KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

kat

FORSTÅ DIN KAT - fire veje til et godt forhold mellem dig og din kat

Katte er kendt og elskede for deres selvstændighed, der er dens arv fra dens nærmeste forfader den Afrikanske Vildkat, der lever og jager alene. Katten har dog et helt specielt træk, der er helt dens eget blandt kattedyr – den er enormt omstillingsparat. Derfor finder man katten både som ’hus og have kat’ og som indekat i lejligheder, ofte uden problemer..

Af til kan der dog opstå problemer vi mennesker kan have svært ved at leve med. Mange katte, både ude- og indekatte kradser f.eks. i møbler og andet inventar, hvilket ofte forvolder store skader på boligen. Nogle katte bliver urenlige, og nogle katte kan finde på at lege for voldsomt med deres ejere, så der kommer sår. For at undgå sådanne problemer, er der nogle vigtige ting, du bør tage hensyn til:

Vilde katte bruger omkring 6 timer om dagen eller mere på at søge efter føde

Den ejede kat har derimod fuld forplejning og specielt indekatten har derfor væsentligt mere fritid, eller med andre ord: kedsomhed. Og når katten keder sig kan den finde på at lege voldsomt med ting så de bliver ødelagt, eller den kan blive stresset af kedsomhed. Lad derfor din kat lege! Sørg for hele tiden at give den nye udfordringer, så den holder sig beskæftiget. Sørg f.eks. for jævnligt at skifte det legetøj ud, der ligger fremme, så den ikke har det samme at lege med særlig længe ad gangen. Brug gerne en time om dagen, fordelt over mindre intervaller, på at lege med din kat og giv den hele tiden noget nyt, den kan gå på opdagelse i (f.eks. en papkasse med aviser eller lign.). Lad også meget gerne katten ’arbejde’ for sin mad ved at placere den i foderaktiveringsting, f.eks. et foderaktiveringsbræt eller en snackbold. Dette er super god aktivering for kattens hjerne og den bruger mere af sin tid på at ’jage’ sin mad i foderaktiverings brættet.

Kat med snackbold

Katte har brug for visse „indretningsgenstande” for at føle sig godt tilpas og for at udleve deres medfødte adfærd

Heriblandt et kradsetræ (gerne gulv til loft så katten kan udleve sit behov for at klatre og se tingene lidt fra oven) eller et kradsebræt, et kattetoilet på et roligt sted, der altid er rent og let tilgængeligt (mange katte vil endda helst have to toiletter). Desuden har din kat brug for en soveplads, som er 100% dens egen, hvor den kan ligge lunt og trygt uden at blive forstyrret. Kattesenge og kattehuler er netop designet til at skabe den tryghed for din kat, så den kan sove roligt og være udhvilet resten af tiden - se vores udvalg af kattehuler og kattesenge

Katte kan faktisk godt opdrages

I dag er der mange der træner katte ligesom hunde med godbidder eller leg som belønning. Hvis du begynder at belønne din kat for at komme når du kalder, hoppe ned fra bordet, eller op på dit skød, vil du ofte opleve at katten gør disse ting oftere og oftere. Du kan se vores udvalg af lækre kattesnacks

Husk at tage højde for din kats øgede indtag, når du træner den. Du bør reducere dens foderindtag efter behov.

Find hjælpe til katten, hvis dens adfærd er negativ

Hvis din kat gør ting du har svært ved at leve med (bliver urenlig, leger for voldsomt eller angriber, eller kradser i din bedste sofa) er det vigtigt, at du henvender dig til fagfolk, som f.eks. en dyrlæge, der er uddannet i adfærdsproblemer, eller en eksamineret adfærdskonsulent. På den måde kan problemerne blive løst i optakten, før de bliver for alvorlige. På den måde hjælper du både dig selv og din kat og forbedrer jeres forhold, så I undgår at konflikterne vokser sig for store.

Du kan bl.a. chatte med og stille spørgsmål til vores eksperter fra ekspertpanelet hver torsdag kl. 20.30 på vores facebookside. Tjek gerne på forhånd om ugens ekspert har speciale i katteadfærd - se vores ekspertpanel.

Artikel - juli 2021 - Maxizoo.dk