Så burde vi alle være landet trygt og sikkert på den anden side. Den anden side af julen, af nytåret og al den fantastiske mad, der hører til. Måske sidder noget af det stadig fast på sidebenene og nu skal løbeskoene hives frem.
Men hvad med din hund? Fik den dobbelt sul og rester fra julebordet? Så kan du vist lige så vel pudse Fidos løbesko som dine egne – han har nemlig heller ikke godt af det ekstra guf i madskålen. For virkelig mange mennesker er det et tegn på kærlighed, at Fidos madskål bugner af andefedt, afpuds fra stegen og rigelig med dejlig, fed sovs. ”den skal også vide, det er jul…”.
Fido er sådan set buldrende ligeglad med, om vi mennesker fejrer en højtid, der har en eller anden religiøs eller traditionel betydning for os. Han er også ligeglad med træet, og har ikke de store skrupler med evt. lige at strinte op ad det for at sige ”Mit træ!”. Disneyshow, Gløgg og flettede hjerter i glanspapir har heller ikke hans store opmærksomhed.
Dog står en enkel ting temmelig højt på listen over Fidos ”to-do” i julen… MAD! Og det får han i så rigelige mængder.
Av, min hundemave!
Hjemme hos os er alt, der kan sluges inden for et forholdsvis kort tidsperspektiv, i virkelig høj kurs. Vi sejler som regel julen ind i mundvand fra de to stakler, der står med store, forurettede øjne og følger hver en bevægelse i køkkenet. Et år tabte min bror sovsen ned ad sig selv og det tog flere måneder før Javies holdt op med at slikke hans bukser, når han var på besøg. Men det er også alt, der er at hente hos os. Vi fylder nemlig ikke skålene ekstra op eller hælder andefedtet fra til hundesuppe. Naturligvis får de lov at smage på lækkerierne, men det er som små, udskårne og fedtfattige bidder.
For det er nu ikke så kærlig en handling, som det er tanken. Vores julemad indeholder enorme mængder af fedt og det kan være rigtig hårdt for en hundemave at fordøje. Hvis du tænker rigtigt efter, så er det faktisk også enormt hårdt for din egen mave at kæmpe sig igennem julen. Samtidig med det, så er det en temmelig drastisk ændring af Fidos kost og resultatet heraf er ofte rigtig tynd og dårlig mave. Det byder vi os selv, for vi forstår konsekvensen. Det gør din hund ikke! Men den mærker, at den har ondt i maven og er skidt tilpas.
Følgerne af julens glæder sætter sig også på Fido. Det er en tanke, man må have med i sine overvejelser. De ekstra kilo gavner ham lige så lidt, som det gavner dig. Han bliver belastet ekstra på sine hofter og led så snart, der bliver mere vægt at slæbe på. Dette kan føre til ledproblemer, øget risiko for sukkersyge, for ikke at tale om hjertekarsygdomme, der i sidste ende kan være livstruende.
Hvad kan du gøre?
Spænd løbeskoene og tag Fido i poten. Nu skal I ud og se på ”the winter wonderland”. Der er nemlig intet i vejen for, at Fido kan holde dig med selskab på løbeturen, så længe du tager hensyn til de omstændigheder, der kan være med præcis din hund.
Vær opmærksom på følgende:
- At din hund er færdig udvokset. Man skal hverken løbe, cykle eller dyrke fysisk hundesport som f.eks. agility med en hund, der er under 12 måneder. Hvis hunden er af større race, som f.eks. schæfer, rottweiler og derover skal man vente til den er min. 18-24 mdr.
- Er din hund ikke i form, så skal den ikke ”bare lige” præstere at løbe 10 km. Fido har brug for opvarmning og en langsom start, præcis som os andre.
- Din hund kan have racemæssige begrænsninger, der gør svært eller ligefrem umuligt at løbe. Brachycephale racer (dem med kort snude), som mops samt engelsk- og fransk bulldog, har dette medfødte syndrom, der har betydning for deres luftveje. Basset hounds og gravhunde, kan have rigtig svært ved at løbe i længere tid pga. kroppens bygning og de korte ben. Selvom de begge bruges til jagt er de dog ikke lavet til lange distancer og bakket terræn. Kigger man mod de større racer som skt. bernhard, new foundlænder og berner sennen, så bør man også have en skærpet opmærksomhed på racens størrelse vs. hvor langt og hvor meget man løber med dem.
Når man har disse ting på plads, så er der altså ikke noget i vejen for, at man tager Fido med på løbeturen. Som regel vil han sætte pris på, at komme en tur ud i det blå med sin bedste ven. Jeg har i hvert fald en tæve, der har en 6. sans i forhold til, hvornår hendes far står bag den lukkede dør for at skifte til løbetøj og hun gør sig straks klar med opvarmning i form af op til flere playbows (legebuk), fnysen og indtagelse af fast position foran hoveddøren, så ikke hun bliver glemt i farten!
Udover øget motion kan du hjælpe Fido tilbage til normalvægten, ved også at kigge på hans fodring.
Sørg for kun at give den mængde, der svarer til hans optimalvægt. Du skal således ikke fodre til hvad han vejer nu, men hvad han optimalt skal veje. Er han kastreret så husk at stofskiftet er nedsat. Vælg et foder til neutraliserede hunde, eller nedsæt den anbefalede mængde med ca. 15 %. Del gerne maden op i flere daglige rationer. På den måde aktiverer du hans stofskifte.
Rigtig god fornøjelse til Jer begge!