Vi oplever lige nu falske SMS'er, mails og kampagner. Læs mere.

Delmål – den lette vej til korrekt indlæring

Af Maxi Zoo Danmark

Delmål – den lette vej til korrekt indlæring

Af Malene Jonasson

 
Når jeg træner hunde, hvad enten det er Cooma, der skal være redningshund eller om det er naboens Fido, så arbejder jeg i små, tilgængelige delmål, der gør træningen nem at fordøje for hunden.

Hvis vi tager en øvelse som "gå bagom på plads", den er et godt eksempel på målindeling.

Forestil dig, at din træning er en trappe med eksempelvis 4 trin (trappen har forskelligt antal trin, alt efter hvilken øvelse du træner). 
Du står for enden af trappen, det er punkt 0.
1 Du lokker hunden frem med en godbid og fører din højre hånd let ud til siden. Hunden er i bevægelse og følger med dig. Klik og beløn! Så står du allerede på trin 1.
2 Du gentager trin 1, til hunden følger med uden lokning. Herefter fører du hånden videre, om bag din ryg. Når hunden følger med, klikker du og belønner. Nu står I på andet trin.
3 Du "lokker" hunden om i position ved siden af dig. Når hunden står, hvor du gerne vil have den, klikker du og belønner. Så er vi på trin 3.
4 Sidste trin består af, at få hunden til at sætte sig ved siden af dig i positionen "plads". Klik og beløn, når hunden sidder.

Trappemodellen hedder succesiv approximation eller trinvis tilnærmelse. Vi nærmer os trinvist målet ved at færdigtræne delmålene.

Delmål kan også trænes separat. Hvis hunden er dygtig til alt andet end at sidde i positionen ved dit venstreben, hiver man dette moment ud af øvelsen og træner det færdig. Alt efter hvad man træner og på hvilket plan, er der krav til hvordan hunden skal sidde. Dette skal man ikke bekymre sig så meget om i denne del af indlæringen, da man altid kan finpudse en øvelse med shaping (formning). 

Et andet eksempel på træning med delmål er apport. Denne øvelse består af så mange små elementer, at man er nødt til at have hvert enkelt delmål på plads, før man sætter dem sammen. Lige præcis sammensætningen af apport-øvelsen er interessant. Her sammensætter man nemlig bedst ved at kæde delmålene sammen baglæns (baglænskædning).

Apport består af: 
1 Gribe om en genstand
2 Holde fast på en genstand indtil signalet "slip"
3 Aflevere genstanden til ejer på kommando 
4 Korrekt opsamling af genstand
5 Hente en genstand ca. 10 meter fra træner
6 Gå bagom eller sidelæns ind på plads, med apporten i munden
7 Sidde på plads med apporten indtil signalet "slip" gives

Her skal hunden lære at gå på plads, før man træner selve apport-øvelsen. Alle disse delmål kædes så sammen en for en. Denne sammekædning giver en præcis og korrekt øvelse, når den er færdig.

Træning af et delmål

Når man bruger målindeling i sin træning, vil man opdage, at man hurtigere får succes med de kriterier, man sætter op. Der er heller ikke nogen af deltagerne i "Vild med dans", der har lært hver enkelt dans, ved at blive trukket igennem den hele på en gang! 
Ikke alle hunde er interesserede i, at have noget i munden. Hunde som f.eks retrievere er lavet til at bære og hente ting (retrieve). Andre, som f.eks min egen hanhund, Javies, er absolut ikke særlig disponeret for at tage ting i munden, der ikke kan spises!
Sådan en hund skal man først lære at have lyst til at apporterer (Læs også "Apport-Problem?").

Når man træner hvert enkelt delmål, er der små delmål i delmålet! Lad os tage eksemplet med apport og delmålet "gribe om en genstand":

1. Præsenter din apportgenstand for din hund. Har du en hund, der ikke tager ting i munden af sig selv, skal den først lære, at det kan være en fordel at tage præcis denne ting i munden.
2. Beløn hunden for AL interesse rettet mod apporten. At den kigger, snuser, poter eller dutter.
3. Når hundens interesse er vakt, vil den ivrigt forsøge alt, hvad der før gav belønning. Her belønner man så primært for, at den dutter og snuder.

4. Nu kan man tilbageholde sit klik lidt og hunden vil førsøge mere ihærdigt, da den jo lige er blevet belønnet for ALT. Det er det, der hedder positiv frustration (Læs blog om træning med frustration). Her er det vigtigt, at man sørger for, at belønne de ihærdige forsøg.
5. Ihærdige forsøg fører tit til, at hunden vil begynde at åbne munden om genstanden eller bide forsigtigt i den. Beløn endelig for det! 
6. Herefter bygger man faktisk bare på (inden for delmålet "gribe om..."!!). Man tilbageholder klik for forsigtigt bid i genstanden, der kommer mere ihærdighed osv.

Husk at delmålet "gribe om en genstand" er ikke andet end det. I dette delmål, skal hunden bare lære, at gribe om apporten. Holde fast, slippe på kommando og løbe med apporten munden, er helt andre delmål. At gribe om en genstand er, at åbne munden om en genstand og lukke munden kort omkring den. Ikke andet. Når hunden kan det, går man videre til næste delmål. De 6 trin beskrevet ovenfor, læres ikke på samme dag. Hunde, der lærer deres øvelser hu-hej og forhastet, lærer dem aldrig helt og ejer forstår ikke, at den ikke lystre. Delmål skal færdigtrænes, for at få det, der i fagsprog hedder stimuluskontrol (oversat: at hunden viser den korrekte øvelse på det korrekte signal. F.eks. saætter sig på lydsignalet "sit").

Ligegyldig hvilken øvelse du træner, så gør din hund og dig selv den tjeneste, at beslutte hvad du vil belønne og hvad du ikke vil belønne.
Jeg vil klikke for, at min hund dutter på apporten
Jeg vil ikke belønne for skrab med poterne
Dette er et klokkeklart kriterium og det er op til dig, at sørge for, at din hund har mest mulig succes med det, den gør. 
Succesraten (de gange, det lykkes) og belønningsfrekvens (antallet af gange, hunden får belønning for sine forsøg) på et hvilket som helst delmål, der er nyt for hunden, skal være virkelig høj. Derfor må man sætte sine kriterier så lavt, at man er sikker på, at hunden forstår det. Man siger, at hunden har forstået en øvelse, når man har en succesrate på 80 %. Altså 8 ud af 10 gange - før skal man ikke hæve sine kriterier.

Rigtig god vind!

Forrige Næste