KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

Maxi Zoo støtter Red Barnet Maxi Zoo støtter Red Barnet

Maxi Zoo støtter Red Barnet

"Sammen for dyrene - sammen for børnene"

Imens Red Barnet kæmper for, at alle børn - uanset hvem de er og hvor de bor - skal have en tryg barndom i trivsel, handler det hos Maxi Zoo om at skabe den bedst mulige trivsel hos kæledyr. Verden over er kæledyr med til at skabe nærvær og glæde hos børnefamilier. For dyr og børn kan have en helt særlig forbindelse. Derfor er samarbejdet mellem Red Barnet og Maxi Zoo et værdifuldt match.

Den særlige forbindelse mellem dyr og børn gør Red Barnet brug af i flere nationale såvel som internationale indsatser. I Red Barnets familieoplevelsesklubber i Danmark kommer børnene ofte på udflugter til bondegårde, så de kan komme tæt på og opleve det nærvær, som dyr kan give. I Red Barnets internationale indsatser hjælper dyr som kaniner og hunde til at mindske stressniveauet hos børn, der er ramt af krig eller katastrofer.

I samarbejdet vil Maxi Zoo sammen med Red Barnet arbejde for at skabe positive forandringer for børn i udsatte positioner. Derfor vil Red Barnet sammen med Maxi Zoo-butikker over hele landet samt de engagerede medarbejdere og kunder stå sammen om den fælles mission for bedre børneliv.


Hvad går pengene til?

Red Barnet arbejder for at forbedre børns liv, både i Danmark og i resten af verden, med en række indsatser, som skal forbedre børns liv og muligheder for et godt liv fremadrettet, bl.a. ved at forbedre muligheder for skolegang, tryghed og hjælpe med at beskytte børn mod krænkelser, overgreb og fattigdom. Læs mere om deres arbejde herunder.

Red Barnets arbejde i Danmark

I Danmark hjælper Red Barnet med at bekæmpe børnefattigdom, afsavn, overgreb, mistrivsel og digitale krænkelser. Red Barnet laver en række indsatser, der hjælper og styrker børn og unge i skolen, i fritiden, i familien og online og ved at tale børns sag over for politikere og beslutningstagere. Sammen med en række organisationer, myndigheder, institutioner, fonde, frivillige og fagpersoner hjælper Red Barnet hvert år tusindvis af børn overalt i Danmark. Læs mere om Red Barnets arbejde her.

Red Barnets arbejde ude i verden

Red Barnet arbejder i 116 lande verden over for at sikre børns overlevelse, skolegang, sundhed, tryghed og trivsel. Red Barnet træder til, når krige, katastrofer og konflikter ødelægger børns liv. De kæmper for børns ret til at trives og gå i skole trods krig eller fattigdom. Red Barnet støtter børn, familier og samfund, der rammes af klimaforandringerne. Og når verden svigter, taler Red Barnet børnenes sag over for regeringer, myndigheder og organisationer. Læs mere om Red Barnets arbejde her.