Fortjener missekatten en helt særlig overraskelse? Der skal være fest – står du og leder efter en godbid til at forkæle din kat med? Så er vores kattemuffins lige noget for dig. De kan gøres klar i et snuptag og består af sund laksefilet, som får selv den mest forkælede katte til at spinde. Den laktosefri smøreost gør disse muffins nemme at fordøje. Men lad være med at overdrive: Undlad at give din lille gourmetkat mere end to muffins om dagen.
Det skal du bruge til vores kattemuffins

Til dejen
- 200 g frisk laksefilet uden skind
- 150 g laktosefri smøreost
- 1 æg
Til pynt
- 1- 2 spiseskeer laktosefri smøreost
- MultiFit Celebration Kattesnackblanding 180 g
Derudover
- Små muffinforme i papir
- Muffinbakke
- Sprøjtepose med dyse
Sådan gør du: Trin for trin
Trin 1:
Skær laksefileten i større tern, og kom stykkerne i en røreskål sammen med ægget. Gem to spiseskeer af den laktosefrie smøreost til pynt, og tilsæt resten til laksen og ægget i røreskålen.

Trin 2:
Blend nu alle ingredienserne med en blender, til du får en fin creme.

Trin 3:
Kom en klat – ca.1 til 2 spiseskeer – af blandingen i hver muffinform, og bag muffinsene ved 160 grader i ca. 15 til 20 minutter.

Trin 4:
Når muffinsene er kølet helt af, kan du pynte dem. Kom resten af den laktosefri smøreost i en sprøjtepose, og læg en klat på hver laksetartelet. Pynt med MultiFit Celebration Kattesnackblanding.
Det eneste, der nu skal klares, er at spinde og spise!