Vi oplever lige nu falske SMS'er, mails og kampagner. Læs mere.

Vores hvalp gør af alt og alle – hvad kan jeg gøre?

Af Maxi Zoo Danmark

Vores hvalp gør af alt og alle – hvad kan jeg gøre?

Spørgsmål:
Jeg har en labrador på ca. 6 mdr. Den gør af alt og alle, og den bakker samtidig med gøeriet. Hvad kan jeg gøre for at få den til at holde op?

Svar:
Det kan som nævnt mange gange tidligere være svært at besvare adfærdsspørgsmål, som er så korte, og endnu sværere fordi jeg ikke kan se, hvad det er din hund præcis gør.

Hunde sender mange signaler samtidig, som kan betyde mange forskellige ting, og de kommunikerer bredt indenfor områderne "at øge afstanden til et individ som at mindske den". For derfor at kunne hjælpe dig på bedste vis, ville det kræve, at jeg med egne øjne selv så, hvad din hund gør.

Umiddelbart kunne det dog lyde som om din hund er en smule usikker overfor fremmede, og muligvis befinder sig i det vi kalder en approach/avoidance conflict - hvilket betyder, at den på den ene side gerne vil hen til personen og på den anden side ikke ønsker det. At bakke er et afstandssøgende signal, der indikerer, at hunden ikke ønsker at komme i konflikt og det samme gælder gø adfærden. Dog kan gø-adfærden også indikere, at den ønsker at mindske afstanden - igen det afhænger af måden hunden gør på. Er det hurtigt, langsomt, lyst, mørkt eller hvordan? Hvilke kropssignaler sender din hund samtidig med, at den viser den omtalte adfærd og er de ens i hver situation?

Som du kan se, er der mange faktorer, der skal tages højde for, for at kunne give et kvalificeret svar på etsådant spørgsmål.

Uanset hvad, vil jeg dog anbefale dig at begynde at ombetinge adfærden. Dvs. jeg ville begynde at forstærke hunden, hver gang den så en fremmed person på afstand, og inden den satte igang med at gø - ville jeg forstærke din med click eller ja og godbid + ros. Det ville jeg gøre, hver gang jeg så en anden person, således at din hund begynder at forbinde fremmede mennesker med noget positivt og godt for den.

Din hund er jo blot en unghund endnu og derfor kan der også være noget usikkerhed at spore i den i forskellige situationer og miljøer.

Mental stimulering og arbejde er naturligis, som også anbefalet til mange andre hundeejere tidligere, altid at anbefale. Det trætter hunden mere, giver den mere indre ro og gør, at den på mange områder får et større selvværd, som gør at den kan rumme mere i forskellige situationer.

Forrige Næste