Lakseolie - for en sund og flot hund
Lakseolie til hunde har mange fordele, og det er ikke ny videnskab, at vi bør give vores hunde tilskud i form af denne fiskeolie. Olien har mange egenskaber, og dækker forskellige behov hos din hund.
Lakseolie og generelt alt fiskeolie har et højt indhold af omega 3 og 6 fedtsyrer. Disse fedtsyrer har din hund brug for, når den skal vedligeholde en sund pels. Olien reducerer desuden hudirritation og kløe, da den afhjælper skæl og andre gener.
Udover et sundt og velplejet ydre, så bidrager lakseolien til at opretholde et stærkt immunforsvar og et overordnet godt helbred. Hunde har brug for disse fedtsyrer, fuldstændig som vi mennesker har. Nyere studier har desuden vist, at et dagligt tilskud af lakseolie kan afhjælpe eventuelle gigtgener, fordi fedt- og næringsstofferne i olien stimulerer produktionen af led væske.
Der er mange gode grunde til at give din hund lakseolie. Det er i øvrigt værd at nævne, at de fleste hunde elsker smagen af olien - så har du en kræsen hund, der ikke vil spise op, så kan et sprøjt lakseolie i maden give den mere lyst til at spise.