Hvordan introducerer jeg min hund for en ny hvalp?
Spørgsmål:
Jeg har et spørgsmål til, hvordan man bedst introducerer sin hund til en lille hvalp? Jeg har en Cardigan på 15 mdr., det er en han. Der har ikke tidligere været problemer med andre hunde. Men da han skulle møde min venindes 10 uger gamle Border-Collie tæve hjemme ved os, gik det ikke så godt. Han startede med at knurre af hende, men det stoppede, da han fik snuset til hende. Herefter legede de fint, dog lidt voldsomt. På et tidspunkt snappede han ud efter hende, da hun ville tage hans kødbed. Dette skete et par gange, dog i forskellige situationer. Jeg fornemmer, at han ikke helt kunne magte hendes "hvalpethed”, og forsøgte at sige fra på en dårlig måde. Hvordan håndterer vi det, når de skal være sammen næste gang?
Svar:
At introducere en ældre hund til en hvalp skal ske på alles bedste præmisser. Det skal gøres i rolige omgivelser op på neutral grund. Ikke hjemme hos den ene af hundene - og SLET ikke hos den ældste af hundene. Hundes største udfordring, når de skal interagere med hinanden, er faktisk mennekset i den anden ende af snoren.
Din hund gør ikke noget forkert. Han reagerer på sine helt naturlige instinkter. I kan dog forhindre, at hundene kommer i denne situation igen, og at din hund bliver frusteret og hvalpen måske forskrækket.
Første fejl ligger i, at I har introduceret dem hjemme hos din hund. På hans territorium. Her føler han sig tryg og hjemme. Pludselig vader der en lille nysgerrig hvalp ind på hans enemærker og snuser rundt. Det er for ham en presset situation, og det har han "fortalt" den. Hunde har en meget naturlig måde at kommunikere på, og han har sagt fra præcis, som han skal.
De leger lidt voldsomt fordi han er en stor teenager, der er fuld af energi, og hun er en lille hvalp med krudt bagi. Det er der ikke noget odiøst i. Dog skal I være opmærksomme på den lille. Din Cardigan er sikkert ikke fintfølende nok (han er kun lige blevet 1 år) til at vide, hvornår han skal "køle ned" i legen. En border på 10 uger er lille og skrøbelig, det ved hun bare ikke selv. Lad dem lege, men hav kontrol over legen, så hun ikke får prygl af den store. Så lille en hvalp kan let komme galt af sted, når hun leger med en større og stærkere hund. De vil gejle hinanden op, men I må være gode nok til at give dem pauser fra hinanden ind i mellem og lade den lille (eller den store?) få lidt fred. Dog skal man heller ikke være pylret - det er en hårfin balance. Hvis hun ligger nederst konstant og ikke får ro, skal de skilles ad og trække vejret. Han skal nok lære det.
Mht. hans snapperi. Den er meget, meget klassisk og klokkeklar. Fjern ALT (og jeg mener virkelig alt) legetøj og kødben, der er hans, når den lille kommer. Hunde besidder noget, der hedder ressource-forsvar (eller zoneforsvar). De ejer nogle ting og bryder sig bestemt ikke om at dele. Når en anden hund (eller menneske, hvis hunden er usikker) nærmer sig hundens ressourcer (her:kødben), siger hunden fra.
Det allerfineste, som en hund kan gøre, er at knurre. Knurren er nemlig en advarende lyd. Det er den lyd, de bruger til at varsle forestående øretæver. Prøv at forestille dig, at jeg skubbede dig bevidst. Først ville du sige: er du sød at lade vær'? Hvis jeg blev ved, ville du nok skrue bissen på og sige: gider du godt stoppe?! Til sidst ville du skubbe igen. Det er præcis det samme, der sker her. Han beder hende om at lade hans ben være. Jeg ved godt, at han ikke knurrer, men jeg sidestiller hans snapperi med knurren - netop fordi det er blevet ved snapperiet og ikke er et regulært bid. Snapperiet er egentlig næste stadie efter knurren, men her er det vigtigt at understrege, at en hund absolut aldrig må straffes for at advare/knurre! Gør man det, fortæller man, at det led er forkert, og så kan man altså risikere, at hunden springer et par led over og går direkte til angreb. Jeg ved ikke, om jeg har ret - men min fornemmelse siger mig, at han måske tidligere har fået skæld ud for at knurre? måske af hvalpen?
Så nej, han siger ikke nej på en dårlig måde - han gør faktisk det rigtige, han advarer! En dårlig måde havde været et direkte angreb. Her starter han faktisk med at advare hende. Kødbenet er hans ejendom og det skal ikke ligge fremme når hun kommer. Der er ingen grund til at starte en konflikt og bringe ham ud af balance. Han har helt retten på sin side.
Jeg vil gerne give dig et eksempler fra min egen, gamle tæve, Freia; Da min mand stadig var meget ny i mit hjem, hvor hundene jo havde boet i mange år før han kom, trådte han over hendes grænse. Han kløede hende meget voldsomt på maven og det gad hun ikke. Freia brummer, når hun er glad - og hun brummede, så han troede, hun syntes, at det var rart, så han blev ved. Jeg kender Freia rimelig godt og kunne høre, at det ikke var hendes "syntes godt om" - brummen og skal lige til at stoppe ham, da Freia selv gør det. Hun snapper efter ham - uden at ramme! Han flyttede hånden meget hurtigt og her slutter konflikten. De er de bedste venner i dag.
Hun skal ikke stoppes i at advare, for så havde hun bidt ham! Han respekterede ikke hendes advarsel, så hun griber til næste trin, der er at snappe. Ønskede hun at ramme ham, havde hun gjort det. Men det ønskede hun ikke, hun ville bare gerne bede ham om at stoppe.
Så næste gang, du har besøg af din venindes vidunderlige border-baby, så gør I således: I mødes et sted, der er neutralt for begge. I kan lade dem hilse på hinanden i snor eller løs - det kommer an på, hvad I har det bedst med, men vilkårene skal være lige! Dvs. hvalpen skal ikke være løs, hvis din hund er i snor. Så følges I hjem til dig. Her har du naturligvis sørget for, at dit hjem er støvsuget for ALT, han er glad for. Dog må han gerne have sin kurv. Lægger han sig i den, skal I fjerne hvalpen - så vil han gerne slappe af. I vil opleve, at denne gang går det meget bedre. Sørg for ikke at gøre ham til skurken, fordi han er voksen (så voksen er han nemlig ikke!). Hvalpe har hvalpe-licens, dvs. de får virkelig lang snor af de ældre hunde, derfor tillader de sig meget. Når han siger fra, skal han have lov til det, så længe det ikke er et overgreb. Overgreb er, hvis hvalpen lider tydelig skade, ikke hvis han lige markerer og jager hende væk. Lægger han sig på hende mave mens hun skriger, skal han fjernes, det er klart. Men han skal have lov til at prøve igen - det er sådan de lærer at omgås hinanden.
Held og lykke :)