Spørgsmål:
Vi har en Coton de Tulear (Bomuldshund) tæve, der bliver 2 år nu her. Siden før jul har hun haft nogle angstanfald, uden vi ved hvorfor. Lige pludselig kan hun fare op, og så er hun meget bange. Nogle gange ryster og puster hun og render forvildet rundt. Det kan så vare nogle dage eller mindre, og så går det væk, men kommer igen. Hun har det lige nu. Det er lige som om, at hun er bange for noget i huset, især i køkkenet, men hun kan også vågne om natten. Vi har ingen anelse om, hvad det kan være. Der er ikke ændret noget i huset. Hun har heller ingen smerter nogle steder. Hendes humør er meget dårligt, når hun har disse anfald. Hun prøver og gemmer sig ved os, og vil hele tiden op. Det er meget synd for hende, og hun ser meget bedrøvet ud, så jeg håber, at I kan hjælpe - selvom det er svært at sige, hvad det kan være.
Svar:
Lad mig starte med at anerkende din fustration - for det må naturligvis være ganske forfærdelit for jer at observere jere hund have det sådan. Det første jeg klart vil anbefale jer; er at få hunden checket ordentligt igennem af en dyrlæge. Evt. også en osteopat (kiropraktor) På den måde kan i udelukke, at adfærden ikke bunder i nogen fysisk påvirkning. Coton'er er endvidere særdeles kendt for at være meget sensitive overfor statisk elektricitet grundet deres fine pels - så elektriske ladninger i hjemmet, underlag mm. kunne også være en synder.