Af Dorthe Odefey
Alene hjemme problemer
Disse er også kendt som separationsangst er blandt de hyppigste adfærdsproblemer, jeg støder på i min dagligdag som adfærdsspecialist. Vi skal derfor se lidt mere på hvad det er for et fænomen, hvad der ligger bag, hvordan det opstår, hvad man kan gøre ved det og hvilke racer, der er mest tilbøjelige til at vise tegn i den retning.
Det er sådan, at hunde er flokdyr, de stammer fra ulvene som lever i flok og selvom vores 4 benede venner ikke opfører sig som ulve i stuerne, så har deres 99 % genetiske arv fra ulven og meget store adfærdsmæssige arv herfra en stor betydning for dét at være en sammen. Flokdyr ynder ikke at blive efterladt alene og dermed bryder de sig heller ikke om at være alene hjemme. Det er dog forskelligt, hvordan hunde reagerer når de bliver ladt alene og ofte er der faktisk mange ejere der slet ikke ved, at deres hund lider af alene hjemme problemer, før det bliver meget tydeligt. Dyrenes Beskyttelse fandt i en undersøgelse ud af, at mere end 1/5 af alle
separations angst hunde ødelægger genstande i hjemmet, gør overdrevent meget, hyler eller erurenlige.
Men hvorfor opstår det overhovedet og er det altid kun hvalpe der er tale om? Nej - det kan ramme alle hunde i alle aldre – også selvom man tidligere, da hunden var hvalp øvededen i at være alene hjemme. Men det kan også ramme den aldrende hund på 8-9 år eller den midt imellem. Der er ingen garantier for der er ingen facit for, hvad præcis det er, der uløser det. Hvalpe/ ung hunde har selvsagte mere tendens til det end en voksen hund og det naturligvis fordi, de ofte er lidt mere usikre og i større grad har behov for flokkens tryghed og støtte. Dog siger min erfaring mig også, at mange af de hunde vi møder med sep angst i alderen 2-3 års i større eller mindre grad faktisk altid har lidt af det, blot uden at ejer har været bevidst herom eller, vidst hvad de skulle gøre ved det. Mange ejere vælger også at håbe på at det går over eller i sig selv igen. Det er blot sjældent at det er tilfældet.
Grunden til at separationsangst opstår
Årsagen kan være mange, men som regel er separationsangst en blanding mellem angst og understimulering. Understimulering har i mere end 60 % af alle de tilfælde jeg har beskæftiget mig med, været hovedårsagen til problemet, eller i hvert fald, har en opgradering af denne del været årsagen til, at vi er kommet problemet til livs. Og når vi taler stimulering, så er det meget vigtigt at fastslå, at det ikke blot er fysisk stimulering i form af gåture, fysisk leg som boldkast, leg med andre hunde eller lignende vi taler om, men derimod i langt højere grad den mentale stimulering, som har med problemløsningsopgaver at gøre, samarbejds- og lydighedsøvelser, søge og duft øvelser osv. Denne form for stimulering er meget meget undervurderet og i høj grad med til at mange hunde har et lavt selvværd, bliver for afhængige og eller får for meget energi i kroppen. Andre hunde bliver decideret bange for at være alene hjemme, ganske enkelt fordi deres flokfølelse er så stor elle måske fordi de har oplevet et ubehag, mens de har været alene. Det kan være alt lige fra tordenvejr, underlige lyde fra postbuddet eller renovationsfolkene. Det kan være, at hunden har
haft det dårligt fysisk, mens den var alene. Denne eventuelle smerte eller ubehag, bliver let associeret til dét at være alene hjemme og på denne måde kan problematikken let tage fart. Sygdom og fysisk smerte ligger ofte til grund for senere udviste adfærdsproblemer også selvom sygdommen er blevet behandlet. Oftest er der tale om associationslæring. Tillært adfærd.
Hvordan kan man så se, at ens hund har det dårligt med at være alene hjemme?
Hvis hunden er angst, trækker den vejret meget hurtigt og savler. Den kan begynde at ryste eller blive urolig og følge med dig rundt i huset. Den kan begynde at pibe når du tager tøj på og kan også forsøge at prøve at komme med dig. Den kan også reagere passivt, ved blot at lægge sig ned helt apatisk. Når man forlader hjemmet, vil man ofte kunne høre, at hunden ”kalder” på ejer i form af at
den hyler eller gør meget intenst. Hvis man ingen tegn ser inden man forlader hunden, så vil man som regel kunne se det når man kommer hjem og det kan være i form af urin og afføring på gulvene, skrabede karme + døre, bid huller i tæpper, møbler og andet. Skraldespanden er tømt mm.
Hvorfor reagerer hunden så, som den gør?
Når hunden lades alene, ønsker den at blive genforenet med familien. Da det ikke kan lade sig gøre,
bliver hunden frustreret. Når hunden bliver frustreret, sker der følgende:
1) hundens vil forsøge at kalde på dig og få dig tilbage til flokken.
2) Når det ikke hjælper, vil den forsøge at komme ud efter dig, dvs den vil kradse på døre, bide mm.
3) Når det heller ikke hjælper vil den enten fortsætte denne adfærd gøen/hylen med skraben på døren og ødelæggelse af ting i hjemmet. Når hunden ødelægger ting i hjemmet, skyldes det, at den er frustreret – ikke, at den er ulydig eller vil straffe sin ejer og der er faktisk tale om adfærd, som er helt naturlig for hunde såsom at undersøge ting og rive dem i stykker. Fordi hunden bliver mere opmærksom, grundet angsten, vil den også ofte have lettere ved at gø mere. Da hunden samtidig er utryg, vil den fortsætte med at gø, længe efter at årsagen til, at den begyndte at gø, er forsvundet. Adfærden gø, er endvidere også det vi kalder en selvforstærkende adfærd som netop opretholdes ved gøen. Det er familien, som hunden savner, når den er alene. Især den person, som hunden er mest knyttet til. Det hjælper derfor ikke at købe endnu en hund til at holde den med selskab. Man risikerer blot at få to hunde med alene hjemme-problemer.
Hvad kan vi gøre for at forhindre alene hjemme problemer eller helbrede dem?
Allerførst, er det vigtigt at understrege, at selvom vi som ejere ikke er generet af hundens adfærd, så skal vi tænke på, at dens adfærd i større eller mindre grad skyldes angst, som er et problem for hunden selv. Den har det faktisk rigtig dårligt.
1. Forsøg ikke at trøste hunden, hvis den bliver urolig, når du forbereder dig på at forlade den. Hvis du gør det, bekræfter du den i, at der er noget at være bange for. Optræd roligt og afslappet og så neutralt som muligt.
2. Skæld ikke hunden ud, når du kommer hjem og finder ud af, at den har ødelagt noget. Hunden forstår ikke, hvad du mener. Hunden har ikke ”dårlig samvittighed”, selvom det ser sådan ud. Den prøver at formilde dig, fordi den kan mærke, at du er vred eller irriteret på den. Du risikerer derfor at gøre hunden endnu mere usikker samt at ødelægge forholdet mellem dig og din hund, hvis du skælder den ud.
3. Undgå store overdrevne ”velkomstscener”, når du kommer hjem. Du må ikke afvise hunden, når den kommer for at hilse – endelig ikke, for det er et vigtigt ritual for hunden. Men besvar kort hundens hilsen, og lad den så lige være lidt i 1-2 min, før du sætter dig ned og kæler med den eller leger med den e.l.
4. Forsøg ikke at gøre hunden fysisk træt ved at motionere den ekstra meget, lige før du forlader den. Du risikerer, at problemet bliver værre, fordi du forlader hunden, inden den er faldet helt til ro. Når du lufter hunden, før du går, skal det ske i et roligt tempo, hvor den får tid til at snuse. Bagefter skal der gå 20-25 minutter, inden du forlader hunden, så den kan nå at falde helt til ro. Stress lege kort forinden er heller ikke anbefalelsesværdige.
5. Det kan være en ide at hunden er rimelig godt knyttet til de fleste i en familien og ikke kun én. Lad familiens medlemmer deles om pligterne omkring hunden – det vil sige gåture, fodring, social kontak, træning samt beskæftigelse.
6. Lad ikke hunden følge dig rundt i huset hele tiden. Få den til at lægge sig en gang imellem. Hunden skal blive liggende, indtil du giver den fri. I starten bør du derfor kun lade hunden ligge i kort tid ad gangen. Efterhånden lærer du den så at blive liggende i længere og længere tid ad gangen.
7. Hunden skal have lov til at søge kontakt, og den skal have lige så megen opmærksomhed og kontakt, som den plejer. Desuden skal hunden have lov til at tage initiativ til aktivitet sammen med dig. Du skal straks acceptere, hvis det er i orden for dig. Men hunden skal til gengæld lære at acceptere, hvis du ikke vil eller kan give den opmærksomhed lige nu.
8. Giv derfor aldrig efter, hvis hunden vedholdende plager om opmærksomhed, men afvis den ved at ignorere den eller omdirigere dens adfærd – f.eks. bed den lægge sig. Undgå at skælde hunden ud eller irettesætte den på anden måde, da den også vil opfatte dette som en form for opmærksomhed.
9. Afbryd aldrig hunden, mens den aktiverer sig selv, medmindre den gør noget, den ikke må.
10. Sørg for, at hunden bliver aktiveret og stimuleret, når familien er hjemme. Find på små opgaver, hvor hunden får lejlighed til at bruge sit hoved og sin næse. Gør opgaverne gradvist sværere, men gå ikke hurtigere frem, end hunden har mulighed for selv at løse dem. Du kan for eksempel starte med at smide en håndfuld hundekiks ud i haven, som det vil tage 10-15 minutter for hunden at finde og herefter så øge i sværhedsgrad.
11. Gå til hundetræning med hunden. Find en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet. Streng dressur vil blot gøre problemet værre. Ved træningen kan du lære, hvorledes du kan lægge spor til hunden, som den skal følge. Sporsøgning stimulerer hunden og trætter den mentalt på en sund og naturlig måde. Endvidere kan øvelser som spor, feltsøg, søg efter genstande, clicktræning m.m. øge hundens selvstændighed på positiv vis.
12. Det kan være en god ide at lade lidt musik spille stille og roligt i baggrunden, ligesom det kan være godt at anvende duftterapi – dog kun hvis dette også bruges, når familien faktisk ER hjemme. Ellers bliver den tændte radio blot et signal om, at nu skal jeg være alene hjemme igen.
13. Sørg for at indøve et kontakt og tryhedssted for hunden – det skal være det sted, som hunden finder det allerbedste sted i verden når mor og far ikke er til stede. Det skal være det sted, hvor den oftest ligger sig af sig selv og finder ro.
14. Man kan kombinere alene hjemmetræningen med naturremedier, der nedsætter angsten og stressen hos dyret. Det er naturligvis også muligt at få et præparat hos dyrlægen, hvis ønsket. Dog kan det ikke anbefales at anvende sådanne remedier, eller medicin uden kombineret adfærdstræning.
15. Væn hunden til, at du forbereder dig på at forlade den. Gør alle de ting, som du plejer at foretage dig, før du går fra hunden. Forlad den ikke, men tag roligt overtøjet af igen, og fortsæt dine daglige gøremål. Gentag dette flere gange om dagen, indtil hunden ikke længere reagerer ved at blive urolig. Dette kaldes for at man træner på nøgle stimuli – altså de faktorer der for hunden indikerer, at nu skal der ske noget. Det kan bl.a. også være at lukke vinduer, finde taske frem og nøgler, slukke kaffemaskine mm.
16. Væn derefter gradvist hunden til at være alene hjemme. I de første dage forlader du kun hunden i nogle få minutter ad gangen, men gerne flere gange om dagen. I de følgende dage forlader du så hunden i længere og længere tid ad gangen. Det er vigtigt, at du ikke går så hurtigt frem, at hunden begynder at gø eller hyle. Gå ikke straks tilbage til hunden, hvis den gør dette, men vent, til den er holdt op. Fortsæt træningen næste dag, men forlad den kun i en fjerdedel så lang tid ad gangen. I de følgende dage forlader du igen hunden i gradvis længere tid ad gangen, men i et langsommere tempo, end da den begyndte at gø eller hyle.
I den periode, hvor du vænner hunden til, at du forbereder dig til at gå, samt til at være alene, må du ikke forlade hunden – undtagen når du træner med den. Få derfor hunden passet, når du skal i byen eller på arbejde, eller tag den med.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller træningen ikke lykkes, er det vigtigt, at du søger hjælp – for eksempel hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling. Hvis hundens problemer hovedsagelig skyldes angst, kan det for at understøtte træningen være nødvendigt at behandle hunden med medicin, som dæmper dens angst. Det er kun dyrlægen, der kan ordinere denne medicin.
Hvilke hunde har let til alene- hjemmeproblemer?
Som udgangspunkt er alle hunde lige disponeret for alene hjemme problemer, dog ses det jævnligt, at der er visse kategorier der er mere udsat for det end andre.
1. Træk og slæde hunde – grundet deres store flokfølelse. Herunder malamutter, husky, samojede, grønlandske slædehunde mm.
2. De mere samarbejdende racer i form af Apporterende fuglehunde, politi og tjeneste hunde, samt støvende og drivende jagthunde: De er generelt avlet til at være meget afhængige af deres ejers signaler og af at skulle følge dennes anvisninger. Deraf ofte mere uselvstændige. Dette skal dog som nævnt ses i forhold til aktiverings og stimuleringsniveau og kan som
sagt ikke generaliseres.
3. Internat- og omplaceringshunde.
4. Hunde, der fra et tidligt stadie er blevet dårligt prægede.
5. Hunde, der har mistet en legekammerat, et andet familiemedlem, været udsat for et chok, traume eller er smertepåvirket eller på anden vis hæmmet i sin fysiske tilstand.
Korte og nyttige tips!
- Gør huset og særligt kurven til et trygt sted at være.
- Lær hunden at løse opgaver selvstændigt.
- Indlær evt. adskillelse ved hjælp af et børnegitter og træn på alene i hjemmet, mens du er hjemme.
- Hunden skal være luftet før den lades alene.
- Hunden skal være mentalt og fysisk træt.
- Hunden skal være helt rolig når den efterlades.
- Lad radioen spille (huset virker beboet + lyde udefra kamufleres), hvis benyttet i hverdagen alligevel
- Afled evt. hunden opmærksomhed med et tyggeben ell. Lign, hvis benyttet i hverdagen alligevel.
- Undlad at sige ”farvel” til hunden, gå blot roligt fra hunden.
- Gå indledningsvis kun fra hunden i nogle sekunder/få minutter.
- Hils kun overfladisk på hunden de første minutter efter hjemkomst. Undlad dog at ignorere hunden.
- Udvid gradvist tiden hunden lades alene.
- Gentag træningen mange gange dagligt, men gå kun fra hunden i korte perioder.