Spørgsmål:
Hej. Vi har et problem med vores hund Aiko, han er 1 år og 2 måneder d. 15. juli. Vi har forsøgt alt, men nu er vi gået i stå. Han får mad fra Hill's, vi har forsøgt med Royal Canin, og vi har forsøgt at blande tun i leverpostej og sågar dåsemad. Han snuser bare til maden og går fra den. Han er tjekket flere gange hos dyrlægen, og alle prøver var fine, så han er sund og rask. Men hvordan kan han være det, når han ikke spiser? Han taber sig og vejer under 43 kg. Han er mellem 72-74 cm. i højde fra gulv til skuldre, og han er Newfoundlænder. Vi går og frygter, at han er syg på en måde, der ikke kan ses i prøverne. Han er tjekket for alt. Håber, I kan komme med nogle gode råd.
Svar:
Det er ikke et ukendt fænomen, omend jeg sagtens kan forstå Jeres bekymring. Hvad jeg imidlertid også kan forstå er, at I allerede har forsøgt med en del løsninger uden held.
Jeg vil anbefale alle at tage kontakt til en ernæringsekspert, da dette kræver en dybdegående samtale. Jeg vil gerne være behjælpelig med Aiko, og vil bede dig tage kontakt til mig via mailen på www.foderjunglen.com.
De bedste ønsker til Jer alle to- såvel som firbenede for nu.
Mvh.
Gitte Kamp