Når de første blomster springer ud, og foråret vågner, er de også aktive igen: Flåterne. Derfor er beskyttelsen mod flåter vigtig for din hund fra allerførste forårsdag. I Danmark lurer især skovflåten, engflåten og husflåten i det høje græs og i underskoven og venter bare på det populære bytte – hundene. Hvis hunden bliver bidt af en flåt, kan dette medføre farlige sygdomme såsom TBE-virus borreliose, babesiose eller ehrlichiose anaplasmose. Den rette beskyttelse mod flåter, opmærksomhed og hjælpemidler i tilfælde af et bid sørger dog for, at du og din hund kommer sikkert igennem flåtsæsonen. Her kan du læse mere om, hvordan du kan beskytte din hund!
Indhold
Flåter og flåtbid hos hunde: Hvordan kommer flåten over på hunden?
Så snart det bliver varmt udenfor, starter den flåtsæson, som alle hundeejere frygter. Men flåterne indretter sig ikke efter kalenderen; de har blot brug for en behagelig udetemperatur på ca. 7°C for at blive aktive. Hvis du bor sammen med din hund et sted, hvor der altid er varmt, eller hvis du holder ferie sådan et sted, så har du ”flåtsæson” hele året rundt!
Flåter (ixodidae) tilhører kategorien spindlere og underkategorien mider, og de ernærer sig som parasitter gennem blod og lymfevæsker fra deres værter. Du kan kende dem på deres trekantede, flade krop med otte synlige, lange ben og et lille hoved med mundværktøj. Deres farve kan variere fra mørkebrun til rødbrun, og nogle flåter har et mønster på ryggen eller et såkaldt skjold (”ixodidae”), mens andre arter, ikke har noget skjold (”argasidae”).
Hvis du ser nærmere på en flåt, kan du tydeligt se flåtens mundværktøj, der sidder som tænger på enden af hovedet. Imellem disse ”tænger” er det egentlige stikkeværktøj gemt, som flåten bruger til at suge blod til sig og holde sig fast på sit bytte. Så det, vi kalder et ”flåtbid”, er egentlig et flåtstik.
Flåten gennemgår flere forskellige stadier, inden den er helt udvokset: Først lægger den æg uden for værtens krop (fx i hundekurven), og derfra udklækkes larverne. De udvikler sig til nymfer, og til sidst bliver de til voksne flåter.
På alle tre stadier er flåten en parasit, der bider hunde, mennesker og andre dyr for at videreudvikle sig. For at finde larver eller nymfer på en hund har man brug for mere end blot gode øjne, for de er intet andet end små prikker på hundens hud. Hvis man har lidt erfaring, kan man dog se en voksen flåt ret godt med det blotte øje, hvis hundens pels ellers tillader det.
Hvis flåten har suget sig helt fuld af blod, er den grå og tyk og er nem at få øje på. Blodfyldte hunflåter kan blive op til 3 cm lange.
Flåter foretrækker steder såsom skovbryn, enge, lysninger og parker. Her sidder de på høje græsstrå, på lave grene og i buske, og de strækker forbenene, som er udstyret med specielle sanseorganer, ud mod ofre, der går forbi. Flåterne bliver alarmeret af lugt (sved), rystelser og et ændret CO2-indhold i luften (åndedræt) og lader sig straks falde ned på det potentielle offer. Bestemte flåtarter er aktive ”jægere”, der leder efter ofre.
Vores hunde er særligt følsomme over for flåtplagen, da de elsker at udforske flåternes revir. Men også mennesker og andre dyr, såsom katte, pindsvin, fugle, mus, rotter, får osv., står på flåternes liste over et potentielt bytte. Flåterne er dog som regel specialiseret i forhold til én bestemt vært, som de foretrækker frem for alle andre. Grunden til dette er, at flåterne har udviklet et intelligent bedøvelsesmiddel, der er afstemt efter denne særlige vært.
Når først den er landet på hunden, leder flåten efter et egnet sted at stikke. Den foretrækker tyndhudede steder med en god blodcirkulation, såsom hoved, lænd, ører og mave.
Vi har grund god til at være bange for disse blodsugere, for et flåtbid på en hund eller et menneske overfører flere sygdomsfremkaldere end nogen anden parasittype. Der findes ca. 900 flåtarter i verden, men kun 20 af disse findes i Danmark. Men hunde i vores land skal kun kæmpe mod tre flåtarter: Skovflåten, engflåten og husflåten.
Hvad sker der i tilfælde af et flåtbid?
Når flåten har fundet et egnet sted på hundens krop, bruger den sit mundværktøj til at ridse huden med, og så stikker den sin snabel ind i det sår, der opstår. Der suger den lymfe- og cellevæsker, samt blod, ud, der samler sig ved såret. Ixodidae har en lang snabel med en modhage, som den bruger til at ”bide sig fast” på værten. I den forbindelse udskiller flåten et sekret, der indeholder forskellige aktive stoffer.
| Sekretet indeholder følgende aktive stoffer: |
|---|
|
Forskellige sygdomsfremkaldere, såsom bakterier, virusser og andre parasitter, kan leve i flåtens krop, der hermed bruges som midlertidig vært. Flåten er blevet inficeret med disse bofæller i forbindelse med en foregående næringsoptagelse hos et sygt offer. Under blodmåltidet afgiver flåten ufordøjede blodrester fra tarmen til såret på hunden. I den forbindelse skifter ovennævnte sygdomsfremkaldere vært og kan nu fremkalde farlige sygdomme i din hunds organisme.
En voksen hanflåts blodmåltid varer i et par dage og er ret begrænset, eftersom hannen kun har brug for blodet til sig selv, imens han venter på hunnen. Voksne hunflåter kan derimod suge blod fra indstikningsstedet i flere uger, eftersom de har brug for mere blod til produktionen af æg.
Efter ca. tre timers sugning er der fare for, at hunden bliver inficeret med sygdomsfremkalderne fra flåten. Det er den tid, som flåten skal bruge til at overføre de ufordøjede rester fra blodmåltidet og sygdomsfremkalderne fra tarmen til såret på værten. For hver time, hvor flåten suger hundeblod, stiger fare for en infektion. Derfor gælder følgende: Fjern flåten, så snart du opdager den på din hund! Læs videre for at få yderligere oplysninger.
Flåtarter og sygdomme i fremmarch: Hvilke negative følger kan et flåtbid have?
Sygdomsfremkaldere, som kan blive overført til din hund gennem flåtens spyt, skal tages meget alvorligt, for de kan fremkalde nogle af de mest alvorlige hundesygdomme. Skovflåten, engflåten og husflåten er de farligste flåtarter for hunde i Mellemeuropa. Sidstnævnte kan godt lide et varmt og tørt klima og elsker hunde.
Husflåten og dens sygdomsfremkaldere
I lang tid mente man, at husflåten ”kun” fandtes ved Middelhavet. Og at dem, der kom til Danmark, ikke kunne overleve hos os. I de seneste år har denne vurdering dog vist sig at være forkert. På grund af klimaopvarmningen og det store antal importerede hunde er husflåten i fremmarch, og den har nu tilpasset sig til mange steder i Danmark.
Husflåten (rhipicephalus sanguineus) er rødbrun på hele kroppen og måler ca. 1-3 mm. En voksen hunflåt kan blive op til 1,2 cm.
Den komplette udviklingscyklus fra larve (ca. 0,5 mm) over nymfe (ca. 1 mm) til den voksne flåt foregår på hundekroppen. Æggene lægges på gulvet eller der, hvor hunden ligger. Hundeflåter er meget bevægelige og vandrer igennem værtens bolig for at ”overvintre” der. De kan overleve i op til ét år uden et eneste blodmåltid.
Hundeflåter kan overføre canine ehrlichiose (ehrlichia canis), anaplasmose (cyklisk trombocytopeni i hunde) og babesiose af arten canis vogeli. Alle tre er frygtede hundesygdomme, og de forekommer nu i hele Europa på forskellige intensitetsniveauer.
Ehrlichiose – også kaldet ”flåtfeber” og ”middelhavssygdom” hos hunde – er en sygdom, der fremkaldes af bakterietypen rickettsien. De angriber de hvide blodlegemer (leukocytter) i hundens organisme og blokerer immunsystemet, som derved ikke kan angribe bakterierne. Symptomerne på ehrlichiose er meget forskellige, men de begynder med en såkaldt akutfase, der efter to til fire uger bliver til et subklinisk, symptomfrit (stumt) stadie, som herefter bliver til et kronisk stadie med kraftige symptomer.
| Vær opmærksom på følgende symptomer i akutfasen (op til tre ugers inkubationstid efter flåtbiddet): |
|---|
|
Eftersom ehrlichiose har et stumt stadie, opdages den ikke altid i tide og har derfor en tendens til at blive til en kronisk sygdom. Babesiose af typen babesia canis vogeli udvikler sig relativt mildt og forekommer stadig ret sjældent i Mellemeuropa men derimod hyppigere som en krydsinfektion med ehrlichiose ved Middelhavet, i Frankrig, i Nordafrika og i Sydamerika. Babesiose: Se ”engflåt”.
Anaplasmose har indtil videre været betegnet som ehrlichiose. Nyere forskning har dog vist, at denne sygdom fremkaldes af bakterielle sygdomsfremkaldere af typen anaplasma. Symptomerne ligner dem for ehrlichiose.
Indtil videre har hundene ikke engang udvist andre synlige symptomer end træthed. Anaplasma-bakterierne angriber specielle, hvide blodlegemer: Granulocytterne. Sygdommen forværres gennem krydsinfektioner med babesiose og ehrlichiose.
Der findes ingen vacciner mod disse tre sygdomme. Profylakse foregår udelukkende ved hjælp af forsvarsmidler mod flåter.
Skovflåten og dens sygdomsfremkaldere
Skovflåten (ixodes ricinus) er lidt større end husflåten, og den overfører sygdomsfremkaldere af typen lymfe-borreliose, centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) og anaplasmose.
Hunde bliver sjældent syge af TBE, men lymfe-borreliose er den hyppigste, overførte sygdom hos hunde på vores breddegrader.
Borreliose fremkaldes af bakterier af typen borrelia, og inkubationstiden er fra to uger til fem måneder. Symptomerne på borreliose er uspecifikke på første stadie og forværres langsomt.
| Vær særligt opmærksom på: |
|---|
|
Det vigtigste symptom er den såkaldte ”vandrerødme”, som er en rød plet rundt om indstikningsstedet, men pletten opdages sjældent i hundens tykke pels (eller i tilfælde af mørk hudpigmentering).
I alvorlige tilfælde kan neurologiske skader opstå, eller sygdommen kan blive kronisk. I nogle tilfælde dør hunden af sygdommen.
Der findes en borreliose-vaccine, men den afdækker kun få af de mulige borrelien-bakteriestammer. Den anses for at være utilstrækkelig og kræver i alle tilfælde en yderligere flåtprofylakse.
Engflåten og dens sygdomsfremkaldere
Engflåten (dermacentor reticulatus) er lidt større end skovflåten, og den er nem at skelne fra de andre, for den har et hvidmarmoreret skjold med en rød-orange kant på ryggen. Den overfører sygdomsfremkalderen babesiose, kaldet babesia canis canis, der lever i de røde blodlegemer (erytrocytter) og ødelægger disse. Dermed er første tegn på denne sygdom anæmi (blodmangel). Oprindeligt var babesiose en ”middelhavssygdom”, men i dag findes sygdomsfremkalderne ligeledes i Tyskland, Holland, Polen og Schweiz. Sygdomsfremkalderen anses for at være særligt effektiv. Babesiose kaldes også ”hundemalaria”. Hvis sygdommen ikke behandles, dør hunden af den.
| I starten er symptomerne uspecifikke: |
|---|
|
Henvisning
Oplysningerne i artiklen er ingen erstatning for et besøg hos dyrlægen. Disse oplysninger må ikke anvendes som eneste grundlag for sundhedsrelevante beslutninger. I tilfælde af syge dyr og anvendelse af medikamenter skal en dyrelæge konsulteres.
Hvis uheldet er ude: Flåttang fjerner flåten hurtigt og smertefrit
Som hundeejer er det svært at afholde hunden fra at løbe rundt i underskoven, på enge og i buske, for det er hundens naturlige revir, der gør hunden meget glad. Derfor skal du forebygge men også kontrollere for flåter efter hver gåtur – især i månederne fra marts til oktober.
Kontrollen indbefatter en grundig søgning efter flåter i hundens pels. Du skal helst børste hele hundens pels og derefter frottere pelsen med et hvidt, let fugtigt håndklæde. Hold i den forbindelse øje med kravlende, brune eller rødbrune mini-insekter eller nogle, som allerede har suget sig fast på hoved, mave, hofter eller ører, og husk at tjekke mellemrummene imellem tæerne også. Hvis du opdager en flåt, der allerede har bidt sig fast, skal du anvende et specielt værktøj til at fjerne flåten korrekt. Fjern flåten med det samme. Eksperterne anbefaler brugen af en flåttang. Den kan du bruge til at fjerne flåten fra selv de mest følsomme steder på hundens krop på en effektiv og smertefri måde.
| Symptomer hos hunden efter et flåtbid: |
|---|
|
| Yderligere alarmerende symptomer: |
|---|
|