Vi oplever lige nu falske SMS'er, mails og kampagner. Læs mere.

Karantænebeholder for mere sikkerhed - dine fisk kan også blive syge

Af Maxi Zoo Danmark

Karantænebeholder for mere sikkerhed - dine fisk kan også blive syge

Fisk kan også blive syge. Tit inficeres akvariebeboerne med sygdomme, der bliver bragt ind i akvariet udefra – for eksempel via nye fisk. Herved udgør enhver tilføjelse af fisk fra fremmede steder – fra dyrehandleren eller fra en privatperson – en fare for, at disse fisk medbringer bakterier eller parasitter, der kan skade de fisk, der allerede bor i akvariet. Derfor anbefales det at observere de nye fisk i en karantænebeholder i et par uger for at kunne udelukke sygdomme, inden de får lov til at flytte ind i deres nye undervandshjem. Også hvis ældre beboere bliver syge, skal de flyttes over i en separat beholder, indtil de er blevet raske igen.


Derfor er en karantænebeholder generelt en god idé

Der er ikke ret megen plads i et akvarium, og derfor kan bakterier, virusser, svampe eller parasitter nogle gange hurtigt sprede sig. Derfor skal du holde godt øje med dine dyr for at opdage ændringer i skæl, øjne eller adfærd med det samme, så du kan reagere hurtigt. Hvis en fisk udviser typiske symptomer, herunder for eksempel udstående øjne (fiskeøjne), skal denne fisk flyttes over i karantænebeholderen. Der kan du identificere sygdommen (eller få nogen til det) og starte med en passende behandling.

Indretning af en karantænebeholder til fisk

I princippet gælder samme regler for en karantænebeholder som for dit akvarium. Dine fisk skal jo kunne bo der i længere tid under de nødvendige forhold. På grund af inkubationstiden (den tid, der går, indtil sygdommen bryder ud) anbefales det at holde øje med de nye fisk i mindst to uger. Når du er sikker på, at dyrene er sunde, kan du flytte dem over i deres permanente hjem.

Komplet akvariesæt som praktisk karantænebeholder

Fisk

Et komplet akvariesæt er en praktisk karantænebeholder, for her får du alt det nødvendige tilbehør, såsom filteranlægget og pumpen, med i prisen. Et varmelegeme får du brug for og det er en del af de akvariesæt, som vi sælger i Maxi Zoo. Alle akvarier og akvariesæt forhandles kun i vores fysiske butikker. Syge fisk har allerede et svækket immunforsvar og har derfor brug for en tilpasset eller – alt afhængigt af sygdommen – en øget vandtemperatur. Alt afhængigt af, hvilke sygdomme dyrene har, kan opholdet i karantænebeholderen forlænges på ubestemt tid.

Sådan opretholdes fiskenes sundhed

Fiskesygdomme opstår ikke automatisk, bare fordi bakterier finder vej ned i akvariet. Et svækket immunforsvar bidrager til, at fiskene hurtigere bliver syge. Disse svagheder opstår for eksempel, når vandværdierne ikke er i orden, i tilfælde af utilstrækkelig næring, i forbindelse med temperaturudsving eller hvis dyrene udsættes for stress. Sidstnævnte kan for eksempel ske, hvis der er for mange fisk i akvariet, eller hvis kombinationen af fiskearter er uhensigtsmæssig. Derfor er det vigtigt, at du altid har et antal fisk, der passer til akvariets størrelse. Maxi Zoo anbefaler, at du bruger tommelfingerreglen: 1 cm fisk pr. liter vand. Dette gælder små fisk op til ca. 5-6 cm. 

Det er vigtigt at du vælger fisk, der passer til hinanden, at du regelmæssigt udfører en delvis vandudskiftning, og at du kontrollerer vandværdierne. Hvis fiskene har tilstrækkelige muligheder for at gemme sig i tilfælde af stress, og hvis de får en passende kost, bidrager dette til, at karantænebeholderen til ældre beboere ikke bliver nødvendig.


Forrige Næste