Poteklubben er gået digital. Opdater din profil her, for at bibeholde din rabat.

🎃 Få dage til Halloween!

Gør din hund klar med årets pullover 👻

00 Dage
:
00 Timer
:
00 Min
:
00 Sek
Køb nu

Træning & adfærd - Hjemkald

Af Maxi Zoo Danmark

Træning & adfærd - Hjemkald

At komme når der bliver kaldt:
 
Hjemkaldet er, ifølge rigtig mange hundeejere, essensen af det at have hund! 2 andre, man som træner støder på ligeså ofte er: Ikke trække i linen og ikke springe op. 
 
Når vi starter indlæringen af hjemkald, skal vi, som med alle andre øvelser, selv have en forståelse for, hvad vi ønsker, at vores hund gør. Hvis ikke træner ved, hvad træner laver, hvordan i alverden skal vi så kunne formidle det videre til vores hund, der i øvrigt ikke taler dansk. 
 
Planlægning lønner sig! 
 
Det behøver ikke at være den store doktorafhandling man skriver, men man kan gøre sig selv (og Fido) den tjeneste, lige at gennemtænke scenariet før man starter. Del f.eks. din planlægning op som følger: 


1. Hvordan ser den færdige øvelse ud? 
2. Hvilke delmål skal den evt. sammensættes af? 
3. Hvilke(t) delmål er det centrale? (læs "delmål, den lette vej til korrekt indlæring") 
4. Hvor starter du? 


Når du har styr på disse 4 punkter, så kan din endelige træning starte. Husk, at en hund ikke lærer en øvelse på én dags træning hjemme i stuen. Indlæring tager tid, gentagelse og massiv belønning. Det er vigtigt, at man ikke kun træner en øvelse ad gangen, men veksler lidt mellem andre småting, som hunden kan. Ellers vil den hurtigt kede sig og træningen kan blive til noget aversivt (ubehag). 
 
Nu har vi planlagt vores øvelse og vi antager, at svarene på 4 spørgsmål ser således ud (dette er mit eget hjemkald, man kan forme forløbet som man vil): 


1. Min hund skal komme til mig i høj fart, når jeg kalder: Cooma, kom! 
2. Håndtarget, hastighed. 
3. Det centrale er, at hundens fokus er på mig. 
4. Jeg starter med, at indlærer mit håndtarget. 
 
Praktisk indlæring af hjemkald:
 
Nu har vi styr på den teoretiske del, nu starter vi på den praktiske. 
Indlæringen af et target i forbindelse med hjemkald, er en effektiv motivator for hunden. Hunde kommunikerer primært med hinanden (og os!) via visuelle signaler. I hundens oprindelse, bruger de faktisk ikke meget lyd, medmindre det er absolut nødvendigt. De kan vi udnytte her. 
Ved at indlærer et visuelt signal (synligt signal som håndtegn), kommunikerer vi med vores hund, der hvor den er stærkest. 
 
Sådan gør du! 
 
1. Placer din ene håndflade i hundens snudehøjde. Det er helt almindeligt, at hunde vil undersøge den hånd, der kommer ned til den. Så snart den viser interesse for din hånd, klik og beløn! Gentag, til din hund forstår hvad den skal. 
2. Når hunden har forstået, at den bliver belønnet for at dutte på hånden, vil den gentage det. Herefter flytter du hånden længere og længere væk fra hundens snude, så den skal bevæge sig, for at kunne dutte. 
3. Når din hund går helt målrettet efter hånden, så kan du sætte dit hjemkaldsignal på (ikke før!!). Når hunden er i fart hen mod hånden, så siger du: Fido, kom!. Beløn, beløn, beløn! 
4. Du rykker dig nu gradvist længere og længere væk fra hunde. Husk, at helt ny indlæring ikke må forceres. 2 meter fra hunde er rigeligt til en start. 
5. Du kan nu tilføje farten. Det gør du ved at løbe baglæns og sige: Fido kom!. Når Fido sætter efter og dutter på hånden, klikker du og løber med godbidden, så Fido skal løbe med dig for at få sin godbid. På denne måde giver du øvelsen energi og fart og hunden får sin belønning! Det er da en win-win situation! 
Signalet til hjemkald med håndtarget bliver din håndflade rakt ud til siden. Hunden husker dette fra indlæringen og vil reagerer på det, hvis det er trænet grundigt og massivt belønnet. 
 
Der er mange måder at lave et hjemkald på. Her er et par andre modeller: 

1. Ved indkald skal hunden sætte sig foran mig og tage øjenkontakt. 
2. Ved indkald skal hunden gå bagom mig og på plads. 
3. Ved indkald skal hunden skal bare komme hen til. 
Nr. 3 kræver ikke rigtig mere end at lære hunden et hånd target. 
Ved nr. 1 er det centrale, at hunde kan sidde foran dig tage øjenkontakt.  
I nr. 2 er det centrale, at hunden kan gå på plads og dette skal færdig trænes før det kædes på et hjemkald. 

Husk, at lydsignalet sættes på, når hunden har forstået hvad den skal. Sætter vi signalet på ved øvelsens start, sætter vi rent faktisk signalet på mange forkerte forsøg, før hunden gør det rigtigt. 

Forrige Næste