Kan hunde være bange for mørke?

Af Maxi Zoo Danmark

Kan hunde være bange for mørke?

Spørgsmål:
Kan ens hund godt være bange for mørke? Jeg har en lille Chihuahua, og han er rigtig utryg og vil ikke gå ud, når det er mørkt. Han er dog også en sky hund og bliver hurtigt bange.

Svar:
Hunde kan akkurat ligesom mennesker godt være eller blive bange for mørke, og årsagen skyldes som regel en eller anden dårlig erfaring i mørket på et eller andet tidspunkt i hundens liv.

Det kan være alt lige fra, at den har fået et chok ved mødet med en anden hund, en høj lyd, et menneske der har virket truende, en bil der er kørt for tæt på eller lignende. Måske har hans mor været utryg i mørket, eller måske har han blot været alene for længe i et mørkt lokale eller i en have.

Årsagerne kan som altid være mange og kræver dybere interview, men faktum er dog, at det som regel kan "helbredes". Hvis først angsten er kommet senere i livet - altså efter 8 ugers alderen - er der gode chancer for, at vi kan hjælpe ham. Gradvis tilvænning af mørket, kombineret med et struktureret mentalt træningsprogram kan være recepten.

Forrige Næste