauserne hertil.

• Efterlad aldrig hunden i en varm bil.

• Efterlad aldrig hunden bundet udenfor en butik, tankstation eller lignende uden observation.


Endelig Fremme

Når destinationen endelig er nået, gælder det blot om at slappe af og nyde det. Det kan dog være en god idé at orientere sig i området og finde ud af hvor der er gode luftemuligheder, potentielle fare for hunden (naturorienteret). Sørg for at hunden altid har tilgang til skygge – et godt råd kan være at investere i et ”strandtelt”, da de er lette at folde sammen og ta´med rundt omkring. Find evt. også ud af om der er andre hunde og ejere i tæt nærhed (denne del er især vigtig at kende til, hvis hunden ikke er særlig social og muligvis intolerant for andre artsfæller). På nogle campingpladser i Syden har man deciderede afsnit, hvor alle folk med hunde bor, hvilket klart løsner op for holdningen omkring dét at have hund med på ferie.

Ellers er der kun tilbage at sige: Nyd ferien – integrer hunden i feriedagene, sørg for at holde øje med dens signaler, træn med den og leg med den og sørg frem for alt altid at have et godt øje for hundens velbefindende såvel fysisk, som emotionelt!

 

2. Hjælp, jeg skal have hvalp

Af Malene Jonasson

Fornuftigt hvalpevalg

Små våde snuder, store nysgerrige øjne og en haler, der logre alt hvad de kan. Det er ofte det billede man ser, når man tager ud og ser på hvalpe.

Men hvad er det så vi kigger efter? Hvilken af disse små engle, passer præcis ind i vores familie og hverdag?

Før du når dertil, hvor du besøger en opdrætter, har du sikkert gjort dig nogle tanker om, hvad det er for en race, der passer ind i dine rammer. Hav ikke travlt! Giv dig al den tid det kræver, at finde den helt rigtige hund. En hvalp bør ikke købes på impuls, men være en nøje overvejet anskaffelse. Den lever i mange, mange år, så det er vigtigt, at i kan holde ud at være sammen.

Du må stille dig selv nogle spørgsmål mht. racevalg:

 Er det en familiehund eller en, du vil bruge til jagt (de 2 ting kan i øvrigt sagtens kombineres)?

• Skal den være stor eller lille?

• Er det en aktiv hund, med stort behov for motion og aktivering, som en australsk kelpie eller er det en old english med et omfattende behov for pelspleje?

• Er det en selvstændig hund som en beagle eller er det en labrador, der er nem at træne?

• Er der små børn i familien?

• Bor du i en lejlighed i byen eller hus på landet med have?

Når du har fundet den race, der passer til dig, skal du finde en opdrætter af racen. Det kan være noget af en jungle, da der findes racer, der er velrepræsenteret blandt opdrættere. Hvad gør man så?

Gå på nettet og find hjemmesider – her kan man allerede fornemme stemningen. Lad som udgangspunkt være med vælge kenneler i Jylland fra, hvis du bor på Sjælland. Det kan være præcis den kennel, der har præcis din hvalp.

Når du har fundet dem, der tiltaler dig, så kontakte de forskellige opdrættere enten via mail eller pr. tlf.

Mange seriøse opdrættere vælger allerede til og fra i denne proces; Skriver man, at man søger en bordercollie tæve i farven blue merle, er det muligt, at man ikke engang for svar retur!Mange opdrættere betragter det som en useriøs henvendelse, når der bliver prioriteret på farve i stedet for sind.
Mange opdrættere vælger faktisk hvalpen for dig, da han/hun har kendt hvalpene i 8 uger og ved, hvilket temprament, der passer til hvem. Det er der måske mange, der kan blive skræmt af, men her skal man stole på sin opdrætter. Han/hun kender racen rigtig godt og har gode og dyrbare erfaringer med hvalpekøb- og salg.

Hvis ikke opdrætter vælger for dig, men du selv skal finde din fremtidige bedste ven blandt alle hvalpene, hvad gør du så?

Når man sidder på gulvet omgivet af 7 lækre pelsklumper, der ikke har styr på hverken ben eller bagdel, så kan det være meget, meget svært at vælge og vælge fra.

Her kommer lidt gode råd til denne svære del af processen:

1) Observer hvalpene og se, hvordan de leger, opdager og kontakter nye mennesker. Hvordan reagerer de på deres omgivelser? Lyde, ting, der støjer etc.

2) Observer dem så enkeltvis. Kommer hvalpen glad og buldrene som den første? Er den utryg ved dig eller er den tilbageholden, men nysgerrig? Alle hvalpetyper kan være perfekte i de helt rigtige hænder. 

3) Tag en snak med kennelmor/far. De ved alt om deres race og er de bedste til at rådgive om netop deres hvalpe.

At anskaffe sig en hvalp, er en stor ting. Derfor bør man bruge både tid og energi på at finde en hund, man bliver glad for.

Personligt brugte jeg 1½ år på at finde Cooma og lad mig, så kort som muligt, fortælle om min proces.

 

Beslutningen

Tanken opstod allerede i 2007, da jeg underviste på LOF. Her blev jeg betaget af de små hvalpe, der bare så gerne ville lære en masse. Jeg havde trænet aktivt med Javies i længere tid, men har aldrig haft muligheden for at præge ham fra lille. Jeg ønskede mig en træningshund, med mod på alt hvad jeg synes var sjovt at arbejde med og som var klikkertrænet fra dag 1.

Jeg udvalgte 4 racer, som kunne passe ind i mine træningsinteresser: Border collie, australsk cattledog, australsk shepherd og australsk kelpie, alle hyrde-racer. Hyrderacerne passer fint til mig, da jeg ville have en arbejdsom hund, der var klog og villig til at samarbejde.
Jeg kontaktede forskellige kenneler og valgte 2 racer fra, så røg den 3. og jeg stod tilbage med australsk kelpie. Kelpien var den, der passede absolut bedst på min beskrivelse af en samarbejdspartner og valgte den kennel, jeg ønskede at få min hund fra. Det endelige kennelvalg tog jeg primo 2009.

Den 3. juli 2010 kom 7 små, brune kelpie-børn til verden på Kennel Skovfarmens i Randers. Det var en meget lykkelig dag - jeg havde jo ventet meget, meget længe.

Jeg besøgte hvalpene 2 gange, før jeg kunne hente min guldklump.

Allerede inden jeg besøgte dem, havde jeg gjort mig helt klart hvad jeg ønskede. Jeg ville have en tæve og dem var der 3 af. Så var det bare, at finde hende, der skulle bo hos mig.

Min kennelmor fortalte, at hun normalt valgte hvalp til folk. Vi aftalte dog, at vi valgte i samarbejde. De 3 smukke piger, der havde 3 forskellige sind. En var meget fremadbrusende og tævede alle drengene. De 2 andre holdt sig lidt mere i baggrunden, dog uden at falde helt ud af billedet. De var en af disse to jeg var interesseret i.

 

Hunden, der vælger dig eller....

Hvorfor vælger en hundetræner en hund, der holder sig tilbage i stedet for at tage bulderbassen, der tydeligvis har mod på livet?

Jeg tror, at jeg deler mit synspunkt med rigtig mange andre fagfolk, når jeg siger, at statementet "det skal være hunden, der vælger mig og ikke omvendt" er stærkt uheldigt og misforstået. Lad mig forklare hvorfor:
Det er nemlig ikke alle, der kan vælge hund ud fra en objektiv vinkel. Hundehvalpe er fantastisk lækre og man har lyst til at tage hele kuldet med hjem, men det kan man jo ikke. "Jamen, den bed i mit snørebånd" og "den var den første, der kom hen til mig" er bare ikke en god nok grund at basere en hunds fremtid på.
Jeg har trænet hunde siden 2004 og jeg vil ikke have bulderbassen. Bulderbassen kommer først, fordi den er frygtløs, nysgerrig og har en masse mod og ikke alle kan håndterer sådan en hund! Den har en stærk vilje og er meget selvstændig, og det er en udfordring at arbejde med. Nogle mennesker er gearet til disse hunde og lad dem få dem, de er de bedste til at arbejde med dem.

Jeg valgte observatøren. Den mindste i kuldet, der lige tog bestik af situationen før hun gjorde noget. Hun var ikke bange, men blev hun lidt usikker, søgte hun hen, hvor hun var tryg, nemlig hos sine søskende. Den anden hvalp, af de to jeg kiggede på, blev enormt skræmt af en mejetærsker. Jeg vil uddanne min hund til redningsarbejde, så den må ikke så nemt lade sig skræmme. Derfor faldt mit valg på den lille fis med det lyserøde halsbånd.

 

 Den dag i dag, vil min kennelmor HELT sikkert påstå, at jeg faldt pladask for Cooma første gang jeg så hende - det gjorde jeg også. Hun var så lille, 4 uger gammel og faldt i søvn på min arm, med hovedet i min armhule. Selvom jeg var vildt forelsket i præcis hende, valgte jeg først endeligt, da jeg besøgte hende 2 uger senere. Her var hvalpene 6 uger gamle, havde mere personlighed og viste mere af sig selv. Selvom jeg var virkelig solgt på første besøg, vidste jeg, at mit valg var alt afgørende og jeg var nødt til at vælge objektivt. Det var på andet besøg, hendes søster, som valget stod mellem, blev bange for mejetærskeren og jeg besluttede mig for at vælge Cooma. Men hun blev ikke valgt fordi hun faldt i søvn på arm, men fordi hun passede bedst til mit liv.

 

3. Vandhund?

Mange af vores firbenede venner vil elske en dukkert, især når sommer nærmer sig og temperaturen stiger.

I Danmark har vi gode muligheder for at lade vores hunde dyppe poterne på stranden, når blot man husker på, at der på nogle strande er helt klare færdselsregler for, hvordan man skal begå sig. Enkelte steder er hunde helt forbudt, andre har begrænset ”åbningstid” for hundesnuder. Husk at tjekke reglerne for din badestrand og, selvfølgelig, at tage efterladenskaber med dig.

Hvordan kan man vide, om man har en vandhund?

Det kan man nogle gange på racen. Racer som Retrievere (Labrador, Golden, Nova Scottia, Duck Tolling, Flatcoated osv.) er lavet til bl.a. at arbejde i vand. De skal enten hente et bytte, som jægeren har skudt eller lokke byttet frem. Nogle hunde har endda svømmehud mellem tæerne. New Foundlænderen er lavet til at redde mennesker i havsnød og har derfor brug for fremdrift når den svømmer.

Andre racer er ikke meget for at få våde poter. Ligger det ikke i racens natur, skal man ikke regne med, at hunden selv opsøger det. Man kan lære sin hund, at gå med i vandet, men det er langt fra sikkert, at den ligefrem vil elske det. Vil man lære sin hund at bade, er det vigtigt, at man går forsigtigt og gradvist til værks. Ingen hunde bliver trygge eller sikre ved det våde element ved bare at blive kastet eller trukket ud i det. Man skal stille og roligt lade hunde vende sig til bølger, temperaturen og følelsen af bunden. Den skal selv vælge det til og fra.

Starter man når hunden er hvalp, er der en bedre chance for at få en hund, der gerne vil i vandet. Hvalpe er meget åbne for nye ting og vil gå til det med nysgerrighed. En god ide er, at introducere vandet på stranden, når det er havblik. Bølger kan have en ret voldsom effekt på selv den modigste, lille bulderbasse. En ide kan være, at have lidt legetøj, som kan flyde og som hunden sætter pris på. Det kan være en god motivation for vandleg.

 

4. Vær synlig i mørket

 I mørke er alle katte grå…

… og det gælder også for vores hunde. Både i byen og på landet kan det have sine udfordringer når vi som nu, går en mørkere tid i møde. I byen er der i forvejen en masse trafik, belysning og støj man skal forholde sig til. På landet er det lige modsat, men det gør det ikke mindre farligt. I den dårlige eller måske helt manglende belysning er det nemlig svært at spotte end hundelufter i vejkanten!

I vinterhalvåret bliver de lyse timer færre og hundeluftningen foregår overvejende i mørke. Før og efter arbejde. Måske tænker du ikke lige over det, hvis du ikke selv er bilist, men mørke er altså også en udfordring bag rattet. Trafikken er nemlig tættest på samme tid som du lufter; før og efter arbejde!

Bliv set!

Der er masser af muligheder for at hjælpe bilister og andre trafikanter med at se dig. Der findes et stort udvalg af refleksprodukter, der giver en god synlighed: Refleksveste, til dig og din hund. Liner, seler og halsbånd med ”indbygget” refleks og lygter i massevis. Der er faktisk ingen undskyldning for at lade være!

Færdes du i byen, så sørg for, at din hund holder sig nærheden af dig. En cyklist eller bilist har ikke en levende chance for at nå at bremse, hvis hunden pludselig styrter ud foran dem – det har de heller ikke altid i dagslys, men da har de trods alt en chance for at se dig i forvejen og være opmærksomme på din hund.

Lufter du hund i vejkanten uden for byerne og på landet, så vær opmærksom på, at en bilist først får øje på dig, når den er få meter fra dig, hvis ikke du og din hund er synlige. Gå altid mod trafikken, hav hunden gående på den side, der vender væk fra vejen og husk reflekserne! Det er ikke kun dig, der kommer til skade. Det er også din hund og måske den cyklist, der rammer dig. Som bilist er det en forfærdelig oplevelse at ramme en hund. Alt dette kan vi undgå ved at gøre os synlige og holde vores hund tæt ind til os.

Vi elsker vores hunde og vil gerne have dem så længe vi kan. Derfor er det vores fornemmeste opgave, at passe godt på dem. Også i vintermørket i trafikken. Husk reflekserne og hav et fantastisk efterår!

 

5. Hjælp! Min hund kan ikke være alene hjemme (seperationsangst)

Af Dorthe Odefey 

Alene hjemme problemer

Disse er også kendt som separationsangst er blandt de hyppigste adfærdsproblemer, jeg støder på i min dagligdag som adfærdsspecialist. Vi skal derfor se lidt mere på hvad det er for et fænomen, hvad der ligger bag, hvordan det opstår, hvad man kan gøre ved det og hvilke racer, der er mest tilbøjelige til at vise tegn i den retning.
 
Det er sådan, at hunde er flokdyr, de stammer fra ulvene som lever i flok og selvom vores 4 benede venner ikke opfører sig som ulve i stuerne, så har deres 99 % genetiske arv fra ulven og meget store adfærdsmæssige arv herfra en stor betydning for dét at være en sammen. Flokdyr ynder ikke at blive efterladt alene og dermed bryder de sig heller ikke om at være alene hjemme. Det er dog forskelligt, hvordan hunde reagerer når de bliver ladt alene og ofte er der faktisk mange ejere der slet ikke ved, at deres hund lider af alene hjemme problemer, før det bliver meget tydeligt. Dyrenes Beskyttelse fandt i en undersøgelse ud af, at mere end 1/5 af alle
separations angst hunde ødelægger genstande i hjemmet, gør overdrevent meget, hyler eller erurenlige. 

Men hvorfor opstår det overhovedet og er det altid kun hvalpe der er tale om?  Nej - det kan ramme alle hunde i alle aldre – også selvom man tidligere, da hunden var hvalp øvededen i at være alene hjemme. Men det kan også ramme den aldrende hund på 8-9 år eller den midt imellem. Der er ingen garantier for der er ingen facit for, hvad præcis det er, der uløser det. Hvalpe/ ung hunde har selvsagte mere tendens til det end en voksen hund og det naturligvis fordi, de ofte er lidt mere usikre og i større grad har behov for flokkens tryghed og støtte. Dog siger min erfaring mig også, at mange af de hunde vi møder med sep angst i alderen 2-3 års i større eller mindre grad faktisk altid har lidt af det, blot uden at ejer har været bevidst herom eller, vidst hvad de skulle gøre ved det. Mange ejere vælger også at håbe på at det går over eller i sig selv igen. Det er blot sjældent at det er tilfældet.
 
 
Grunden til at separationsangst opstår 

 Årsagen kan være mange, men som regel er separationsangst en blanding mellem angst og understimulering. Understimulering har i mere end 60 % af alle de tilfælde jeg har beskæftiget mig med, været hovedårsagen til problemet, eller i hvert fald, har en opgradering af denne del været årsagen til, at vi er kommet problemet til livs.  Og når vi taler stimulering, så er det meget vigtigt at fastslå, at det ikke blot er fysisk stimulering i form af gåture, fysisk leg som boldkast, leg med andre hunde eller lignende vi taler om, men derimod i langt højere grad den mentale stimulering, som har med problemløsningsopgaver at gøre, samarbejds- og lydighedsøvelser, søge og duft øvelser osv. Denne form for stimulering er meget meget undervurderet og i høj grad med til at mange hunde har et lavt selvværd, bliver for afhængige og eller får for meget energi i kroppen.   Andre hunde bliver decideret bange for at være alene hjemme, ganske enkelt fordi  deres flokfølelse er så stor elle måske fordi de har oplevet et ubehag, mens de har været alene. Det kan være alt lige fra tordenvejr, underlige lyde fra postbuddet eller renovationsfolkene. Det kan være, at hunden har
haft det dårligt fysisk, mens den var alene. Denne eventuelle smerte eller ubehag, bliver let associeret til dét at være alene hjemme og på denne måde kan problematikken let tage fart. Sygdom og fysisk smerte ligger ofte til grund for senere udviste adfærdsproblemer også selvom sygdommen er blevet behandlet. Oftest er der tale om associationslæring. Tillært adfærd. 
 

Hvordan kan man så se, at ens hund har det dårligt med at være alene hjemme?

Hvis hunden er angst, trækker den vejret meget hurtigt og savler. Den kan begynde at ryste eller blive urolig og følge med dig rundt i huset. Den kan begynde at pibe når du tager tøj på og kan også forsøge at prøve at komme med dig. Den kan også reagere passivt, ved blot at lægge sig ned helt apatisk. Når man forlader hjemmet, vil man ofte kunne høre, at hunden ”kalder” på ejer  i form af at
den hyler eller gør meget intenst. Hvis man ingen tegn ser inden man forlader hunden, så vil man som regel kunne se det når man kommer hjem og det kan være i form af urin og afføring på gulvene, skrabede karme + døre, bid huller i tæpper, møbler og andet. Skraldespanden er tømt mm. 

 
Hvorfor reagerer hunden så, som den gør?

Når hunden lades alene, ønsker den at blive genforenet med familien. Da det ikke kan lade sig gøre,
bliver hunden frustreret. Når hunden bliver frustreret, sker der følgende:

1) hundens vil forsøge at kalde på dig og få dig tilbage til flokken.

2) Når det ikke hjælper, vil den forsøge at komme ud efter dig, dvs den vil kradse på døre, bide mm.

3) Når det heller ikke hjælper vil den enten fortsætte denne adfærd gøen/hylen med skraben på døren og ødelæggelse af ting i hjemmet. Når hunden ødelægger ting i hjemmet, skyldes det, at den er frustreret – ikke, at den er ulydig eller vil straffe sin ejer og der er faktisk tale om adfærd, som er helt naturlig for hunde såsom at undersøge ting og rive dem i stykker. Fordi hunden bliver mere opmærksom, grundet angsten, vil den også ofte have lettere ved at gø mere. Da hunden samtidig er utryg, vil den fortsætte med at gø, længe efter at årsagen til, at den begyndte at gø, er forsvundet. Adfærden gø, er endvidere også det vi kalder en selvforstærkende adfærd som netop opretholdes ved gøen. Det er familien, som hunden savner, når den er alene. Især den person, som hunden er mest knyttet til. Det hjælper derfor ikke at købe endnu en hund til at holde den med selskab. Man risikerer blot at få to hunde med alene hjemme-problemer.

 
Hvad kan vi gøre for at forhindre alene hjemme problemer eller helbrede dem?

Allerførst, er det vigtigt at understrege, at selvom vi som ejere ikke er generet af hundens adfærd, så skal vi tænke på, at dens adfærd i større eller mindre grad skyldes angst, som er et problem for hunden selv. Den har det faktisk rigtig dårligt. 

1. Forsøg ikke at trøste hunden, hvis den bliver urolig, når du forbereder dig på at forlade den. Hvis du gør det, bekræfter du den i, at der er noget at være bange for. Optræd roligt og afslappet og så neutralt som muligt.

2. Skæld ikke hunden ud, når du kommer hjem og finder ud af, at den har ødelagt noget. Hunden forstår ikke, hvad du mener. Hunden har ikke ”dårlig samvittighed”, selvom det ser sådan ud. Den prøver at formilde dig, fordi den kan mærke, at du er vred eller irriteret på den. Du risikerer derfor at gøre hunden endnu mere usikker samt at ødelægge forholdet mellem dig og din hund, hvis du skælder den ud. 

3. Undgå store overdrevne ”velkomstscener”, når du kommer hjem. Du må ikke afvise hunden, når den kommer for at hilse – endelig ikke, for det er et vigtigt ritual for hunden. Men besvar kort hundens hilsen, og lad den så lige være lidt i 1-2 min, før du sætter dig ned og kæler med den eller leger med den e.l. 

4. Forsøg ikke at gøre hunden fysisk træt ved at motionere den ekstra meget, lige før du forlader den. Du risikerer, at problemet bliver værre, fordi du forlader hunden, inden den er faldet helt til ro. Når du lufter hunden, før du går, skal det ske i et roligt tempo, hvor den får tid til at snuse. Bagefter skal der gå 20-25 minutter, inden du forlader hunden, så den kan nå at falde helt til ro. Stress lege kort forinden er heller ikke anbefalelsesværdige.  
 
5. Det kan være en ide at hunden er rimelig godt knyttet til de fleste i en familien og ikke kun én. Lad familiens medlemmer deles om pligterne omkring hunden – det vil sige gåture, fodring, social kontak, træning samt beskæftigelse. 

6. Lad ikke hunden følge dig rundt i huset hele tiden. Få den til at lægge sig en gang imellem. Hunden skal blive liggende, indtil du giver den fri. I starten bør du derfor kun lade hunden ligge i kort tid ad gangen. Efterhånden lærer du den så at blive liggende i længere og længere tid ad gangen.

7. Hunden skal have lov til at søge kontakt, og den skal have lige så megen opmærksomhed og kontakt, som den plejer. Desuden skal hunden have lov til at tage initiativ til aktivitet sammen med dig. Du skal straks acceptere, hvis det er i orden for dig. Men hunden skal til gengæld lære at acceptere, hvis du ikke vil eller kan give den opmærksomhed lige nu.

8. Giv derfor aldrig efter, hvis hunden vedholdende plager om opmærksomhed, men afvis den ved at ignorere den eller omdirigere dens adfærd – f.eks. bed den lægge sig. Undgå at skælde hunden ud eller irettesætte den på anden måde, da den også vil opfatte dette som en form for opmærksomhed.

9. Afbryd aldrig hunden, mens den aktiverer sig selv, medmindre den gør noget, den ikke må.

10. Sørg for, at hunden bliver aktiveret og stimuleret, når familien er hjemme. Find på små  opgaver, hvor hunden får lejlighed til at bruge sit hoved og sin næse. Gør opgaverne gradvist sværere, men gå ikke hurtigere frem, end hunden har mulighed for selv at løse dem. Du kan for eksempel starte med at smide en håndfuld hundekiks ud i haven, som det vil tage 10-15 minutter for hunden at finde og herefter så øge i sværhedsgrad. 

11. Gå til hundetræning med hunden. Find en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet. Streng dressur vil blot gøre problemet værre. Ved træningen kan du lære, hvorledes du kan lægge spor til hunden, som den skal følge. Sporsøgning stimulerer hunden og trætter den mentalt på en sund og naturlig måde. Endvidere kan øvelser som spor, feltsøg, søg efter genstande, clicktræning m.m. øge hundens selvstændighed på positiv vis. 

12. Det kan være en god ide at lade lidt musik spille stille og roligt i baggrunden, ligesom det kan være godt at anvende duftterapi – dog kun hvis dette også bruges, når familien faktisk ER hjemme. Ellers bliver den tændte radio blot et signal om, at nu skal jeg være alene hjemme igen.

13. Sørg for at indøve et kontakt og tryhedssted for hunden – det skal være det sted, som hunden finder det allerbedste sted i verden når mor og far ikke er til stede. Det skal være det sted, hvor den oftest ligger sig af sig selv og finder ro.

14. Man kan kombinere alene hjemmetræningen med naturremedier, der nedsætter angsten og stressen hos dyret. Det er naturligvis også muligt at få et præparat hos dyrlægen, hvis ønsket. Dog kan det ikke anbefales at anvende sådanne remedier, eller medicin uden kombineret adfærdstræning. 
 
15. Væn hunden til, at du forbereder dig på at forlade den. Gør alle de ting, som du plejer at foretage dig, før du går fra hunden. Forlad den ikke, men tag roligt overtøjet af igen, og fortsæt dine daglige gøremål. Gentag dette flere gange om dagen, indtil hunden ikke længere reagerer ved at blive urolig. Dette kaldes for at man træner på nøgle stimuli – altså de faktorer der for hunden indikerer, at nu skal der ske noget. Det kan bl.a. også være at lukke vinduer, finde taske frem og nøgler, slukke kaffemaskine mm.

16. Væn derefter gradvist hunden til at være alene hjemme. I de første dage forlader du kun hunden i nogle få minutter ad gangen, men gerne flere gange om dagen. I de følgende dage forlader du så hunden i længere og længere tid ad gangen. Det er vigtigt, at du ikke går så hurtigt frem, at hunden begynder at gø eller hyle. Gå ikke straks tilbage til hunden, hvis den gør dette, men vent, til den er holdt op. Fortsæt træningen næste dag, men forlad den kun i en fjerdedel så lang tid ad gangen. I de følgende dage forlader du igen hunden i gradvis længere tid ad gangen, men i et langsommere tempo, end da den begyndte at gø eller hyle.

I den periode, hvor du vænner hunden til, at du forbereder dig til at gå, samt til at være alene, må du ikke forlade hunden – undtagen når du træner med den. Få derfor hunden passet, når du skal i byen eller på arbejde, eller tag den med.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller træningen ikke lykkes, er det vigtigt, at du søger hjælp – for eksempel hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling. Hvis hundens problemer hovedsagelig skyldes angst, kan det for at understøtte træningen være nødvendigt at behandle hunden med medicin, som dæmper dens angst. Det er kun dyrlægen, der kan ordinere denne medicin. 


Hvilke hunde har let til alene- hjemmeproblemer?

Som udgangspunkt er alle hunde lige disponeret for alene hjemme problemer, dog ses det jævnligt, at der er visse kategorier der er mere udsat for det end andre.

1. Træk og slæde hunde – grundet deres store flokfølelse. Herunder malamutter, husky, samojede, grønlandske slædehunde mm.

2. De mere samarbejdende racer i form af Apporterende fuglehunde, politi og tjeneste hunde, samt støvende og drivende jagthunde: De er generelt avlet til at være meget afhængige af deres ejers signaler og af at skulle følge dennes anvisninger. Deraf ofte mere uselvstændige. Dette skal dog som nævnt ses i forhold til aktiverings og stimuleringsniveau og kan som
sagt ikke generaliseres.

3. Internat- og omplaceringshunde.

4. Hunde, der fra et tidligt stadie er blevet dårligt prægede.

5. Hunde, der har mistet en legekammerat, et andet familiemedlem, været udsat for et chok, traume eller er smertepåvirket eller på anden vis hæmmet i sin fysiske tilstand. 


Korte og nyttige tips!

• Gør huset og særligt kurven til et trygt sted at være. 
• Lær hunden at løse opgaver selvstændigt. 
• Indlær evt. adskillelse ved hjælp af et børnegitter og træn på alene i hjemmet, mens du er hjemme.  
• Hunden skal være luftet før den lades alene. 
• Hunden skal være mentalt og fysisk træt.  
• Hunden skal være helt rolig når den efterlades. 
• Lad radioen spille (huset virker beboet + lyde udefra kamufleres), hvis benyttet i hverdagen alligevel  
• Afled evt. hunden opmærksomhed med et tyggeben ell. Lign, hvis benyttet i hverdagen alligevel. 
• Undlad at sige ”farvel” til hunden, gå blot roligt fra hunden. 
• Gå indledningsvis kun fra hunden i nogle sekunder/få minutter. 
• Hils kun overfladisk på hunden de første minutter efter hjemkomst. Undlad dog at ignorere hunden. 
• Udvid gradvist tiden hunden lades alene. 
• Gentag træningen mange gange dagligt, men gå kun fra hunden i korte perioder.