Ny tilbudsavis ude nu - se tilbud

Min hund har ændret sine madvaner og i den forbindelse sin adfærd

Af Maxi Zoo Danmark

Min hund har ændret sine madvaner og i den forbindelse sin adfærd

Spørgsmål:
Jeg har en DK/S gårdhund på ca 20 måneder. Det første år hvor jeg var alene med hende, var der aldrig noget med hendes madvaner, hun spiste fint, i godt tempo og når hun var sulten (maden blev målt og hældt op til at stå fremme hver dag). Så da hun var et år gammel, fik jeg en kæreste (som er blevet flokkens leder meget hurtigt). Efter et par måneder ville hun pludselig ikke rigtig spise sin mad når han var hos os, og heller ikke når vi var hjemme hos ham. Hun har fået nogle nye regler at leve efter, men jeg syns vi har givet hende god tid til at komme ind i rutinen hver gang inden vi har bragt noget nyt på bane. (fx at sku sove i kurv i stedet for i min seng, ikke være i sofa, og at lære endnu bedre at gå på plads når vi går tur). Hun er meget glad for min kæreste og hun har ligesom selv valgt ham som alfa af flokken, inden han selv påtog sig rollen. Alt går fint, pånær med hendes mad. Vi har prøvet alt for at få hende til at spise. Putte tun/makrel/leverpostej ned i maden (det virker indtil vi tager det væk igen, da hun bare får skidt mave). Vi har bare ventet på at hun selv spiste af sult, men der gik så tre dage uden hun rigtig spiste andet end nogle godbider, og så fik hun noget tun så maven ku komme igang igen. Vi har prøvet at skifte foder, men det hjalp heller ikk (fra ensformigt mad til noget med 4-5 slags piller i maden). Vi overvejer at gå over til et nyt mærke nu, for det virker lidt som om maden er kedelig for hende selvom vi holder det lukket i tæt beholder. Der er også det problem, at hun med en uges mellemrum får meget tynd mave uden vi har ku finde en årsag såsom at spise noget forkert. (vi bor i lejlighed så hun er ikke i have alene, så vi ser altid hva hun tygger i). De dage hvor maven er så tynd, at det løber ud, spiser hun intet indtil om aftenen eller dagen efter, men er ellers frisk nok. Der er gået to måneder siden vi skiftede foder, så det burde egentlig ikke være derfor. Det er heller ikk varmen, da det har stået på længere tid end det har været så varmt som disse dage. Vi går også meget med hende, hun er i topform med masser af muskler, og får nok motion 1½-2 timer om dagen, plus i weekender tager vi tit ud i hundeskov/besøger venner med hunde hun kan lege med. Hun får både løbet, gået og leget, plus brugt hovedet ved hjerne-gymnastikleg.

Mit spørgsmål er, om det simpelthen kan være fordi hun er trodsig, at hun ikke vil spise? For når vi sætter os ned på gulvet og håndfoder hende og roser hende for hver pille hun spiser, så kan hun sagtens spise sin mad. Kan det bare være trodsighed overfor, at jeg har fået en kæreste (vi er ellers gode til at give hende opmærksomhed begge to) og fordi vi skiftes til at være hos mig og så hos min kæreste? Forstår hvis det kan stresse hende, men hun virker ellers slet ikke som om det stresser hende.

Svar:
Det er klart at adfærden hos dyr kan opleves forandret, når vi som mennesker ændrer i den vante struktur – det kan være ved at flytte, få kærester, blive skilt eller få børn osv. Og det kan også sagtens være, at hun har været lidt stresset i forbindelse med de nye ændringer i forhold til liggepladser osv. Du skal dog vide, at en hund ikke er i besiddelse af den tankeform, at gøre noget i trods. Det findes ganske enkelt ikke. Så det er ikke for at provokere eller noget i den stil. Det er menneskelige egenskaber og noget dyr ikke er i besiddelse af!
Der er flere af de ting du skriver som falder mig lidt i øjnene, men da der dog kan være rigtig mange årsager til, at din hund reagerer som den gør, så vil jeg hellere tale med dig over tlf. herom, hvorfor jeg foreslår dig, at du ringer til mig i tlf. tiden som er mandag fra 09.30-10.30 og onsdag fra 09.00-10.00.
Ser frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Dorthe Odefey
Professionel Hundeadfærdspecialist.

Odefey Dyreadfærdscenter
Tlf. +45 22 91 67 76

Forrige Næste