Vi oplever lige nu falske SMS'er, mails og kampagner. Læs mere.

Træning & adfærd - Min hvalp bider i alting - hvad kan jeg gøre

Af Maxi Zoo Danmark

Træning & adfærd - Min hvalp bider i alting - hvad kan jeg gøre

Min hvalp bider i alting - hvad kan jeg gøre?

Spørgsmål:
Jeg har et spørgsmål angående min hvalp på 10 uger. Hvordan lærer jeg den, at den ikke må bide i alt? Han bider i fingre, tøj, hiver tapet af væggen, ledninger. Skal man tage den i nakkeskindet eller hvad?? Det samme med, at han bruger gulvtæppet som toilet??

Svar:
Stort tillykke med hvalpen. Det er helt normalt for en hvalp at skulle udforske sine nye omgivelser og en stor del af hvalpe-legen omhandler da også bidelege. Dog er det ikke altid lige morsomt som hundeejer at mærke de syleskarpe hvalpe-bisser i vores hud, hvorfor vi naturligvis skal standse det. Men ta´den i nakkeskindet vil jeg bestemt ikke anbefale dig. Det vil blot ødelægge jeres fremtidige samarbejde og endvidere gøre, at hunden mister tilliden til dig. Brug i stedet en høj skinger lyd, netop som den napper jer. Hvalpen vil typisk blive meget overrasket over den pludselige lyd og stoppe med sin adfærd. Og netop i det øjeblik er det så super vigtigt, at du roser den rigtig meget. Kort efter og inden den ”går i kødet på dig igen”, kan du med fordel prøve at omdirigere legen til noget andet. Det kan være at give den et stykke legetøj eller smide nogle godbidder eller lignende. Vigtigt er dog, at du ikke gør det hver gang og lige efter den er stoppet med at nappe, for så vil hunden hurtigt begynde at træne dig og blot gå efter dine hænder og fødder for at opnå muligheden for at blive leget med, få godbidder og lignende. Det er vigtigt at forme sig væk fra adfærden ved gradvist at lade der gå længere og længere tid før godbidden falder eller legetøjet bliver introduceret.

I forhold til løsøre genstandende, så vil jeg igen anbefale at bruge en ubetydelig lyd eller bevægelse til at fange hvalpens opmærksomhed med og så ellers omdirigere dens adfærd over på noget andet. Sørg generelt for at fange hvalpen inden den er gået i gang med at bide i ting. Aktiver den ved at smide små godbidder ud. Introducer den for noget legetøj og gør den træt via anden form for leg med dig og familien. 
Lad generelt være med at gå i konflikt med hunden  -det tjener intet andet formål end distance mellem hund og ejer.

I forhold til spørgsmålet omkring renlighed kan du med fordel læse spørgsmål 6 længere oppe på siden.

Rigtig god fornøjelse med krudtuglen!

Forrige Næste