Vi oplever lige nu falske SMS'er, mails og kampagner. Læs mere.

Min hund er meget aggressiv over for fjernsynet

Af Maxi Zoo Danmark

Min hund er meget aggressiv over for fjernsynet

Spørgsmål:
Jeg har en lille krudtugle, som altid er glad. Hun hører meget godt efter når vi er ude at gå med andre hunde, men når vi er derhjemme, er hun ved at splitte tv'et ad, når hun ser dyr - eller bare så meget som hører det. Hun kan endda kende de reklamer, hvor mennesker kalder/snakker med deres dyr. Vi har prøvet mange forskellige råd, men intet har virket og det bliver værre og værre og selvfølgelig irriterende for os. Hvad kan vi gøre for at komme det til livs?

Svar:
Generelt handler det ved "uønsket adfærd" om at omdirigere adfærden og også at finde motivationen bag adfærden hos hunden.

Så i første omgang ville jeg følge op på, om min basis træning og kontakt med hunden er i orden og er den det - uden at du må tage dig selv i at sige signalerne flere gange eller råbe og skrige af hunden - ja så er det igang med at omdirigere på fjernsynet.

Der er flere muligheder - heraf bare noge muligheder - du kan prøve:

  • Begynde at give hunden et signal som den kender og er god til, hver gang der er dyr i fjernsynet. Hvis signealet er ordentligt indlært, vil den lystre herefter og ikke gå efter fjernsynet.
  • Begynde at mentalt stimulere og aktivere din hund mere, så den ikke selv finder på ballade - hvis den evt. keder sig.
  • Du kan begynde at aktivere hunden mens fjernsynet kører men med lav lyd, således at hunden vænner sig til, at når fjernsynet bliver tændt, sker der noget godt for den. Den bliver trænet og får opmærksomhed fra dig på positiv vis.
  • Lad for alt i verden være med at råbe af hunden eller på anden vis gå i konflikt med den, da den kun vil opleve det som en ekstra støtte i dens forsøg på at "jage dyret i fjernsynet væk".
  • Begynd på en generel ombetingning af fjernsynet. Når det tændes - smider du evt. en håndfuld godbidder som den kan søge efter. På den måde bliver fjernsynet et signal om, at der skal ske noget "væk derfra" og ikke inde i det!

 Håber det giver mening og ønsker dig god fornøjelse med afvænningen.

Forrige Næste