Vi oplever lige nu falske SMS'er, mails og kampagner. Læs mere.

FIRE VEJE TIL ET GODT FORHOLD

Af Maxi Zoo Danmark

FIRE VEJE TIL ET GODT FORHOLD

Katte er kendt og elskede for deres selvstændighed og for, at de ikke lader sig ”tæmme”. Med et skævt smil på læben opfylder vi således gang på gang kattens ønske om en speciel type foder, en særlig soveplads eller andet, som den stædigt forlanger. Af til har katte dog også en række dårlige vaner, der ikke kan forenes med livet inden døre. Mange katte er f.eks. ikke renlige og kradser i møbler og andet inventar, hvilket ofte forvolder store skader på boligen. For at undgå sådanne og lignende vaner, er der nogle vigtige ting, du bør tage hensyn til:

1. Vilde katte bruger ca. 11 timer om dagen på at søge efter føde.
Indendørskatte derimod, har fuld forplejning og har derfor væsentligt mere fritid, eller med andre ord: kedsomhed. Og når man keder sig, får man en masse frække idéer. Lad derfor din kat lege! Sørg for hele tiden at give den nye udfordringer, så den holder sig beskæftiget. Sørg f.eks. for jævnligt at skifte det legetøj ud, der ligger fremme, så den ikke har det samme at lege med særlig længe ad gangen. Brug mindst en time om dagen på at lege med din kat og giv den hele tiden noget nyt, den kan gå på opdagelse i (f.eks. en papkasse med aviser eller lign.).

2. Katte har brug for visse „indretningsgenstande” for at føle sig godt tilpas og for at udleve deres medfødte adfærd.
Heriblandt et kradsetræ eller et kradsebræt, et kattetoilet på et roligt sted, der altid er rent og let tilgængeligt (mange katte vil endda helst have to toiletter!). Desuden har din kat som tidligere nævnt brug for en soveplads, der er placeret højt.

3. Katte kan faktisk godt opdrages! Din kat lærer nemlig hurtigt resultatet af sine handlinger.
Et sådant resultat kunne f.eks. være en godbid eller, at du leger med den. Sørg derfor for at belønne din kat, hvis den opfører sig, som du gerne vil have det!

4. Du kan også påvirke katten, hvis dens adfærd er negativ (krads i møbler og lign.).
Man kan f.eks. bruge vandstænk fra en vandforstøver. Man skal bare være opmærksom på, at „straffen“ skal falde i samme øjeblik ”forbrydelsen” finder sted. Ellers forstår katten ikke sammenhængen. Man bør aldrig ”straffe” en kat med pludselige og høje lyde. Det vil ofte gøre katten meget utryg i lang tid. Opstår der problemer med din kats opførsel, er det vigtigt, at du henvender dig til fagfolk, som f.eks. en dyrlæge, der er uddannet i adfærdsproblemer. På den måde kan problemerne blive løst i optakten, og du kan få rettet op på din kats uønskede adfærd, før det er for sent. 

KAT OG BØRN

Du kan sagtens have kat, selvom du har børn, da katten er et meget børnevenligt dyr. For at undgå evt. farlige situationer, bør du dog være opmærksom på følgende forholdsregler omkring samværet mellem

børn og katte:

1. Lær dine børn at respektere killingen og dens grænser, og lær dem at være opmærksom på dens signaler. 
Lær dem i øvrigt, at der er visse steder og situationer, hvor killingen har ”helle”, som f.eks. i sin seng, og når den spiser.

2. Lad aldrig små børn være alene med killingen!
Både børn og katte er uforudsigelige af natur. Hold derfor altid øje med dine børn, når de leger med killingen!

Forrige Næste