Hvilket materiale er den ideelle redekasse lavet af? Hvor stort skal indgangshullet være – og hvor er det bedst at hænge den op? Det er nogle af de spørgsmål vi giver svar på, så du kan skabe de bedste forhold for fuglene, så de yngler i den have.
Indhold
Der er boligmangel i mange store byer, og ikke kun for mennesker. Vores vilde fugle har også i stigende grad problemer med at finde et passende sted at bygge rede. Mange parker er i dag ryddede for redebygnings-muligheder og gamle udhulede træer forsvinder i stigende grad. Moderne bygninger med glatte facader gør det nærmest umuligt for fugle at bygge rede. Fuglekasser og redekasser er derfor et nødvendige, specielt i storbyerne, hvis vi vil passe på fuglene.
Det rigtige tidspunkt for opsætning af redekasser
Det er ideelt at opsætte redekasser om efteråret, og senest i begyndelsen af marts. Her leder de sidste vilde fugle efter passende redepladser, hvor de kan opfostre deres unger. Hvis du ønsker at have flere redekasser i din have eller måske ligefrem i samme træ, bør du sikre dig, at der er plads nok mellem dem.
Det rigtige sted at placere en redekasser
Redekasserne skal ideelt set være godt beskyttet mod vind og vejr. Orientering mod sydøst eller øst er ideel.
En redekasser vendt mod nord, vil være for kølig, mens en redekasse vendt mod vest ofte er mere påvirket af vejrforhold (dette afhænger naturligvis også af andre forhold i haven). En sydvendt redekasse, f.eks. placeret på en husvæg, kan risikere at blive for varm for fuglene, dette bør også undgås.
Egnede steder er hus- eller skurvægge eller høje træer – redekasser der ophænges i træer bør kun hamres fast rustfrie alu søm, der ikke beskadiger træet. Frithængende redekasser, som er placeret langt væk fra grene, er en fordel, fordi det beskytter mod rederøvere.

Det rigtige materiale til en redekasse
Plast- og metalredekasser har kølende effekt om natten, mens varmen opbygges indeni på varme dage. Vi anbefaler i stedet naturmaterialer som træbeton eller træ er velegnet, gerne langtidsholdbare sorter som eg, bøg, robinie eller lærketræ. På indersiden af redekassen bør træet forblive ubehandlet, men ydersiden kan beskyttes med opløsningsmiddelfri, vandbaseret maling og linolie.
Det rigtige design til en redekasse
Redekassens tag skal rage frem, så regn ikke kan trænge igennem indgangshullet. Udhænget må hverken være for smalt eller for kort. Rovdyr som katte eller egern skal ikke kunne sidde på taget og nå med poterne ind i indgangshullet. Tremmer foran indgangshullet bør undgåes, da de også giver rederøvere mulighed for at holde sig fast og nå ind i hullet og plyndre.

Den rigtige størrelse indflyvningshul
Faktisk stiller vores vilde fugle forskellige krav til deres ynglepladser, også med hensyn til størrelsen på indgangshullet. I store haver er det derfor en god idé at hænge kasser med huller i forskellige størrelser.
Følgende størrelse (diameter) for indgangshullet er anbefalet:
- Ø28 mm: blåmejse
- Ø32 mm: musvit
- Ø35 mm: spurv
De fleste standard træ redekasser, man kan købe er designet efter anbefalingerne, men hvis du gerne vil være sikker, kan du bygge en selv. Se f.eks. denne guide fra Dyrenes Beskyttelse.
Den korrekte rengøring af redekassen
Redekasserne kan renses om efteråret. Det gamle redemateriale fjernes og kassen børstes grundigt ud. Brug venligst ikke skrappe rengøringsmidler.
Rengøring af redekasserne er vigtigt, fordi de fleste fugle ikke selv tømmer dem, men blot bygger rede ovenpå det eksisterende redemateriale. Det kan betyde pladsmangel og at det gamle redemateriale er fyldt med parasitter og lopper, hvilket ikke er ønskværdigt. Det forbedre også indeklimaet i redekassen, hvis den tømmes hvert år.
De tømte og rensede redekasser bør hænges op igen lige efter du har renset dem. Om vinteren tilbyder de husly til andre dyr, såsom hasselmus, flagermus og nogle insekter.