Blågrønalger i akvariet – årsager, følger og bekæmpelse

Glatte, blågrønne belægninger på ting, planter og bund: Blågrønalger har overtaget magten i akvariet. De formerer sig eksplosionsagtigt og udgør endda en fare for fiskebestanden. Du skal gøre noget med det samme! For at kunne gøre noget effektivt kan det godt betale sig først at finde årsagen. For blågrønalger findes i mange forskellige varianter. I mange tilfælde hjælper det hemmelige våben: Mørkekuren. 

Hvad er blågrønalger? 

Blågrønalger ligner alger, men biologisk set kan de ikke kategoriseres som alger, men som bakterier eller nærmere betegnet ”cyanobakterier”. Der findes ca. 2.000 forskellige typer ”cyanobakterier”, som alle har én ting til fælles: De skaber fotosyntese og har brug for lys til at vokse. 

Blågrønalger findes overalt i verden. Deres sporer befinder sig i luften, men vi kan ikke se dem. Derfor kan man også påvise blågrønalger i ethvert akvarium. De er en del af det naturlige miljø, men vi kan ikke se dem med det blotte øje. De bliver først til et problem, hvis de formerer sig helt eksplosionsagtigt. 

Hvordan ser symptomerne på en blågrønalge-plage ud? 

Et tæppe af blågrønalger kan dannes i akvariet inden for blot et par timer. Det er et stinkende, slimet og op til 3 mm tykt tæppe, der lægger sig på sten, planter og bund. Farven på dette tæppe af blågrønalger kan være alt lige fra brungrøn til mørkegrøn eller endda blågrøn. Cyanobakterierne foretrækker områder uden ret megen bevægelse, hvor blågrønalgernes tråde ikke bliver trukket af. Disse irriterende bakterier udsender en fiskeagtig, dårlig lugt, og hvis tæppet allerede er godt udviklet og tykt, kan du lugte det, allerede når du åbner låget. 

Er blågrønalger farlige? 

Mange typer cyanobakterier udvikler såkaldte toksiner. Disse giftstoffer frigives til vandet fra tæppet af blågrønalger og er skadelige for fiskeæggene. Derfor kan fiskene, i visse tilfælde, ikke få unger i et akvarium, der er angrebet af blågrønalger. Følgende gælder for planterne: Hvis de er dækket med blågrønalger, kan de ikke lave fotosyntese, og samtidig bliver de forgiftet af toksinerne. Hvis belægningerne ikke bliver fjernet, kan det medføre, at de fleste af planterne dør. 

Hvad er årsagerne til blågrønalge-plagen? 

I et stabilt fungerende akvarium har blågrønalgerne ikke en chance. Der konkurrerer de med akvarieplanterne. Så længe disse vokser og forbruger næringsstoffet nitrat fra vandet, kan et tæppe af blågrønalger ikke opstå. Synligt voksende blågrønalger er altid et tegn på, at der er noget galt i akvariet. Blågrønalger formerer sig især godt ved høje nitrat- og fosfatniveauer. Planterne kan eventuelt ikke bearbejde de mængder af nitrat og fosfat, der er i vandet, tilstrækkeligt. Cyanobakterierne udnytter situationen til at sprede sig lynhurtigt. 

Andre mulige årsager er for megen foder, der ikke bliver spist af fiskene, for kraftig (eller for svag) belysning, et filter, der ikke fungerer korrekt, en bundbelægning i fordærv, for megen gødning eller en for høj kuldioxidkoncentration, som for eksempel kan opstå på grund af en for stor fiskebestand i akvariet. Blågrønalger trives bedst i blødt vand, men da dansk postevand generelt er hårdt vand, er det ofte ikke et stort problem i Danmark, dog kan det være værd at tænke over, hvis dit akvarie er plaget af blågrønalger. Det kan tit være svært at finde årsagen til blågrønalge-plagen. 

Hvordan kan vandprøver hjælpe med at finde årsagen? 

Teststrips til vandanalyse er en del af basisudstyret, hvis man har et akvarium. Hvis blågrønalger forekommer, skal man udføre disse vandprøver så hurtigt som muligt. Vigtige værdier, herunder nitrat, nitrit, fosfat, kuldioxid og mikroelementer såsom kobber og jern, kan give vigtige oplysninger om balancen i akvariet. En blågrønalge-plage kan altid først opstå, hvis værdierne ikke er i balance. Dette kan for eksempel vise sig gennem et upassende forhold mellem nitrat og fosfat eller for høje niveauer af disse. 

Hvordan kan man bekæmpe blågrønalger i akvariet? 

Også selvom man ikke ved, hvilke cyanobakterier man har i sit akvarium, kan og skal man handle med det samme. De vigtigste tiltag er: 

Du skal udføre disse tiltag, så længe blågrønalgerne endnu ikke er forsvundet. Det kan tage et par dage. Hvis blågrønne, slimede tæpper af blågrønalger opstår på trods af disse tiltag, er det blevet tid til en mørkekur. 

Hvad er en mørkekur, og hvordan fungerer den? 

Cyanobakterierne har brug for lys for at overleve. De er ekstremt tilpasningsdygtige, men de dør uden lys. Dét udnytter man under en mørkekur ved at gøre følgende: 

Fisk godt kan klare sådan en mørkekur i en eller endda to uger, men blågrønalgerne kan ikke længere formere sig under disse forhold, og de fleste af dem dør. Eventuelle akvarieplanter kan også godt tage skade af en mørkekur. 

Hvordan undgår man blågrønalger på længere sigt? 

Langfristet set er det vigtigt, at balancen i akvariet genoprettes. I den forbindelse skal teknikken, bestanden og vandværdierne kontrolleres grundigt. Ofte kan man slet ikke finde ud af, hvilket tiltag der virkelig hjalp, men chancen for at komme helt af med blågrønalgerne er gode. 

Sammenfatning: Blågrønalger i akvariet