Jeg får rigtig mange henvendelser om hunde, der reagerer kraftigt på andre hunde. Hunde, der gør voldsomme udfald og det er ikke særlig rart at gå tur med sådan en hund. Dels fordi, at vi som ejere gerne vil have, at vores hund har det godt med andre hunde, dels fordi det begrænser vores luftemuligheder og i særdeleshed fordi det er pinligt og vi synes, at andre kigger skævt til os.
Hvad er det så lige, der får tricker hunden og får den til at "hænge sig i snoren" hver gang den møder en artsfælle? Er det angst? Er det aggression? Er det zoneforsvar?
Tjah, det kan være rigtig svært at vurdere, men uanset hvad det kommer af, bliver vi som ejere stemplet som "hende med den skøre hund" og det man bliver vred og ked af det, da hunden jo er en engel derhjemme.
Jeg har selv sådan en hund. Jeg har 2, der kan med alle og en, der kan med ingen (udover mine 2 andre hunde). Jeg ved grundlæggende hvad det kommer af hos ham, da han er gadehund og har levet minimum et år af sit liv på gaden. Men det er der ikke tid til at forklare folk, der passere os med hunde. De ser bare en kvinde med en usædvanlig hysterisk hund, der har printet "terror" i panden.
Nu har jeg kendt Javies i 6 år. Han er en fantastisk lækker hund med et godt sind. Han elsker børn og voksne, men mest af alt: Mad og mor (i den rækkefølge!). Han gør altid hvad han bliver bedt om, jeg kan have ham med alle vegne og han er rolig og harmonisk.....indtil han møder andre hunde!! Så forvandler han sig til et mangehovedet uhyre med tørre tæsk på agendaen! Så jeg ved, om nogen, hvad I gennemgår!
Javies er angst. Angst og aggressivitet hænger meget tæt sammen, da den ene affødes af det andet. Udfaldene gør, at han kan holde andre 3 skridt fra livet, uden at han behøver at få ørerne i maskinen. Hvorfor han er angst og for hvad, kan jeg gætte mig frem til fra nu af og til juleaften, men jeg kan i hvert fald komme med et kvalificeret bud på, hvad vi kan gøre for at dæmpe det.
Igen tager jeg udgangspunkt i klikkermetoden. I stedet for en klikker, kan du bruge F.eks. "dygtig", bare du holder dig til fremgangsmåden.
Du gør som følger:
1: Træn kontakt med hunden. Den skal have et solidt fokus, for at du kan arbejde med den i opkogte situationer.
2: Når I ser en fremmed hund på afstand, belønner du hunden for at holde sig i ro. Der er en såkaldt sikkerhedsafstand, hvor hunden har set den anden hund, men endnu ikke reagerer voldsomt. Find ud af, hvor mange meter Jeres sikkerhedsafstand er.
3: Hunden må kigge, rejse hale og ører alt det den vil, bare den holder sig i ro og ikke giver lyd. Beløn beløn beløn!
4: Når den fremmed hund nærmer sig, holder du godt øje med din hund - du kender din hund bedst og kan se, hvornår den skal til at koge over. Lige før den koger, "griber" du den og belønner - den forholder sig jo stadig i ro!
5: Bliv ved med at bevare din sikkerhedsafstand - der er ingen grund til, at hunden skal presses ud, hvor den gør udfald. I dag kunne i nærme Jer op til 20 meter fra en anden hund, i morgen kommer i måske 1 meter tættere på.
Det er meget vigtigt ikke at forcerer denne træning. Bliver du bare lidt for overmodig og bryder din sikkerhedsafstand, så kan du ødelægge hele din hunds gode oplevelse. For når din hund mister besindelsen, gør den udfald og får ingen belønning. Altså fiasko! Hunde lærer ikke af at fejle, men af at have så meget succes som overhovedet muligt.
Tag en dag ad gangen og vær glad og stolt, hver gang i kommer en meter tættere på. Alt, der er bedre end det var igår, er et fremskridt = succes!
Man kan også træne dette med figuranter, altså en anden hund med ejer. Her kan man gøre det nemt for sig selv, da man jo kan "flytte" på figuranten som man vil. Her er det bare en god ide at bruge en hund, der ikke reagerer voldsomt, selvom din hund gør det. Ellers tilspidser man hele situationen og det er ikke hensigtsmæssigt.
Sker det, at hunden når at gøre udfald, så er I for tæt på og så må du vende om og finde den præcise aftstand hvorpå hunden stadig føler sig sikker.
Lad være med at irettesætte en hund, der er angst. Det hjælper heller ikke, at jeg skælder dig ud, for at være bange for edderkopper eller mørke. Indlæringen ved angst og stress er lig 0, så du gør bare hele scenariet mere aversivt ved at skælde ud. Man må følge hunde tilbage dertil, hvor den havde det godt og starte forfra.
Denne træning er lang og sej og jeg kan ikke love dig, at din hund nogensinde vil kunne interagere med andre hunde. Men du kan dæmpe den aggressive adfærd og det er som udgangspunkt målet.
Jeg kan fortælle, at jeg startede med en hund, der havde en sikkerhedsafstand på 20 meter - i dag kan jeg bruge ham på hvalpehold til undervisning- UDEN SNOR! I det omfang han arbejder og jeg har godbidder i hånden, er han 100% på mig.
Han er blevet markant bedre, men han kommer aldrig til at lege med alle hunde. Det har taget mig lang tid og jeg har lagt meget arbejde i, men det kan lade sig gøre, hvis man er tålmodig.
Held og lykke og rigtig god træning!