Vi oplever lige nu falske SMS'er, mails og kampagner. Læs mere.

Træning & adfærd - Hunden gør af fjernsynet

Af Maxi Zoo Danmark

Træning & adfærd - Hunden gør af fjernsynet

Hunden gør af fjernsynet

Spørgsmål:
Hej. Jeg har et spørgsmål! Hvordan får man sin hund til at stoppe med at gø af hunde og andre slags dyr, den ser på tv. Det skal lige siges, at hun også gør, hvis hun ser en hund uden for vores vindue?

Svar:
Umiddelbart ville jeg starte med at indøve/træne et opholds-/liggested til din hund, som er udenfor fjernsynets synsvinkel. På dette sted ville jeg så give hende al min opmærksomhed, kærlighed, godbidder osv. Når det nye liggested er indøvet, vil jeg koble det op på diverse dyreprogrammer - forstået på den måde, at hvis der er dyr i fjernsynet, og hun begynder at reagere herpå, så vil jeg føre hende venligt over til stedet og forstærke hende for at ligge sig der og slappe af. Er stedet tilvænnet godt nok, vil hun højst sandsynligt blive liggende og ignorere tv'et. Hvis ikke, så vil jeg blive ved med at føre hende tilbage til liggestedet og aflede hendes opmærksomhed med noget legetøj eller lignende. Du må dog aldrig skælde hende ud, mens du fører hende til det nye liggested, for så bliver det bare netativt betinget, og det ønsker vi ikke på nogen måde!

Grunden til at vi her ikke bare kan bruge princippet bag clicktræningen og blot ignorere hende, når hun gør og så forstærke hende, når hun holder op - er den, at lige netop gø-adfærden er en adfærd, der opretholdes af sig selv. Det vil sige, at hun bliver forstærket af sin egen gøen! Så prøv med ovenstående metode og se om det ikke hjælper!

Forrige Næste