Hvis stuefugle keder sig, bliver de mismodige. Undulater, kanariefugle, papegøjer og nymfeparakitter behøver fugleselskab og en masse beskæftigelse. Her kan du læse, hvordan du kan underholde dine stuefuglearter.
Indhold
Stuefugle er legesyge
Papegøjer og undulater, uanset om vi taler store arter eller små fugle, har dette til fælles: deres imponerende intelligens og en udpræget legesyge. Papegøjer hører til de få dyrearter, hvor man ved, at de som voksne og i deres frie naturlige liv leger til deres egen fornøjelse - gerne i samspil med hvad de kan finde i deres omgivelser. Hvis fugle keder sig og får for lidt bevægelse, kan de udvikle stereotype adfærd, med andre ord kan de blive syge. Indret legepladser til dem, det vil de nyde.
Selskabelighed hos fugle – uden artsfæller går det ikke

Undulater, papegøjer, kakaduer og kanariefugle er meget sociale sværmdyr. Det betyder, de føler sig kun sikre og godt tilpas sammen med artsfæller. Derfor bør du altid holde mindst to fugle. Tillidsfulde fugle kan ganske vist også lide tilstedeværelsen af mennesker, nogle leger endda med os tobenede, men en anden fugl kan vi mennesker aldrig erstatte.
Redaktionens tip:
Vær opmærksom på hvordan legetøjet ophænges da nogle slags ophæng kan skade fuglen. Her er det sikreste at vælge træophæng med krog på frem for metalophæng som klipser sammen.
Den bevægelsesglade papegøje
Papegøjer og undulater er klatrefugle, men også ligeså dygtige og hurtige flyvere. Det afhænger lidt af den pågældende fugleart, hvilket legetøj og træningsudstyr, der egner sig: Trækronebeboere foretrækker forskelligt lodret klatre- og hængetilbehør, mens der ved små, hurtige kunstflyvere ikke bør hænge for mange hindringer i vejen i deres flyvebane. Disse elsker gynger, hvor der er plads til så mange sværmmedlemmer som muligt. De fleste papegøjer og undulater er også lidenskabelige „vandfugle“. Badningen tjener fjerplejen og renlighed - og så er det den rene fornøjelse at få lov til at lege i badet. Sørg derfor for, at fuglene altid har adgang til mindst et passende stort „badekar“ i form af en flad skål. Men de fleste vil også nyde en fontæne med rendende vand, eller komme under bruseren eller vandhanen. Ligesom hunde og katte begejstrer papegøjer sig også for „fumlelegetøj“. De klapper låg op og forskyder ting for at få fat i en godbid. De kloge papegøjer kan endda trænes med godbidder og klikker, det kræver blot lidt tålmodighed.
I den fri natur tilbringer papegøjer en stor del af dagen med at søge efter foder. For at beskæftige dem, kan du gemme en del af den daglige foderration i fugleburet. Således skal dyrene enten først lede eller påtage sig diverse anstrengelse for at få fat i deres foder. Ved mindre fugle er kurve med friske urter populære – sørg dog for at fuglene ikke kan hænge fast i disse med kløerne.
Redaktionens tip:
Træningen virker bedst, hvis man finder ud af hvad ens fugls yndlings snack er og så bruger det. Undgå at have den snack i fuglens fuldfoder. Andre snacks kan med fordel gives i fuglens bur, sådan kan du om nødvendigt lettere lokke fuglen tilbage i dens bur..
Du kan lege med din papegøje

Hvis din papegøje også, foruden sine animalske kammerater, accepterer dig som en del af flokken, leger han gerne med dig. Særligt populært er fangeleg, hvor papegøjen afretter dig til at apportere: Papegøjen smider en genstand ned på gulvet, og forventer af dig, at du samler den op og giver den tilbage. Andre lege, som den leger med mennesker, er „trække tov“, rulle med bolde, små kampe om objekter (typisk er den interesseret i objekter, som du ofte sidder med i hånden, skift telefonen ud med noget papegøjen godt må bide i) og gemmelege.
Fugle elsker larm og bevægelse
Intelligente og legesyge fugle leger gerne med fuglelegetøj. Bevægelige siddemuligheder, såsom reb, ringe og gynger, er særligt populære hos de smukke fugle. Dog må hængende objekter ikke blokere flyvebanerne i volieren. Giv dem også klokker, rangler, „trommer“, der ikke kan sluges: Nymfeparakitter bearbejder fortrinsvist genstande, der giver lyde fra sig. Sørg for, at fuglene altid har noget der larmer, f.eks. en dåse, som de kan hakke på med næbet. Eller en ske, som de kan lave larm med.
Hvad fugle elsker - flyve, søge og opdage nyt
Flyve frit, søge foder, bade, gnave og opdage nyt – alt det ville undulater også gøre i den fri natur. Hvis du holder undulater som kæledyr, bør disse også kunne udfolde denne adfærd på en eller anden måde. Giv dem legetøj til at gnave og klatre i. Desuden glæder de sig over et ugentligt bad.
Masser af leg og sjov for kanariefugle
Kanariefugle elsker at lege. De skriggule stjernetenorer er meget nysgerrige og har brug for en masse afveksling og masser af bevægelse. Den daglige flyvetur, et klatrestativ og skjulte godbidder, som de kan finde legende, sørger for godt humør. Læg grene og kviste eller rødder i volieren.
Redaktionens tip:
Stik grøntsagsstykker eller andre ting, som dine fugle gerne spiser, i mellemrummene på en åbnet grankogle. Det er en god beskæftigelse at fumle godbidderne ud og er oven i købet en stor fornøjelse! Hæng koglen således op, at kløerne ikke kan blive hængende i denne.
DIY – sådan kan du selv lave legetøj til dine fugle
Saml et par grene og kogler på din næste skovspadseretur. Dermed kan du bygge enkle gymnastikredskaber eller foderlegetøj til dine fugle. Farvefrie muffinsforme og små stykker af stof rester kan også være godt til hjemmelavet legetøj.
Liste - materialer dine fugle må lege med
- Korkpropper
- Grene og kviste (altid ubehandlet træ)
- Grankogler
- Træperler
- Toiletpapirruller og pap
- Tykke snore eller reb
- Æggebakker
- Muffinforme (uden kunstige farvestoffer i)
- Tørrede majsblade
- Tørret mælkebøtte (andre blomster er også gode, men vær opmærksom på om de er giftige)
- Læder
Liste - materialer du bør undgå at dine fugle leger med
- Spejl: For det første er der fare for kvæstelser. Interessen for fantomfuglen kan have sundhedsmæssige konsekvenser – såsom en kroinfektion, hvis den forvirrede parakit vedvarende forsøger at fodre sit spejlbillede.
- Plastikfugle: Plastikfuglen kan udgøre en fare for kvæstelser.
- Bast og sisal: Legetøj af bast eller sisal, hvor der kan løsne sig lange tråde, er ligeledes farlige, fordi de under tragiske omstændigheder kan føre til strangulationer, krobetændelse eller indsnøring.