Vil du gerne skifte hundefoder fra tørfoder til vådfoder? Eller er din hund blevet syg, og skal skifte til en ny type foder? Uanset hvordan du gerne vil ændre foderet til din hund, så giver vi dig her nogle gode tips til, hvordan du skifter hundefoder så problemløst som muligt.
Ændringer i hundefoderet: Undgå diarré
Vil du gerne skifte fra tørfoder til vådfoder eller omvendt? Det kan du sagtens. Det anbefales dog ikke at du skifter din hunds foder for ofte, da din hunds fordøjelse har behov for regelmæssighed. Når du skifter foder bør det derfor være en velovervejet beslutning.
Ændring af hundefoder - step by step:
Ændringer i hundefoderet foretages på samme måde for både våd- og tørfoder.
- I starten erstattes en tredjedel af den daglige ration af det nye foder. Du skal helst give hunden tør- og vådfoderet separat, for de fordøjes med forskellige hastigheder. I modsatte fald – trods god optagelse af det nye foder – kan hunden få problemer med fordøjelsen.
- Hvis hunden godt kan tåle det nye foder, øges andelen af det nye foder trinvist inden for et tidsrum på en til to uger, indtil det nye foder har erstattet det gamle foder helt.
Ønsker du at skifter til ny tørfoder til din hund, kan du med fordel give den nye fodertype i form af en godbid en eller to dage i forvejen.
Ændringer i hundefoderet: Min hund kan ikke tåle det nye foder
Selvom du har skiftet foder langsomt, er din hunds mave meget oppustet, hunden har diarré eller kaster måske endda op? Hvis dette fortsætter i et par dage, skal du droppe forsøget. Det kan ligeledes være en god idé at tage til dyrlægen, især hvis hunden kaster meget op eller har alvorlig diarré. Begge dele gør, at hunden mister en masse væske, hvilket kan medføre kredsløbsproblemer.
Bemærk: Du skal være særligt opmærksom på hvalpe, ældre hunde og hunde med en sygehistorik. De reagerer særligt følsomt på diarré og opkastning, og situationen kan hurtigt blive livsfarlig! Derfor skal du altid tage til dyrlægen med det samme, hvis din hvalp har diarré.
Hvis hunden får andre bivirkninger af foderskiftet efter et par uger, for eksempel hud- eller tandproblemer, er dette ligeledes et tegn på, at det nye foder ikke er optimalt. I dette tilfælde er det ligeledes en god idé at snakke med dyrlægen om, hvordan foderet kan optimeres.
Ændringer i hundefoderet: Min hund kan ikke tåle det nye foder
Hunde, som for eksempel har fået diagnosticeret en stofskiftesygdom, eller som har brug for et andet foder på grund af deres alder, skal ligeledes vænnes langsomt til det nye foder.
Det kan godt være, at din hundeven ikke er særligt begejstret for det nye måltid i starten. Du kan hjælpe skiftet på vej ved at ”snyde” foderet ind med en ske. Vådfoder kan også varmes lidt op, for så bliver det tit mere attraktivt. En syg hund kan have brug for, at du ”holder den i hånden”: Sæt madskålen hen til hunden og sæt dig på hug ved siden af, imens hunden spiser.
Hvis din hund har akut diarré, kan det hjælpe at få den til at faste i 24 timer. Derefter starter du op med en letfordøjelig skånekost, der for eksempel består af kogt kyllingekød og ris.
Bemærk: Hvalpe, ældre hunde og hunde med en sygehistorik må ikke faste så længe. I tilfælde af diarré er det vigtigt, at du får en dyrlæge til at se på hunden.