Når hunden rammer teenagealderen, kan både adfærd, hormoner og behov ændre sig. Derfor inviterer Maxi Zoo Randers Nord til en gratis aften den 30. september, hvor hundeejere kan blive klogere på teenagehjernen og få gode råd til at styrke relationen til deres firbenede ven.
Fra hvalp til teenager kan være lidt af en omvæltning – både for hunden og dens ejer. Måske bliver hunden mere selvstændig, har sværere ved at koncentrere sig eller reagerer anderledes end tidligere. Derfor sætter Maxi Zoo Randers Nord fokus på netop denne fase, når butikken inviterer til ”Teenageaften” den 30. september kl. 19.30-21.00.
På aftenen får Maxi Zoo besøg af hundetrænere fra Hund med Glæde samt adfærdsspecialisterne Helene Spur og Sascha Andreasen, som deler deres viden om livet med en hund i teenagealderen. Her sætter de blandt andet fokus på samarbejde og relation, teenagehjernen, aktivering, frihed og kontrol samt køns- og stresshormoner. Der bliver også kigget nærmere på kosttilskud og neutralisering.
Aftenen er dedikeret til hundeejere, der gerne vil forstå deres hund lidt bedre og blive klædt på til at navigere i en periode, der kan byde på både nye udfordringer og muligheder for at styrke relationen. Deltagelse er helt gratis, men denne aften skal de firbenede venner hygge sig derhjemme, mens Maxi Zoo Randers Nord sørger for lidt godt til ganen og lækre goodiebags til de tobenede deltagere.
Sponsor: Carlslund Plantage v. Jørgen Glud
Deltagelse er gratis og aftenen er uden hund 😊
Vi sørger for lidt lækre goodiebags og lidt godt til ganen på aftenen 😊
Kom til en hyggelig aften i Maxi Zoo Randers Nord den 30. september fra kl. 19.30 til 21.00, hvor du kan få masser af gode råd om alt det, der følger med, når din firbenede ven rammer teenagefasen. Tilmelding skal ske i Maxi Zoo Randers Nord senest den 19. september 2026.