Vi oplever lige nu falske SMS'er, mails og kampagner. Læs mere.

Jul med kat – pynt kattesikkert op til jul

Af Maxi Zoo Danmark

Jul med kat – pynt kattesikkert op til jul

Rundt om juletræet samles unge og gamle for at have det rart sammen i hyggelige omgivelser. Katten er der selvfølgelig også. For fløjlspoten er juletiden særligt spændende: Spændende lugte, farverige dekorationer og gæster forstyrrer kattens rutine - det er stimulerende, men det kan også være stressende. Med lidt planlægning kan du imidlertid gøre julen til en fest for katten også.


Indhold


Hvordan fejrer man jul sammen med katten?

Hvis din kat ikke er vant til andre mennesker, skal den have mulighed for at slippe væk. Lad katten få adgang til et rum, hvor der ikke kommer nogen gæster, og bed disse om at lade katten være i fred. En nysgerrig og kælen kat vil normalt nærme sig folk af sig selv, mens en sky huskat foretrækker at gemme sig. Men lås under ingen omstændigheder katten inde, så den kommer til at forbinde besøg med noget negativt. I juleferien skal rutiner som mad- og legetider overholdes. Katte er vanedyr, og den daglige struktur giver dem tryghed.

Juledagene er en perfekt anledning til at give katten masser af opmærksomhed: Forkæl den med lange sessioner, hvor du kæler og leger med den. Katten elsker dejlige gaver: kattelegetøj som for eksempel bolde, legetøjsfiskestænger, snack bræt eller en kattepude til at bide i er altid populære emner. Et nyt kradsetræ, en kattetunnel eller hyggelig kattehule er også perfekte som julegaver til katten.


Hvorfor klatrer katten op i juletræet?

Når juletræet er på plads i stuen, kan fløjlspoten næsten ikke styre sig: Den fremmede genstand må erobres! Nogle katte vil være med til at pynte, andre til at rette på detaljerne på det pyntede træ. Resultatet plejer at være lidt kaotisk.
Undgå at blive vred på fløjlspoten: sådant et juletræ er en uimodståelig fristelse. Det lugter spændende - specielt hvis næsen tilhører en indekat, som ikke har snuset til udendørstræer - det føles spændende, og så kan man klatre op i det. Så hvad er mere naturligt end at ville udforske den nye mærkelig ting, som er kommet ind på territoriet, i detaljer? Hvis mennesket så også hænger farverige kugler og andet legetøj på grenene, så er én ting sikkert: et nyt stykke legetøj er lige for.

julemotiv

Hvis du godt kan lide juletræ og pynt - det skal du være opmærksom på

  • Stabilitet: En tung juletræsfod af metal eller med et vandreservoir sørger for, at træet står stabilt oprejst; for at være på den sikre side kan du sikre toppen af træet til loftet med en krog.
  • Stearinlys: Det er overflødigt at sige, at levende lys på juletræet ikke hører sig til i et hjem med kat. Men selv lyskæder er ikke risikofrie: katten kan nemt blive viklet ind i ledningen. Sørg for, at de sidder godt ind til grenene eller prøv LED-lyskæder, som kan snos rundt om grenene.
  • Kugler: Juletræskugler og lignende pynt er en fristende invitation til leg for katten. Brug kugler af plastik: knuste glaskugler er ikke bare irriterende, de udgør også en stor fare for at komme til skade.
  • Glimmer og guirlander: Glimmer er også fantastisk legetøj - set med kattens øjne - som skal efterforskes. Sørg for, at katten ikke kommer til at sluge små stykker folie eller sidder fast i guirlanderne. Af sikkerhedsmæssige grunde er det bedre at undgå glimmer og lignende i hjem, hvor der er kat.
  • Grannåle og vand fra træet: harpiks og essentielle olier er ikke gode for katten, og sluger den grannåle kan de perforere tarmene. Lad ikke katten drikke af juletræsfodsbeholderen eller nippe til grantræet eller adventskransen.

Vær opmærksom - det sker hurtigere end du kan nå at reagere

Hvis katten har spist et stykke gavebånd eller glimmer, som sidder fast i mund eller anus, så må du under ingen omstændigheder forsøge at fjerne det selv: her kræves en dyrlæges medvirken med det samme.

Hvis uheldet er ude

Husk også, at dyrlægeklinikkerne har begrænsede åbningstider i julen: Hvis katten lider af fordøjelsesproblemer eller kommer ud for en ulykke, er der kun lægehjælp at få i nogle klinikker. Det er derfor endnu mere vigtigt i forvejen at finde ud af, hvilke klinikker, som holder åbent og notere sig akut telefonnumrene dertil.

Kostråd til din kat til jul

Du skal kun give din fløjlspote den sædvanlige mængde foder til jul. Du kan selvfølgelig give den allerede afprøvede og populære lækkerbiskener eller en eksklusiv variant af den sædvanlige vådfoder: Mange leverandører af foder lægger særlige julevarianter af deres mærker ud på markedet ved juletid.

Kat & kvinde

Hvad kan jeg pynte med på en kattesikker måde?

Julepynt i et hjem med kat er derfor underlagt nogle begrænsninger for at mindske risiciene. Men du kan stadigvæk sprede juleglæde med en lang række pyntegenstande: Uskadelige naturmaterialer som for eksempel grankogler, nødder, orangeskaller, og æbler, stjerne i strå og hængepynt i træ på juletræer vil ganske vist også udfordre kattens legeinstinkt, men de er robuste og udgør ikke nogen fare.

Du bør helt gå uden om levende stearinlys. På den anden side er selv lyskæder ikke uden farer: jo flere strømledninger, du lægger på steder med let adgang, jo større risiko for, at katten vil bide i dem.

Du bør heller ikke pynte rummene alt for meget, og du bør lade mindst et rum helt uden nogen pynt. Husk på, at katten ikke nødvendigvis deler din smag og måske vil undgå irriterende pynt.


Pas på med julestjerner

Vær forsigtig med juleblomsterdekorationer: den populære julestjerne, poinsettia (Euphorbia), er giftig, og det samme gælder for mistelten. For kattens skyld bør du undvære den slags pynt eller vælge kunstige planter.

Julestjerne: Poinsettia, er giftig for hunde

Fest for katten: Hvad kommer i kattens madskål til jul?

Julen plejer at være en tid, hvor det kulinariske har en særlig betydning: måltider, der kræver en masse tilberedning, og den obligatoriske julesteg er en del af det. Hvad der ikke nødvendigvis er godt for den menneskelige fordøjelse, skal du spare katten for. Specielt for store portioner i madskålen eller selv rester fra bordet er forbudt, selv hvis katten er ekstremt interesseret i julemenuen og forsøger at tigge eller tilrane sig et stykke. Krydderier, bensplinter og ben er uspiselige, og de er farlige for katten.

Forrige Næste