Ny tilbudsavis ude nu - se tilbud

Tør du lade katten være alene hjemme? - med disse tips er det muligt

Af Maxi Zoo Danmark

Tør du lade katten være alene hjemme? - med disse tips er det muligt

Længe har katte været regnet som enspændere, der kun sjældent lægger vægt på selskab, uanset om det er mennesker eller dyr. Men det er efterhånden modbevist: De fleste katte er yderst selskabelige dyr. De elsker at lege og kæle med deres artsfæller og pleje hinandens pels. De nyder især tid med deres mennesker og at blive kælet og drillet. Men hvis man ikke har hjemmekontor, skal katten være alene hjemme, mens man er på arbejde.


Indhold


Hvor længe kan man lade katte være alene hjemme?

Dette spørgsmål kan ikke besvares generelt, da hvert dyr reagerer individuelt. Efter en skånsom tilvænning og med passende omgivelser, hvor katten føler sig veltilpas, er det sågar muligt at lade katten være alene hele dagen eller natten over. For katte sover mellem 12 og 16 timer om dagen. Foruden tilvænning afhænger det også af kattens temperament og race, hvor længe den kan være alene. Bestemte katteracer er allerede i en tidlig alder kendt for deres nøjsomme og rolige gemyt. Men de har også brug for afveksling og underholdning, når de skal være alene hjemme. Sørg for, at katten stimuleres – og at du ikke er alt for savnet.

infografik

Alene hjemme? Sådan bliver det ikke kedeligt for katten

Katte, der plejer at strejfe omkring i nabolaget for at vedligeholde deres kontakter, når de har lyst til det, har nemmere ved at undvære deres ejere i flere timer. Hvis katte altid holdes inde, og du er meget væk hjemmefra, bør du anskaffe dig to katte, så ensomhed og kedsomhed ikke kommer på tale i kattens liv. Hvis din kat hidtil har levet et liv som den eneste kat i hjemmet, kan en kat mere sørge for selskab og afveksling. Men især i starten kræver det lidt finfølelse og tålmodighed at vænne kattene til hinanden.


Det gode katteliv

Gør det så dejligt som muligt for dine katte, når du lader dem være alene hjemme. F.eks. med en ordentlig legetur om morgenen. Så har poterne fået frit løb, når du forlader dit hjem. Sørg også for, at dine dyr har noget afvekslende legetøj, kradse- og klatremuligheder, når de skal være alene hjemme.

Væn dine katte til at være alene hjemme fra en tidlig alder, så du ikke skal være bekymret, når du ikke er hjemme.

kat kigger ud af vindue
killing der leger

Hvordan vænner man killinger til at være alene?

For de yngste gælder: Hvad enten der er tale om en redning fra et dyreinternat eller en killing fra en avler – De første par uger skal katten slet ikke være alene, hvis det kan undgås. Heller ikke, selvom der allerede er en anden dyreven i husholdningen. Vær til stede for den nye beboer i den første tid, så den kan blive fortrolig og efterhånden kan udforske og erobre sit nye rige.

Gå stille og roligt frem af, i små tidsintervaller, når du skal vænne din kat til at være alene hjemme. Forlad i første omgang kun dit hjem i få minutter ad gangen. Hvis alt forbliver roligt, kan du vende tilbage og rose katten. Hvis katten skriger og beklager sig, skal du derimod – også selvom det er svært – ignorere den og først gå ind i boligen igen, når den er rolig. Øg tidsrummet, hvor du er væk, lidt efter lidt, og husk altid at belønne katten med en snack, kæle eller lege med den. Husk, at det varer et par uger, før katten har vænnet sig til at være alene.


Kan jeg lade min kat være alene efter operation?

Efter nogle operationer skal katte bære en halskrave, indtil såret er helet. Mange katte er meget smidige og især opfindsomme, når de skal nå operationssår – også selvom de har sådan en "tragt" på. I denne tid bør du blive hos din kat eller finde en pålidelig kattepasser, også for at overvåge eventuelle efterveer fra narkosen. Hvis din kat forsøger at komme af med halskraven, skal den afledes.

tjekliste katte

Hvad skal jeg gøre, hvis min kat hærger min bolig?

Især for firbenede venner, der er vant til meget selskab, er det en stor omvæltning at være alene. Nogle katte udtrykker deres utilfredshed ved at hærge, kradse i møbler eller ved at markere. Her er tålmodighed efterspurgt – og en ærlig statusopgørelse: Har din spindende medbeboer nok muligheder for at lege, kradse og overvåge? Er den en enspænder, eller ville den være mere lykkelig med en legekammerat? Ekstrem adfærd kan også tyde på sygdom. Her kan en samtale med dyrlægen eller en dyrepsykolog være nyttig.

Lad katten være alene hjemme

  • Du kan vænne dine katte til at være alene i flere timer.
  • Gør boligen kattevenlig og afvekslende, og væn langsomt dyrene til at være alene.
  • Som kompensation bør du kæle og lege med din kat efter fyraften – det er ikke kun godt for katten, men også for dig!
Forrige Næste