KURV 0
LUK

Indkøbskurven er tom

left arrow Gå til pressearkiv

Pressemeddelelse Maxi Zoo Danmark

19. November 2019

Maxi Zoo direktør overækker donation til Dyrenes Beskyttelse

Valby dannede rammerne for dyr i nød

I fredags stod Valby i de firbenedes tegn, da Dyrenes Beskyttelse afholdte ’Årets Dyreven 2019’. Her kunne Maxi Zoo overrække hele 252.255 kr., doneret af dyrekæden og landets dyrevenner, til Dyrenes Beskyttelse og det store arbejde, de hver dag yder for at hjælpe dyr i nød.

Valby dannede i fredags rammerne for ’Årets Dyreven 2019’, som blev afholdt af Dyrenes Beskyttelse i Marketenderiet. Igen i år blev de største dyrevenner, der hver dag gør et stort arbejde for vores pelsede venners ve og vel, hyldet. Maxi Zoo bidrog til showet i Valby ved at donere et usædvanligt stort beløb på hele 252.255 kr. til Dyrenes Beskyttelses store arbejde – indsamlet af Maxi Zoo og deres gavmilde, dyreelskende kunder. Det store beløb var en dejlig overraskelse for Dyrenes Beskyttelse, som nu kan hjælpe endnu flere store og små dyr i nød.

Donationen var afrundingen på en indsats i Maxi Zoo, hvor dyrevenner landet over siden oktober har kunne købe et venskabsarmbånd til 25 kr. – hvoraf Maxi Zoo har doneret 15 kr. pr. armbånd direkte til det store arbejde, som Dyrenes Beskyttelse hver dag yder. Der blev i alt solgt hele 16.817 venskabsarmbånd, hvilket tilsammen udgjorde det store donationsbeløb, som Dyrenes Beskyttelse med glæde kunne tage imod, så endnu flere dyr kan få den omsorg og kærlighed, de behøver.

Læs om projektet Sammen for dyrene, hvor Maxi Zoo hvert år donerer salget af venskabsarmbånd til Dyrenes Beskyttelse.

Den store donation fra Maxi Zoo og dyrevenner i hele landet blev overrakt til Dyrenes Beskyttelse i forbindelse med den årlige kåring af ’Årets Dyreven 2019’, som igen i år blev afholdt i Marketenderiet i Valby. På billedet ses overrækkelsen af den store check fra Bo Demant, direktør ved Maxi Zoo Danmark til Britta Riis, der er direktør ved Dyrenes Beskyttelse.

Om Maxi Zoo

Maxi Zoo er Danmarks førende detailhandelskæde inden for foder og tilbehør til kæledyr med snart 70 butikker i Danmark og over 1600 butikker fordelt over hele Europa. Maxi Zoo’s mål er at give kunderne et solidt grundlag for at træffe de valg, som sikrer deres kæledyr en høj livskvalitet. Maxi Zoo’s personale er derfor valgt med omhu, så kunderne kan få faglige råd og vejledning om fodring, pasning og pleje samt aktivering af deres kæledyr. Gennem mange år har Maxi Zoo desuden haft som mærkesag at hjælpe dyr i nød. Derfor donerer Maxi Zoo hvert år overskudsfoder og andre produkter til både dyrehjem, internater og hjælpeorganisationer i Danmark.